Serviceassistent Birthe Jespergaard mener ikke, regeringens pensionsudspil rammer plet. Hun frygter, at en høj pensionsalder vil betyde, at hendes otium bliver smertefuldt.
39-årige Birthe Jespergaard, der arbejder som serviceassistent på Odense Universitetshospital, har 41 års anciennitet, når hun fylder 61. Hun er dermed lige akkurat ikke en af dem, der vil have glæde af regeringens udspil om tidlig pension for nedslidte. Og det undrer hende.
- Jeg ryger uden for, selvom jeg er i et fag, hvor kroppen bliver slidt. Ordningen favner ikke den gruppe, som den egentlig skulle favne, siger Birthe Jespergaard.
Selvom Birthe Jespergaard kun har arbejdet fire år som serviceassistent, kan hun allerede nu mærke det i skuldrene. Og det bekymrer hende, når hun ser på sine mere erfarne kollegaer.
- Dem, der har været her i mange år, er nødt til at spise smertestillende medicin for at kunne holde ud at gå på arbejde. Hvis jeg skal være i det her fag, til jeg bliver 72, så frygter jeg, at det ender på samme måde for mig, siger hun.
Frygter et smertefuldt otium
Hun vil være ked af at skulle skifte branche, fordi hun er glad for sit fag. Men hun er bange for, at hun ikke vil kunne finde et arbejde, hvis hun venter for længe.
- Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde, fordi det er så alsidigt. Men jeg frygter, at der ikke er et job at finde, når jeg en dag bliver nedslidt, hvis jeg er oppe i årene, siger hun.
Birthe Jespergaard frygter også, at for mange års fysisk arbejde vil betyde, at hun ikke vil have overskud til at nyde sit otium, når den tid endelig kommer.
- Jeg er bange for, at jeg ikke kan være der for min mand, når jeg forlader arbejdsmarkedet, fordi mit fag har påført mig smerter. At vi ikke kommer til at rejse og opleve ting sammen, fordi jeg ikke har energi til det. Og at jeg ikke har overskud til at være der så meget for mine børnebørn, siger hun.
