Det er et øget fokus i kommunerne og vækst i samfundet, der har fået flere indvandrere i job, lyder det.
Andelen af ikke-vestlige indvandrere, der er på offentlig forsørgelse, er faldet til det hidtil laveste niveau.
Det viser en ny analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.
I 2019 var 29 procent på offentlig forsørgelse. I 2004, hvor man begyndte at optælle, var andelen 46 procent.
Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor kommunernes indsats over for indvandrere og flygtninge i højere grad har været målrettet beskæftigelse.
Det siger Rasmus Brygger, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
- Tidligere var der meget røv til bænk-danskundervisning. Og først når man lærte rigtig godt dansk, kom man ud på arbejdsmarkedet.
- I dag skal man ud på en arbejdsplads næsten fra dag ét, man kommer til Danmark, og så lærer man dansk imens, siger han.
I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark.
Det førte til, at man indgik en såkaldt trepartsaftale mellem den daværende regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen. Med aftalen blev der etableret en integrationsgrunduddannelse (IGU).
Det er dog ikke muligt at give aftalen hele æren for den positive udvikling, siger Rasmus Brygger.
Udviklingen skyldes også generel vækst i samfundet, der gør, at virksomhederne mangler arbejdskraft.
Og det afspejler sig i analysen, der viser, at andelen af lønmodtagere steg fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019.
Andelen på SU og anden selvforsørgelse såsom barselsdagpenge er uændret.
Det er kommunerne, som har ansvaret for at hjælpe nytilkomne i arbejde.
En af de kommuner, der er lykkedes særligt godt med at få flyttet ikke-vestlige borgere fra offentlig forsørgelse til job, er Jammerbugt Kommune.
Her har man blandt andet hjemtaget sprogskolen. Så nu tænker den i højere grad beskæftigelse ind i undervisningen.
Og så har man oprettet en heldagsskole, hvor man - ud over at undervise i dansk - underviser i matematik, engelsk, it og idræt. Men også dansk kultur, samfundsforståelse og erhvervsliv er på skemaet.
Det forklarer borgmester Mogens Gade (V).
- Vi synes, det er vigtigt, at de her mennesker får en reel mulighed for at blive integreret i vores samfund.
- Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at de bliver uddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor tager vi dem i hånden og laver aftaler med uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne, siger han i en meddelelse.
/ritzau/
