Sygeplejerskernes sidste konflikt i 2008 var rekordlang. Dengang strejkede de i otte uger og to dage, før det til sidst endte med et forlig. 

Mandag i denne uge er det netop otte uger og to dage siden, de første sygeplejersker nedlagde arbejdet. 

Godt 5.000 sygeplejersker strejker og en række udvidelser er varslet. Mere end 50.000 behandlinger er udskudt.

Kravet er egentligt simpelt nok: De vil have mere i løn.

Men arbejdsgiverne i regioner og kommuner er bundet økonomisk på hænder og fødder, og parterne kan ikke forhandle sig frem til enighed.

Nana Wesley Hansen er arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet og følger konflikten tæt. Her giver hun sine bud på, hvad sygeplejerskernes udfordringer i konflikten er:

1. Sygeplejerskerne står helt alene

Lærerne stemte ja. Pædagogerne stemte ja. Sosu-erne stemte ja. De offentlige ansatte stemte bredt ja under forårets overenskomstforhandlinger, men sygeplejerskerne stemte nej. To gange. Det betyder, de nu står helt alene tilbage med deres lønkrav i en konflikt. Det gør det sværere at presse arbejdsgiverne og få opmærksomhed i offentligheden.

- De andre offentlige grupper har sagt ja tak til overenskomsten, så de kan ikke gå ud at støtte en strejke nu. Derfor får sygeplejerskerne ikke nogen opbakning fra de andre grupper. Samtidigt vil de andre grupper risikere at betale for sygeplejerskernes lønudvikling, hvis de skulle opnå noget markant ekstra, og det er de selvfølgelig ikke interesseret i, siger Nana Wesley Hansen.

Forklaringen på det er lidt kringlet.

Det skyldes den såkaldte reguleringsordning, som lønmodtagerne og arbejdsgiverne også denne gang er enige om at videreføre. Reguleringsordningen gør, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked følger lønudviklingen på det private område nogenlunde. Det er ofte en fordel samlet set for de offentlige lønmodtagere. Men hvis de offentlige lønninger tilsammen stiger mere end de privates, så nedreguleres alle de andre offentligt ansatte inden for samme sektorområde ved næste forhandling. På den måde kan de andre lønmodtagere i regionerne og kommunerne risikere at skulle betale for en eventuel højere lønudvikling blandt sygeplejerskerne.

2. Strejker er svære i livsnødvendigt arbejde

Når bagageportørerne strejker i lufthavnen, kan flyene ikke komme afsted, og det koster arbejdsgiveren dyrt. Derfor rammer en strejke hårdt her, hvilket gælder på mange private arbejdspladser.

Men når sygeplejerskerne strejker, koster det ikke arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne på bundlinjen på samme måde. De har stadig deres budgetterede penge og sparer umiddelbart lønudgifterne.

På sigt kan det dog blive rigtigt dyrt at skulle afvikle de mange planlagte operationer og behandlinger, som ikke er blevet udført under strejken. Men det pres har sygeplejerskerne haft svært ved at opnå under sommerperioden, hvor sundhedsvæsenet i forvejen ikke kører på fuldt blus.

Og der er flere udfordringer ved at strejke på sundhedsområdet. Sygeplejerskerne skal under strejken aftale nødberedskaber med arbejdsgiverne, der kan varetage de livstruende opgaver. Fornuftigt nok, når man gerne vil undgå, at mennesker dør som konsekvens af en konflikt. Men det kan også betyde, at strejken ikke rammer helt så hårdt. 

- Dansk Sygeplejeråd (DSR) har forsøgt at udvælge de steder, hvor det truer økonomisk, men ikke er livstruende. Målet er at presse arbejdsgiverne ved at gøre det dyrt, når de udskudte operationer skal afvikles. DSR har dog valgt at udtage relativt få sygeplejersker til strejke i første omgang for at spare strejkekassen, så den kan holde længere, og sikkert også fordi sommerperioden ikke er et optimalt tidspunkt at strejke på. Men nu skruer de op uge for uge, hvilket også vil ramme sygehuse og kommuner hårdere efter ferieperioden, siger Nana Wesley Hansen.

3. Medierne og befolkningen vil se sport

Ferietiden har også haft betydning for mediedækningen. To dage efter de første sygeplejersker nedlagde arbejdet, sikrede Danmarks fodboldlandshold sig ottendedelsfinalen i europamesterskaberne. Fem dage senere startede verdens største cykelløb, og så kom OL. Sommerferiens aviser og befolkningen var optaget af alt andet end sygeplejersker og konflikt.

- Strejken har kørt over en svær periode. De har ikke fået helt så meget af mediernes opmærksomhed, og befolkningen ville hygge sig med sport efter en lang corona-periode, siger Nana Wesley Hansen, der dog tror, at konflikten vil få mere dækning nu.

Efter to måneders strejke har en fjerdedel af danskerne ikke taget stilling til, hvem de bakker op i konflikten, mens halvdelen af danskerne svarer, at de bakker op om sygeplejerskerne.

Det viser en ny Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken.

4. En linedans med befolkningens sympati

Selvom befolkningen i høj grad bakker sygeplejerskerne op, så er det også et område, der hurtigt kan ramme den enkelte borger, når knæoperationen bliver aflyst, eller der ikke længere komme en sygeplejerske hjem til de ældre. Og så kan opbakningen vende.

- Det er en balance mellem ikke at chikanere borgerne for meget, men stadig lægge pres på. Der er meget strategi, men sygeplejerskerne har erfaring fra tidligere konflikter, siger Nana Wesley Hansen.

For opbakningen i befolkning er ekstra vigtig for at presse arbejdsgiverne. 

- Særligt på det her område, hvor arbejdsgiver jo er politikere. Så betyder den offentlige opinion alt – også mere end økonomi, siger Nana Wesley Hansen.

5. Politisk er det en træls sag

Det er regeringen, der bestemmer, hvornår man politisk eventuelt skal bryde ind i en konflikt. Når politikerne vurderer, at de samfundsmæssige omkostninger bliver for store, laver de et lovindgreb og afslutter konflikten.

- De traditionelt regeringsbærende partier har ikke tradition for at føre partipolitik, når konflikter skal afsluttes. Men at afslutte en konflikt er sjældent populært. En måde, man tidligere har afsluttet konflikter på, er ved at ophæve mæglingsforslaget til lov, men politikerne kan godt finde på at tilføje andre elementer til et lovindgreb. I sidste ende er det jo en politisk forhandling på Christiansborg, som afgør indholdet i et eventuelt lovindgreb, forklarer Nana Wesley Hansen.

Dansk Sygeplejeråd har tidligere anbefalet medlemmerne at stemme ja til mæglingsforslaget, der er forligsmandens bud på et kompromis mellem parterne. Men de endte med at stemme nej. I mæglingsforslaget ligger der blandt andet et forslag om en lønkomité, der skal se på udfordringerne med løn i det offentlige. 

Ender det med et lovindgreb, er spørgsmålet så, om der vil følge penge med til sygeplejerskerne eller bredere grupper af offentlige lønmodtagere. Det første kan risikere at øge incitamentet for konflikt i fremtidige overenskomstforhandlinger, så det er næppe sandsynligt. Det andet kan udfordre godt fasttømrede principper for lønrelationerne mellem privat og offentlig sektor, hvor den offentlige lønudvikling ikke må overstige den privates. Flere af støttepartierne til regeringen har dog stillet forslag om netop flere lønmidler til kvindedominerede fag.