Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En typisk dansk eksportchauffør tjener mellem 26.000 og 32.000 kroner om måneden, mens filippinske chauffører hos vognmand Kurt Beier tjener 6.800 kroner. Underbetaling af filippinerne skal stoppes, mener brancheorganisationen DTL.

Arkiv / Claus Fisker / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Helt urimeligt.

Sådan lyder reaktionen fra brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik, DTL, på Fagbladet 3F’s afsløring af kummerlige forhold for filippinske chauffører i en slumlejr i Padborg. Filippinerne kører lastbil for den sønderjyske vognmand Kurt Beier - og tjener 1.060 amerikanske dollar i løn og diæter om måneden ifølge deres ansættelseskontrakter. Det svarer til cirka 6.800 kroner.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at folk lever under de her forhold og arbejder til den her løn. Det er bizart, at man trækker folk fra den anden ende af kloden til Danmark for at køre i Europa. Samtidig med, at vi har millioner af unge arbejdsløse, som formentlig forholdsvis let kan omstilles til at være chauffør. Det giver ingen mening, siger Erik Østergaard, administrerende direktør hos DTL.

Se billederne her: Kom med bag pigtråden: Sådan bor op mod 200 udenlandske chauffører i en dansk slumlejr

Direktør: Kynisk spekulation

Han mener, at forholdene for de filippinske chauffører skaber en meget ulige konkurrence i transportbranchen.

- Det her er kynisk spekulation fra en vognmands side, som forsøger at presse tingene længere og længere ned. Det er et rent forsøg på at bruge underbetalt arbejdskraft i konkurrencen. Andre danske vognmænd har ikke en jordisk chance, når de skal konkurrere med firmaet, der betaler 7.000-8.000 kroner i månedsløn, siger Erik Østergaard.

Direktøren i DTL håber, at politikerne vil sætte en stopper for den ulige konkurrence.

En typisk dansk eksportchauffør tjener ifølge 3F mellem 26.000 og 32.000 kroner om måneden, hvis overenskomsten bliver fulgt.

DI-forening: Ingen kommentarer

Kurt Beier Transport A/S er medlem af Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, ATL, under DI. Her ønsker branchedirektør Lars William Wesch ikke at tage stilling til forholdene for de filippinske chauffører på nuværende tidspunkt.   

Hvad synes du om billederne af forholdene i lejren i Padborg?

- Jeg kan kun sige, at jeg er nødt til at tage kontakt til vores medlemsvirksomhed og få en præcis beskrivelse af deres udlægning og svar på det her. Samtidig vil vi gerne have et møde med 3F snarest, siger Lars William Wesch.

Direktøren oplyser, at ATL har rettet henvendelse til 3F, og at arbejdsgiverforeningen er i gang med at kontakte medlemsvirksomheden Kurt Beier Transport A/S.  

Er det her normalt blandt jeres medlemsvirksomheder?

- Det har jeg ingen kommentarer til lige nu, siger branchedirektør Lars William Wesch.

ITD: Chaufførerne kan ikke være tjent med forholdene

Fagbladet 3F har tirsdag forgæves forsøgt at få kommentarer fra direktøren for brancheorganisationen International Transport Danmark, ITD, Carina Christensen. Men over for Ritzaus Bureau erkender ITD, at de filippinske chaufførers forhold ikke har været gode nok.

- De billeder, vi har set i pressen, er bestemt ikke noget, chaufførerne kan være tjent med, siger politisk chef Jørn-Henrik Carstens til Ritzaus Bureau. 

- Jeg har en forhåbning om, at det ikke er det generelle billede, men et enkeltstående tilfælde, siger han.

Den politiske chef understreger, at ITD kun kender sagen gennem pressen og ikke har et fuldt overblik. 

Direktør for Kurt Beier Transport A/S, Karsten Beier, har ikke ønsket at kommentere lønforholdene for de filippinske chauffører over for Fagbladet 3F.