35.000 kroner efter skat og inflation. Så meget steg realindkomsten for de 10 procent rigeste danskere i 2019, mens den typiske dansker blot fik 3.700 kroner mere.

Det viser en ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, som ifølge 3F’s forbundsformand Per Christensen blot understreger, at uligheden i Danmark vokser. Sammen med resten af fagbevægelsen er han bekymret for, at de svageste og de ledige lades i stikken, og presser derfor på for at få politikerne til at hæve dagpengene, som i forhold til lønudviklingen er blevet mindre værd de seneste 25 år.  

- Det er klart, at udhulingen af dagpengene er med til at øge uligheden, siger Per Christensen.

Mister halvdelen af indkomsten

Regeringen har ellers lagt vægt på, at den stigende ulighed skal bekæmpes. Det står på første side i de rammer for regeringen, Retfærdig retning for Danmark, som Socialdemokratiet og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten formulerede efter Folketingsvalget i 2019.

Det har Danmark også forpligtet sig til ved at underskrive FN’s verdensmål, hvor et af målene netop er at reducere ulighed, styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race og etnicitet.

Et af de håndtag, som Folketinget kan skrue på, hvis der skal handling bag ordene, er ifølge 3F dagpengene,

- Vi ser i øjeblikket kollegaer, som i mange, mange år har haft gode job, blive fyret og gå ned på helt op til halvdelen af lønnen. Under coronaen oplever vi ikke så sjældent også, at begge ægtefæller bliver ramt, siger Per Christensen.

3F: Folketinget har forsømt de ledige

3F’s forbundsformand fremhæver de mange ledige, der er blevet fyret i Københavns Lufthavn, som et eksempel på, hvordan krisen rammer hele lokalsamfund.

- De ledige skal selvfølgelig i job. Men mens de søger – og her midt under en corona-krise – skal vi sikre de ledige med et ordentligt dagpengeniveau, siger Per Christensen. 

- Det har Folketinget forsømt, siger han.

Forsigtig optimist

Per Christensen hæfter sig ved, at der trods alt er små fremskridt.

- Jeg er forsigtig optimist. Vi har jo set, at denne regering har forhøjet dagpengene, hvis man tager en faglig uddannelse og i forbindelse med arbejdsfordeling, siger Per Christensen.

- Nu skal vi have et generelt løft. Det er sammenhængskraften, der er på spil. Krisen må ikke føre til større ulighed, siger han.

Svært at få folket med

Henrik Kjerrumgaard er ejer kommunikationsbureauet White Cloud og forhenværende kampagnechef for Radikale Venstre og rådgiver for Margrethe Vestager (R).

Han vurderer, at det for tiden vil være svært for fagbevægelsen at få folkelig opbakning til en forhøjelse af dagpengesatserne.

- Vi står midt i en corona-krise, hvor pengene fosser ud af statskassen. Under finanskrisen var regeringens fokus på at redde bankerne. Under corona-krisen har både statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagt, at fokus er på at redde arbejdspladser, siger Henrik Kjerrumgaard.

- Samtidig har regeringen allerede inddraget og imødekommet fagbevægelsen med Arne-pensionen, siger han.

Mangeårigt ønske

Ønsket om at få hævet dagpengene stammer ifølge Henrik Kjerrumgaard helt tilbage til dagpengeaftalen i 2010, der medførte besparelser i milliardklassen og en ændring af dagpengeperioden.

Siden har fagbevægelsen løbende presset på for at få tingene ændret, ligesom Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF så sent som i efteråret 2020 talte for at få stoppet udhulingen.

- Der er et klart ønske om reparere det, som blev ødelagt med aftalen i 2010. Men den politiske opbakning til det har været større, end den er i dag, siger Henrik Kjerrumgaard.

- Så længe krisen varer – og det gør den nok det meste af 2021 – vil dagpengene ikke blive forhøjet. Regeringen vil ikke føle sig lige så presset af fagbevægelsen, som hvis situationen havde været normal, siger han.

Mangler politisk vilje

Politisk redaktør på TV 2, Troels Mylenberg, vurderer heller ikke, at der er politisk vilje til at sætte dagpengene op.

- Slet ikke under corona-krisen, siger han.

Troels Mylenberg peger på, at der i de borgerlige partiers optik er stort fokus på arbejdsudbuddet og på, at ydelserne ikke bliver for høje. Samtidig fremhæver han, at regeringen i forhold til relationen til fagbevægelsen allerede har leveret med Arne-pensionen og kan prale af, at der trods corona-krisen ikke er stor ledighed. 

- Så højere dagpenge er ikke en vindersag for regeringen her og nu, og jeg tror ikke, at den vil føle sig truet af fagbevægelsen til at gøre noget. Dermed ikke sagt, at dagpengene ikke bliver ved med at være et emne, siger Troels Mylenberg.