Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Socialdemokratiet, SF og DF vil trække beskæftigelsesministeren og transportministeren i samråd om den slumlejr, som en dansk vognmand lovligt har skabt for filippinske chauffører ved Padborg. Partierne vil have EU-reglerne ændret og stillet vognmændene til ansvar.

Mads Claus Rasmussen / Scanpix Ritzau

Flere oppositionspartier vil efter Fagbladet 3F’s afsløringer om usle forhold for omkring 200 filippinere, der arbejder hos en dansk vognmand, kalde både transportminister Ole Birk Olesen (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd.

- De skal redegøre for, om det er i orden, at vi behandler folk sådan her, og hvad de vil gøre ved det, siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, der vil presse regeringen til at tage sagen op i EU.

- Regeringen må stå i spidsen for, at der bliver sat en stopper for det her. Vi kan ikke finde os i, hvis den her slags er lovligt. Det er med til at underminere hele vores samfund, og det viser, at vi har et kæmpestort problem med udenlandsk arbejdskraft i Danmark, siger Leif Lahn Jensen.

Væk med EU-finte

De filippinske chauffører har fået opholds- og arbejdstilladelse i vognmandsfirmaet Kurt Beiers datterselskab i Polen. Herefter kan de frit tage videre til andre lande - som Danmark - og tage arbejde helt lovligt.

Denne EU-finte på chaufførområdet vil Socialdemokratiet have fjernet. Og de danske vognmandsfirmaer, der udnytter den, skal stå skoleret over for Folketinget.

- Den fri bevægelighed skal ikke bruges til at underminere danske chaufførers forhold. Eller til en ukontrolleret import af chauffører fra Asien. Det skal vi have sat en stopper for. I første omgang kalder vi nu ministeren i samråd, ligesom vi beder de relevante vognmandsfirmaer møde op til en høring i Folketinget, siger Mattias Tesfaye (S), der er ordfører for social dumping.

SF: Problemet skal rejses i EU 

I SF er de også forargede over, hvordan danske vognmænd bevidst har udnyttet reglerne. 

- Det er snyd og bedrag over for de stakler, der kommer hertil, og det presser de europæiske chauffør længere nedad i løn, siger Karsten Hønge, der er beskæftigelsesordfører for SF.

- Det er en åbenlys omgåelse af reglerne. Problemet skal rejses på EU-plan, hvor lønmodtagerrettigheder skal stå over arbejdskraftens fri bevægelighed. Og hvis EU ikke kan få nosset sig sammen til at få reglerne ændret, må Danmark lave værnsregler for, at vognmænd ikke kan snyde EU-systemet og trække underbetalte chauffører ind fra hele verden, siger Karsten Hønge.

- Dernæst skal kommunerne også i spil, for de skal ikke finde sig i, at der kan opstå slumområder, siger SF’s ordfører.

DF: Vi kan ikke gøre noget

Hos Dansk Folkeparti er man mere pessimistisk i forhold til, at EU-lovgivningen kan ændres, men de indkalder alligevel beskæftigelsesministeren til samråd om de groteske arbejdsforhold.

- Vi reagerer ved at prøve at trække ministeren i samråd samt stille mundtlige spørgsmål til ham i folketingssalen, siger Claus Kvist Hansen, der er social dumping-ordfører. Men han tvivler på handling på grund af den brede opbakning til EU i Folketinget:

- Det er EU’s regler, der gør dette muligt, og dem kan vi ikke gøre noget ved. Hvis EU-lovgivningen ikke ændrer sig, bliver vi nødt til at få en særordning for Danmark, for vi vil ikke acceptere det her. Det er fortvivlende, at ministeren nok ikke vil gøre sit, siger han.

Fagbladet 3F arbejder på at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).