Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det var afgørende for Pia Sørensen, at hun kunne få let forhøjede dagpenge, da hun gik i gang med en faglært uddannelse.

Pia Sørensen har ikke fortrudt beslutningen om at kaste sig ud i en faglært uddannelse. Men en lavere sats havde betydet et nej tak.
Grafik: Fagbladet 3F

Da Pia Sørensen begyndte på en faglært uddannelse som industrioperatør, var det 37 år siden, at hun sidst havde gået i skole.

- Det var et stort skridt. Men jeg har ikke fortrudt, siger hun.

Pia Sørensen, som bor i Kalundborg, er, med egne ord, én, der altid har fundet noget arbejde og aldrig har været bange for at tage fat. Hun har været på slagteri, jord- og betonarbejder og på en fabrik, der lavede gipsplader.

Fyret

Men en dag vrikkede hun om og brækkede foden. Bruddet var så uheldigt, at det kostede seks uger i kørestol og en fod fuld af metal. Det kostede også en fyreseddel.

Da Pia Sørensen blev meldt rask – og ledig – begyndte hun at tænke på, at hun skulle finde noget at lave, som var mindre fysisk tungt. Industrioperatøruddannelsen havde hun hørt om fra venner og kollegaer.

Pias fagforening – 3F Kalundborg – hjalp hende med at søge ind på EUC i Holbæk, hvor hun begyndte i sommeren 2021 efter en optagelsesprøve.

- Det var afgørende for mig, at jeg kunne få 110 procent dagpenge imens. Det var ikke voldsomt mere, end jeg allerede fik. Men havde satsen været 80 procent, så var jeg ikke gået i gang. Det går ikke, når man er vant til at tjene penge, siger hun.

Start og stop

Som en udløber af corona-tiden indførte den daværende S-regering muligheden for at tage en faglært uddannelse med højere dagpenge. Muligheden gælder for ledige over 30 år, som er ufaglærte eller har en forældet faglært uddannelse.

Ordningen udløb ved årsskiftet, men blev midlertidigt indført igen her i andet halvår af 2023 via en bevilling på finansloven.

Det undrer Pia Sørensen, at ordningen er startet og stoppet – og startet igen.

- Det er da åndssvagt, siger hun.

Det samme mener a-kasseleder Lisbeth Larsen fra 3F Kalundborg. Hun har haft flere ledige ligesom Pia, der er begyndt på et uddannelsesløft, som det kaldes.

- Men ikke siden nytår. Vi vejleder vores ledige om det. Men til 80 procent dagpenge er de ikke interesserede. I stedet går de ud og får et job. Det er fint, fordi der er efterspørgsel efter arbejdskraft lige nu. Men som samfund har vi jo brug for, at flere bliver faglærte, siger Lisbeth Larsen fra a-kassen.

 A-kassen formidlede job

Efter 16 måneder fik en stolt og glad Pia Sørensen sit svendebrev.

- Jeg var rigtig glad for det. Mundtlig eksamen var ikke mig, men jeg fik trods alt et syv-tal i mundtlig engelsk. Jeg havde lettere ved matematikken, siger hun.

Trods det nye svendebrev stod arbejdsgiverne ikke i kø. Pias egen fornemmelse var, at hendes alder spillede ind.

- Ingen siger det direkte. Men jeg tror, de hellere vil satse på de unge, siger Pia Sørensen, der var 56, da hun var udlært.

Det var hendes a-kasse, som til sidst formidlede kontakt til en arbejdsplads, hvor hun blev ansat efter en samtale. Derfor har hun for nylig fået fast arbejde igen.

Nu har Pia Sørensen et godt råd til andre:

- Spring ud i det. Man skal bare prøve, siger hun.

Det er endnu ikke afklaret, om uddannelsesløft med 110 procent dagpenge kommer til at overleve i 2024.