Gå til hovedindhold

Hvert år stiger lønnen, men dagpengene bliver mindre værd. Et sted tipper balancen, så lønmodtagerne vil kræve en anden kompensation, vurderer overvismand.

- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil af med den mindreregulering af overførselsindkomsterne. Vi satser bare på at tage et skridt ad gangen og starte med pensionen, siger Bent Bøgsted (DF), formand for beskæftigelsesudvalget i Folketinget.
Foto: Lars Salomonsen

For 20 år siden dækkede dagpengene omkring 60 procent af lønnen, når en almindelig LO-arbejder blev arbejdsløs. I dag dækker dagpengene i gennemsnit kun 54 procent af lønnen. Det svarer til en mistet indtægt på 2.500 kroner om måneden eller 30.000 kroner om året. Og dækningen vil blive endnu lavere de kommende år. Det viser beregninger fra LO.

Det går ikke, mener Eva Obdrup, der er forretningsfører i 3FA (3F’s a-kasse, red.).

- Vi har brug for et godt dagpengesystem. Mange af vores medlemmer har ingen alternativer. De vil ikke kunne få kontanthjælp, og de har ikke en opsparing, der rækker til at betale regningerne i længere tid, fastslår Eva Obdrup.

I kroner og ører stiger dagpengene lidt hvert år, men lønudviklingen er højere. Dagpengene bliver nemlig år efter år forringet på grund af reguleringer, som betyder, at der hvert år tages en lille bid af pengene. I år er den bid blevet større, og det vil den også blive i de kommende år.

- Mange af vores medlemmer skifter ofte branche eller bliver hjemsendt med få dages varsel. Derfor har de brug for et solidt dagpengesystem. Samtidig skal det være attraktivt for de fleste, så danskerne fortsat vil være med til at bidrage til systemet, påpeger Eva Obdrup.

Overvismand: Balancen kan tippe

Dagpengesystemet er en del af den danske, fleksible arbejdsmarkedsmodel, hvor dagpenge skal give tryghed, hvis man bliver ledig. Ifølge LO mener under halvdelen af lønmodtagerne i dag dog, at dagpengene giver dem en økonomisk tryghed. Til gengæld kan arbejdsgiverne i nogle brancher fyre folk med få dages varsel.

Overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, har tidligere påpeget, at et forringet dagpengesystem kan få lønmodtagerne til at kræve højere økonomisk kompensation ved fyring eller længere opsigelsesvarsler. Det vil svække fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

- Der er en følelse i en del af befolkningen af, at dagpengene ikke er gode nok. Det kan vise sig i form af krav om længere opsigelsesvarsler. Men vi kan ikke sige, hvor balancen tipper, siger Michael Svarer til Fagbladet 3F.

Et spørgsmål om prioritering

Han forstår godt LO’s krav om, at udhulingen af dagpengene skal stoppes, fordi det vil være til fordel for medlemmerne. Om der er råd til det, er en politisk prioritering.

- Det er svært at vurdere de mulige negative effekter i form af et mere ufleksibelt arbejdsmarked og derfor også svært at regne på de eventuelle konsekvenser af det. Til gengæld siger regnemodellerne, at den strukturelle ledighed vil stige, hvis dagpenge-kompensationen stiger. Derfor vil en ensidig økonomisk beregning kunne favorisere en yderligere nedsættelse af kompensationsgraden, siger Michael Svarer.

Ifølge overvismanden er det svært at give et præcist svar på, hvad det samfundsmæssige optimale niveau for dagpengene er. Han mener ikke, at man fra økonomisk side kan afgøre, om dagpengenes niveau er for højt, for lavt eller passende.

 - Det kan man ikke sætte sig til dommer over. Men vi holder øje med udviklingen, siger Michael Svarer.

DF: Ikke os der blokerer

Dansk Folkeparti foreslog i august at stoppe udhulingen af folkepensionen gennem satspuljen.

Hvorfor ikke også dagpengene?

- Jamen, det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil af med den mindreregulering af overførselsindkomsterne. Vi satser bare på at tage et skridt ad gangen og starte med pensionen, siger Bent Bøgsted (DF), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Folketinget.

- Så må vi se, om vi kan få det igennem. Bagefter kan der så blive åbnet for andre overførselsindkomster også, siger han.

Har tidligere skuffet på området

Hos Socialdemokratiet har arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen ikke de store forventninger til DF.

- Lad os nu se, hvad de vil, når det kommer til stykket. DF har tidligere skuffet på dagpengeområdet, siger Leif Lahn Jensen og påpeger, at DF stod bag den dagpengereform, som halverede dagpengeperioden.

- Når det er sagt, har vi siden kæmpet sammen mod yderligere forringelser og egentlig stået last og brast, siger han.

Leif Lahn Jensen anerkender fagbevægelsens kamp for at styrke dagpengene.

- Der er et stort problem i forhold til dagpengesatsen. Jeg lytter og er åben for at diskutere det. Men vi har ikke taget endelig stilling, siger han.