Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet har uddelt flere strakspåbud for arbejde på byggegrund fyldt med kræftfremkaldende kemikalier. - Jorden lugter af kemikalier, og vi har ondt i hovedet, fortæller bygningsarbejder.

Giftgrunden i Nyborg har tidligere huset en tjærefabrik, der brændte ned til grunden. Siden har ingen gjort noget synderligt for at rydde jorden for kemiske stoffer.
Carsten Bundgaard

Hårdt fysisk arbejde på jord forurenet med ildelugtende kemikalier og det kræftfremkaldende stof trikloretylen.

En fynsk byggegrund søbet i sundhedsfarlige kemikalier kan true helbredet for en række fynske bygningsarbejdere.

Sådan lyder vurderingen fra en ledende overlæge i arbejdsmedicin, efter at Arbejdstilsynet har irettesat tre entreprenørvirksomheder på en giftgrund i Nyborg.

- Det ser ikke ud til, at virksomhederne har gjort noget som helst for at undersøge risikoen for de ansatte. Det er stærkt kritisabelt, når arbejdet foregår på en giftgrund, siger Jakob Hjort Bønløkke, ledende overlæge og forskningsansvarlig ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital, efter at have læst Arbejdstilsynets afgørelser. 

Arbejdstilsynet gav 2. november tre virksomheder på pladsen et strakspåbud for ikke at havde lavet en vejledning, der viste, hvordan de ansatte skulle passe på sig selv, når de arbejdede på den giftige byggeplads. 

- Selskaberne bringer potentielt de ansatte i fare, når de ikke laver en vurdering, selvom jorden er fyldt med farlige kemikalier, siger Jakob Hjort Bønløkke til Fagbladet 3F.

Af strakspåbuddene fremgår det, at jorden er forurenet med det kræftfremkaldende stof trikloretylen, men også fenoler og totalkulbrinter.

De kemiske stoffer, der er påvist i jorden, er alle sundhedsskadelige, skriver Arbejdstilsynet.

Sendt direkte i arbejde

Arbejdstilsynet skriver videre, at der under byggearbejdet er risiko for, at de kemiske stoffer hvirvles op i luften.

Alligevel har ansatte på pladsen ikke fået nogen træning i, hvordan de undgår at blive syge af at arbejde på den giftige byggegrund, der i fremtiden skal huse et storcenter, siger Martin Thygesen, arbejdsmiljørepræsentant og betonarbejder på byggepladsen.

- Selvom jorden lugter af kemikalier, og vi har ondt i hovedet, når vi kommer hjem fra arbejde, så blev vi bare sendt direkte ud på pladsen, siger han.

Betonsjakket på pladsen fortæller, at de har oplevet at få hovedpine omkring fyraften, efter de begyndte arbejdet på giftgrunden.

Martin Thygesen er ansat i Struktørfirmaet R&T, som er ét ud af tre firmaer, som har fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.

De to øvrige virksomheder, som fik et strakspåbud, er LB Entreprenør A/S og Murerfirmaet Knudsen og Co.

Over for Fagbladet 3F erkender selskaberne, at det er rimeligt, at Arbejdstilsynet har givet dem et strakspåbud for ikke at have foretaget en risikovurdering. 

Direktørerne i de tre selskaber fortæller, at de i stedet har videreformidlet oplysninger om giftgrunden fra Innovater A/S, der ejer grunden og driver byggeriet, til deres ansatte.

Usikkerhed om værnemidler

Den store mængde af kemikalier i den fynske undergrund stammer fra dengang, hvor Tjærekompagniet A/S drev virksomhed på grunden.

Direktør i Innovater A/S Morten Lykke siger, at de ansatte på pladsen bruger handsker, åndedrætsværn og dragter, når de arbejder. Og at der er sat en måler op på pladsen for at teste for giftige dampe. 

- Der bliver talt rigtig meget om sikkerhed på byggepladsen, så det er noget, de ansatte har god viden om, siger Morten Lykke. 

Det til trods begrunder Arbejdstilsynet alle tre afgørelser med, at “de ansatte ikke var sikre på, hvornår de skulle anvende personlige værnemidler”.

Morten Lykke siger, at han fortsat har fuld tillid til de tre virksomheder på byggepladsen.

- Mit indtryk er, at selskaberne har styr på sikkerheden, men der er noget formalia i forhold til at lave en risikovurdering og gøre den tilgængelig, som ikke har været løst godt nok, siger Morten Lykke.