Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Unge elever på erhvervsskolerne kæmper for at skabe bedre vilkår for kvinder i traditionelle mandefag. De såkaldte "Boss Ladies" får nu millionstøtte til at fortsætte arbejdet i fire år mere.

Boss Ladies var blandt andet på besøg hos Skills, der blev afholdt i Fredericia fredag 3. februar 2023.
Arkiv / Michael Drost-Hansen

500 unge kvindelige håndværkere vil inspirere og skabe bedre vilkår for kvinder på de tekniske erhvervsuddannelser.

De er ambassadører for det landsdækkende projekt Boss Ladies, som nu har fået 16 millioner kroner i bevilling fra Villum Fonden, skriver de i en pressemeddelelse.

Det betyder, at de faglærte unge kvinder kan fortsætte kampen fire år endnu, da projektet nu fortsætter frem til 2028.

- Vi ser i dag et udtalt behov for en kulturændring på landets erhvervsskoler og desværre også på alt for mange lærepladser. Vi er derfor enormt glade for, at vi kan fortsætte og styrke forandringsarbejdet og sætte tryk på udviklingen, siger Nina Groes, der er direktør og initiativtager til Boss Ladies.

Mangler faglærte

Danmark står til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Derfor mener Nina Groes, at der er et stort behov for at få flere kvinder ud på landets erhvervsskoler og lærepladser.

Siden projektet blev søsat, er andelen af unge kvinder, der vælger en erhvervsuddannelse inden for teknologi, byggeri og transport efter 9. eller 10. klasse, steget med syv procent på landsplan.

Og de 16 millioner kroner fra Villum Fonden skal blandt andet gå til at udvikle et stærkt hold af uddannelsesvejledere, som er rustet til at tale erhvervsuddannelserne op for både mænd og kvinder. 

Større rummelighed

Men det er ikke kun ude på erhvervsskolerne, at der kan være problemer med at skabe plads til alle uanset køn.

Fagbladet 3F har kunnet fortælle om den 17-årige kvindelige tømrerlærling Sofie, der blev udsat for grov seksuel chikane på sin læreplads, hvor hun blandt andet dagligt skulle høre på kommentarer som “du skal bolles bagfra.”

Med hjælp fra 3F vandt hun i efteråret den første sag, som 3F’s Byggegruppe har ført om seksuel chikane mod kvindelige lærlinge i Tvistighedsnævnet.

Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe, mener, at der skal ske en kulturændring. 

- Vi skal ikke bare have flere kvinder, vi skal også være bedre til at rumme dem på skolerne og på byggepladserne, siger han.

Kvindefælleskaberne spreder sig

Dog er der kommet flere kvinder til de traditionelle mandefag. 

LÆS OGSÅ: Flere kvinder søger ind i mandefag

Én af dem, der kæmper for at skabe bedre vilkår og samtidig vil inspirere andre kvinder til at tage en erhvervsuddannelse, er 20-årige Juliane Pough Larsen, som i dag er tømrerlærling og ambassadør for Boss Ladies.

- For mig rimer Boss Ladies på fællesskab. Vi hjælper og støtter hinanden, når der er noget, som virker uoverskueligt og svært, eller hvis man har et problem, siger hun.

20-årige Juliane er tømrerlærling og ambassadør for Boss Ladies.
20-årige Juliane er tømrerlærling og ambassadør for Boss Ladies. FOTO: Boss Ladies

Og fælleskaberne må siges at have spredt sig. 

Du kan blandt andet finde kvindenetværket “Women And Tools” på erhvervsskolen Tradium i Randers, hvor skolens kvinder kan mødes og tale om nogle af de udfordringer, de måtte opleve på en skole, hvor flertallet er mænd. 

Og med de ekstra millioner i lommen håber Boss Ladies nu på at kunne sparke gang i endnu flere initiativer og fælleskaber på både erhvervsskolerne og lærepladserne.