Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F-formand Per Christensen får plads i regeringens nye partnerskab, der skal være med til at sætte kursen for digitaliseringen af Danmark.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde tirsdag regeringens nye digitaliseringspartnerskab. Her er han med erhvervsmanden Jim Hagemann Snabe, som skal være formand i det nye initiativ (tv.), og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri (th.).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen har i dag, tirsdag, præsenteret et helt nyt digitaliseringspartnerskab, som skal sætte turbo på den digitale omstilling, som allerede er i fuld gang i Danmark.

Digitaliseringspartnerskabet tæller navne fra blandt andet erhvervslivet, forskningsverdenen og fagbevægelsen og skal løbende komme med anbefalinger og idéer til regeringens nye digitaliseringsstrategi, som præsenteres sidst i 2021.

3F-formand Per Christensen er med i det nye partnerskab som repræsentant for Danmarks største fagforbund, og han er især fokuseret på, at goderne fra den digitale omstilling ikke kun skal være forbeholdt en mindre, privilegeret del af samfundet.

- Jeg vil lægge afgørende vægt på, at resultaterne skal kunne mærkes ude på arbejdspladserne hos mine kollegaer. Når arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og politikerne alle trækker i den rigtige retning, kan vi bringe Danmark yderligere i front på det her område. Men det er vigtigt, at det handler om at skabe flere og bedre arbejdspladser, så alle får mulighed for at tage del i et mere digitalt Danmark, siger 3F-formand Per Christensen.

Corona har været øjenåbner

I Danmark og resten af verden har den såkaldte fjerde industrielle revolution vendt op og ned på virksomhedernes produktionsformer og lønmodtagernes arbejdsopgaver med stigende brug af robotter, automatisering og digitale systemer.

Ifølge regeringen er målet med det nye digitaliseringspartnerskab, at det skal identificere nye muligheder, der kan få Danmark i den digitale førertrøje, og samtidig udpege nogle af de trusler, som følger med omstillingen af vores arbejdsmarked.

- Corona-krisen har gjort det meget tydeligt, at vi i Danmark med vores stærke digitale infrastruktur, offentlige it-løsninger og høje digitaliseringsniveau ude i virksomhederne har klaret os bedre, end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

- Men vores stærke position må ikke blive en sovepude, og det er helt afgørende for vores konkurrenceevne og muligheder for at skabe vækst og job, at vi fastholder og udbygger vores position, fortsætter han.

Finansministeren håber på bred politisk opbakning til digitaliseringspartnerskabet i Folketinget.

Også problemer

Mikkel Flyverbom, forsker i digitalisering ved Copenhagen Business School, er også med i digitaliseringspartnerskabet.

Han er glad for det nye initiativ og vil bruge sin indflydelse på det, han ser som problemer ved de digitale forandringer.

- Vi er nødt til at tænke digitalisering som et større politisk område og forholde os kritiske. Vi skal for eksempel ikke skal acceptere, at vi mister privatliv, og at børn bliver udsat for indhold på sociale medier, som ingen har styr på. Det handler om, hvordan vi får en mere ansvarlig digital omstilling, så vi kan sammentænke de teknologiske muligheder med etik og ansvarlighed, siger han.

Mikkel Flyverbom nævner også den seneste tids online-undervisning af skolebørn som et eksempel på, at digitale løsninger ikke altid kan erstatte den ægte vare. 

Prominente erhvervsfolk

Det er den erfarne topleder Jim Hagemann Snabe, der skal stå i spidsen for det nye digitaliseringspartnerskab.

Han er bestyrelsesformand i A.P. Møller Mærsk og teknologigiganten Siemens AG og har også været med på råd, når den tyske kansler Angela Merkel har efterspurgt input til Tysklands erhvervspolitik.

Herudover er Ørsted-direktør Mads Nipper, Netcompany-direktør André Rogaczewski og Danfoss’ direktør Kim Fausing blandt toplederne i partnerskabet.

Fra fagbevægelsen og arbejdsgiversiden deltager blandt andet FH-formand Lizette Risgaard, Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

Se alle medlemmer af digitaliseringspartnerskabet her.