Da Karl Koch fra Nykøbing Mors havde den første snak med sin fagforening om tidlig pension, “var der ingen problemer”. For de kunne se, at han havde været medlem af både fagforening og A-kasse siden 1976.

- Men jeg skal da lige love for, at der er kommet problemer siden hen, fortæller Karl Koch.

Den 63-årige efterlønner har nemlig svært ved at dokumentere, at han tilbage i 1976, 1977 og 1978 var skiftevis i job, på sygedagpenge og på almindelige dagpenge.

Beviserne skal han bruge, fordi han gerne vil søge om tidlig pension, den såkaldte Arne-pension. Og Udbetaling Danmark – som er den instans, der afgør, om man har arbejdet nok til at kunne søge om tidlig pension – kræver beviser for 1970’erne, som han ikke kan opspore.

- Det har virkelig været svært. Og det har skabt stor irritation. Jeg ved ikke, hvem der gemmer deres gamle lønsedler fra 1970’erne. Jeg gør i hvert fald ikke. Og jeg er rendt på mange lukkede døre, siger Karl Koch.

Ikke nemt at få arbejde

Karl Koch har papirer på, at han blev meldt ind i SiD og SiD’s A-kasse (senere 3F) 1. april 1976. Og dér har han stået siden.

Men myndighederne vil ikke godkende et medlemskab i A-kassen som bevis på, at han enten har været i arbejde eller på dagpenge.

- Når jeg ikke havde et arbejde, fik jeg jo understøttelse. Det gjorde man dengang. Der var forholdsvis stor ungdomsarbejdsløshed, og det var ikke så nemt at få arbejde, siger Karl Koch.

Karl Koch har gemt mange papirer fra sin fortid, men 70'erne halter lidt. FOTO: Jens Bach

Helt præcist 1,703 års anciennitet mangler han for at kunne gå på tidlig pension tre år før folkepensionsalderen. Det har Udbetaling Danmark skrevet til ham.

I jagten på dokumentation for de 1,703 år har Karl Koch været forbi Udbetaling Danmark, kommunen, ATP, Lønmodtagernes Garantifond – og senest Rigsarkivet, der melder om 9-12 måneders ventetid.

Langt fra den eneste

I alt har 23.732 danskere p.t. søgt om tidlig pension. Omkring hver fjerde ender i første omgang med en afvisning. Så Karl Koch er langt fra den eneste, der ikke kan finde den nødvendige dokumentation.

Ifølge Udbetaling Danmark er der særlig mange “huller” i borgernes anciennitet vedrørende for eksempel dagpenge i 70’erne. Oplysninger, som heller ikke findes i de registre, som Udbetaling Danmark kan se.

Ifølge 3F’s A-kasse var dagpengereglerne i 1970’erne sådan, at det var relativt nemt at optjene ret til dagpenge. Og havde man først dén, var det sandsynligt at få dagpenge, hvis man var arbejdsløs. Var man tæt på at miste dagpengene, kunne man optjene en ny ret til dagpenge via et anvist arbejde. 

- Der var flere tiltag dengang, som gjorde, at var man medlem af A-kassen, blev man grebet og blev i systemet. I Karl Kochs tilfælde giver det jo ikke mening, at han ikke skulle have fået dagpenge, når han var medlem af A-kassen og havde optjent ret til dagpenge. Hvorfor skulle man være med i A-kassen og så ikke bruge den?

Det siger Tina Christensen, næstformand i 3F. Hun mener, at Udbetaling Danmarks vurdering af dokumentation for dagpenge i 70’erne er for hård.

- Det er en overadministration af reglerne, der foregår nu. Og den bør stoppe. Lige nu afventer vi, om mere dokumentation fra Rigsarkivet kan hjælpe i de konkrete sager. Men vi holder skarpt øje med, om afslagene på anciennitet er rimeligt begrundede, og når vi identificerer et problem, må vi tage det videre, siger hun.

Tina Christensen opfordrer til, at kravene til dokumentation for 1970’erne derfor bliver mere lempelige. Ikke mindst fordi behovet for så gammel dokumentation er midlertidigt, for det vil kun berøre de ældste årgange, der søger tidlig pension. Senere vil der være register-data på de borgere, der søger. 

Minister: Vi har hele tiden været ærlige

Lige før beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gik på barsel, forsøgte Fagbladet 3F at få ministerens svar på, hvorvidt myndighedernes vurdering af anciennitet i 70’erne er for hård.

I et skriftligt svar til Fagbladet 3F har Peter Hummelgaard skrevet:

- Jeg er klar over, at nogle – særligt i de ældste årgange – ikke har al anciennitet i vores registre. Det har vi hele tiden været ærlige om. Derfor har vi både lavet et lovforslag og en midlertidig løsning, som skal hjælpe med hurtigere sagsbehandling for dem, som søger dokumentation i Rigsarkivet, skriver Peter Hummelgaard.

Forslaget handler om, at ansøgere om tidlig pension får en særlig hurtig adgang til egne oplysninger fra Rigsarkivet.

Beskæftigelsesministeriet oplyser desuden til Fagbladet 3F, at mere end halvdelen af de personer, der ikke fik tildelt tidlig pension i første omgang, efterfølgende har fået et, to eller tre år med tidlig pension. 

- Tusindvis af borgere får fuld tildeling uden at foretage sig andet end et klik med musen. Og for dem, der ikke fik tildelt tidlig pension i første omgang, kan vi se fra de afsluttede partshøringer, at mange efterfølgende har fået et, to eller tre år med tidlig pension, skriver Peter Hummelgaard.

Ingen slinger i valsen

Når det gælder Karl Koch, er der ingen slinger i valsen i cv’et fra omkring 1980 og frem. Han har haft uafbrudt arbejdsmarkedstilknytning, indtil han gik på efterløn 12. juli i år.

Næsten 42 år som lastbilchauffør er det blevet til. Kun afbrudt af to små afstikkere som pedel og skibsværftsarbejder. Han har fået ny hofte – faktisk ad to omgange, da den første blev sat forkert i. Så ryggen er også slidt skæv. 

De mange år i førerhuset rækker til ét års tidlig pension. Men Karl Koch kan ikke forstå, hvorfor han ikke kan få tre.

Desuden undrer han sig over, at det ikke tæller i regnskabet, at han arbejdede, fra han var 61 år til 63 år. Reglerne siger nemlig, at tilknytningen til arbejdsmarkedet skal gøres op, når man fylder 61 år.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er vigtigere med arbejdsårene i 70’erne. Måske fordi det er sværere at bevise, og så vil det afskære nogle personer fra at få tidlig pension? Jeg synes, at det løfte om tidlig pension, som Mette Frederiksen gik til valg på, er blevet en fuser. For det er blevet alt for svært for os. Dét bør der gøres noget ved, siger han.