Den danske arbejdsmarkedsmodel er asymmetrisk og dysfunktionel.

Sådan lyder den kontante melding fra professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

Han mener, at sygeplejerskernes konflikt har vist, at forhandlingsmodellen i den offentlige sektor har en række svagheder.

- I det private kører det fint. Men det giver ikke mening, når det offentlige både er arbejdsgiver og lovgiver og dermed også dem, der sætter lønrammen i første omgang. Man kan hele tiden lave et lovindgreb og ophæve mæglingsforslaget til lov, så man får det, som man vil have det, siger Henning Jørgensen til Fagbladet 3F.

Regeringen åbner for ændringer

I den forgangne uge lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen er klar til at justere i den danske model.

Det skete, da regeringens lovindgreb i sygeplejerskernes konflikt blev debatteret i Folketingssalen. 

- En af de ting, vi agter at gøre oven på det her, er at indkalde parterne på det offentlige område til nogle drøftelser af, om der er behov for justeringer af den måde, vi forhandler overenskomster på, lød det fra beskæftigelsesministeren ifølge Politiken.

Fjern politikernes dobbeltkasket 

Det er en aldeles god idé, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der har flere forslag til, hvordan man kunne gøre arbejdsmarkedsmodellen bedre. 

- Jeg mener, der er brug for en uafhængig organisation, der kan forhandle, og et uafhængigt arbejdsmarkedsinstitut, der forud for hver forhandling kan lave statusrapporter og opspore, hvilke problemer der kommer, siger Henning Jørgensen.

- Det kunne også være en idé at dele lønrammen, så den ikke er fælles for alle grupperne. I Norge har man opdelt i grupper med for eksempel undervisning for sig og pædagoger for sig. På den måde kan man give lønløft til en gruppe, uden det kommer til at koste for de andre.

Som det er i den danske model i dag, skal de offentlige og de private lønstigninger følge hinanden på grund af den såkaldte reguleringsordning.

Det betyder, at en gruppe kan komme til at ”betale” for en anden gruppes lønstigning.

Selv har regeringen ikke nogen færdige svar på, hvordan den danske model kan forbedres. Til Politiken siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at han ”ikke på forhånd er afvisende over for at gøre mere som Sverige”.

I Sverige har de det, de kalder Arbejdsgiververket. Et uafhængigt råd, der kigger på lønforholdet mellem det offentlige og private, men også ligeløn, og drøfter problemstillingerne med parterne.

- Det betyder, at det ikke er politikerne, der skal forhandle og have kasketforvirring som både lovgiver og arbejdsgiver, forklarer Henning Jørgensen.

Støttepartier vil se forbedringer

Tanken om at lave om på den danske model er slet ikke ny. I maj 2018 opfordrede Mette Frederiksen (S) daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at igangsætte et arbejde med henblik på at finde nye måder at forhandle overenskomster.

Og da Socialdemokratiet så dannede regering i 2019, blev det skrevet ind i forståelsespapiret med støttepartierne, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked bør “organiseres anderledes og bedre end i dag”.

Regeringens indgreb i sygeplejekonflikten får nu SF til at kræve, at regeringen kommer i gang med arbejdet med at forny den danske model.

- Det er dybt kritisabelt, også fordi vi har rykket dem. Jeg mener også, at noget af den konflikt, der har været her, kunne være undgået, hvis man havde en mere harmonisk forhandlingsmodel, siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark, til Politiken.

SF vil have nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan modellen kan ændres inden fremtidige overenskomstforhandlinger.

Også Enhedslisten vil se på, hvordan der kan laves andre løsninger.

3F står på den danske model

I Den Offentlige Gruppe i 3F vil man oven på regeringens udtalelser kigge på, hvorvidt der kan og skal justeres i måden, man forhandler overenskomster.

- Dybest set står vi bag den danske model. Det er vores udgangspunkt, og dét, vi er bygget op på, siger formand for Den Offentlige Gruppe Lydia Callesen.

- Det er rigtigt, regeringen også er arbejdsgiver, men det har vi levet med i rigtigt mange år. Det er jo den danske model, siger hun.