Gå til hovedindhold

Mens ledigheden er strøget i vejret, og ledige ikke længere er fritaget fra at søge job, vil der blive kamp om de ledige job. Man kunne have ventet med pligt til jobsøgning, mener professor.

Ledige får igen travlt med at lave ansøgninger, siden rådighedspligten er vendt tilbage. Men der er langt færre job at søge på grund af krisen. Det skaber et øget pres på ledige - særligt på dem, der er tæt på at miste retten til dagpenge.
arkiv

Der bliver krig om de ledige job. Mens ledigheden er braget i vejret i et historisk højt tempo, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i april røg op på 152.800 fuldtidsledige, så er de mange ledige i denne uge kommet under ekstra pres. Siden onsdag skal ledige nu igen stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og blandt andet søge job. Job, som der er blevet langt færre af.

- De jobsøgende bliver klemt, for der er nu rigtigt mange ledige om de åbne stillinger, der findes, siger Eva Obdrup fra 3F’s a-kasse.

- Der er flere ledige, men færre job. Og nu gælder igen de samme krav til ledige om jobsøgning som før krisen. Det skaber et øget pres, siger hun.

44 om hvert ledigt industrijob

Ifølge tal fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) er der 20 procent færre nyopslåede job under krisen, sammenlignet med gennemsnittet målt de foregående fem år.

Det største fald er inden for hotel og restauration med et fald på 72 procent.

Ser man for eksempel på det aktuelle antal ledige job i industrien, er der dags dato 159 stillinger på jobnet.dk i kategorien “industriel produktion”. Men alene fra 3F’s industrigruppe er der 7.138 tilmeldt Jobnet som ledige.

På bygge- og anlægsområdet har 3F 4.498 ledige tilmeldt Jobnet. Der er 1.028 ledige byggejob. Altså også på det område langt flere ledige – alene i 3F – end ledige job.

Det skal bemærkes, at der naturligvis kan være ansøgere fra andre a-kasser end 3F til eksempelvis industrijob, ligesom at 3F’s medlemmer også søger og får job i andre brancher, end der hvor de sidst havde arbejde.

Mange ledige får desuden job på andre måder end via jobnet.dk eller andre jobportaler på nettet. For eksempel via deres netværk.

Kunne godt have ventet

Arbejdsmarkedsforsker og professor Bent Greve, RUC, synes, det er rimeligt, at jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen er åbnet igen.

- Det måtte jo komme tilbage på et tidspunkt. Men som situationen er, er det givet, at mange kommer til at bruge tid på jobsøgning, som alligevel ikke bringer dem tilbage i arbejde. Derfor kunne man godt have ventet med at genindføre pligt til at søge job, indtil hjælpepakkerne udløber. Der er ingen grund til at stresse folk med krav, de alligevel ikke kan opfylde, siger Bent Greve, som mener, at man godt kunne have adskilt krav om jobsøgning fra samtaler og opkvalificering.

Han peger desuden på, at ledigheden kan stige yderligere, når ordningen med lønkompensation udløber. Det vil skabe yderligere øget konkurrence om jobbene.

- Mange arbejdsgivere, der har ledige job, vil formentlig få mange kvalificerede ansøgninger og risikerer at skulle bruge ekstra tid på at behandle ansøgningerne, hvilket kan blive en administrativ belastning, tilføjer Bent Greve.

Svær situation

Senioranalytiker i AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) Emilie Agner Damm siger, at når reglerne nu stiller de samme krav til ledige som før krisen, er det vigtigt, at der også er ledige job at søge.

- Men selvom antallet af ledige job stiger, så er der mange ledige om jobbene. De ledige står i en svær situation, fordi vi stadig er i krise, og virksomhederne ikke ansætter så mange som før. Det er blevet sværere at få et job, siger Emilie Agner Damm.

Hun mener, at det er vigtigt, at ledige ikke overlades til sig selv og får hjælp til eksempelvis opkvalificering, så de er bedre stillet, når der er arbejde igen.

- Vi ved, at mange af de ufaglærte job, der er forsvundet, ikke kommer tilbage. Samtidig stiger risikoen for flere langtidsledige. Derfor gælder det om at hjælpe de ledige, så de står bedst muligt, når det lysner igen, mener hun.

Vil ramme særlig gruppe

I 3FA frygter Eva Obdrup, at krisen og den hårde konkurrence om jobbene vil ramme en særlig gruppe ekstra hårdt:

- Der var omkring 100.000 ledige allerede før krisen. Ud af dem havde cirka 10.000 allerede været ledige i mindst halvandet år. Lige nu er dagpengeperioden lagt død, men når tælleværket starter igen, er der 10.000, der har mindre end et halvt års dagpenge tilbage. Nu skal de konkurrere med endnu flere ledige om de job, der er. Mange af dem risikerer formentlig at ryge ud af dagpengesystemet allerede i efteråret.