Tommy Olsen mangler blot papirer på et halvt års arbejde for at få ret til ét års tidlig pension, bedre kendt som Arne-pension.

Det er de første år på arbejdsmarkedet, Tommy Olsen har svært ved at dokumentere. Det har han tidligere fortalt til Fagbladet 3F.

Han fik ikke et svendebrev for sin tid i lære, og erhvervsskolen, han gik på, har tømt kælderen for papirer. Desuden var han arbejdsløs et par år som ung og fik dagpenge, men hvordan beviser man det?

- Jeg har jo ikke så gamle papirer liggende. Det tror jeg ikke, at ret mange har, siger Tommy Olsen, der er 63 år og i dag er sygemeldt og på dagpenge.

Læs også: Sådan søger du om tidlig pension

Dokumentationskrav sætter en stopper for tidlig pension

Den første halvanden måned har Udbetaling Danmark modtaget knap 20.000 ansøgninger om tidlig pension. Men hver fjerde af de mange ansøgninger er endt med en afvisning.

Det viser den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Der skal nemlig findes mange dokumenter frem fra gemmerne, hvis man skal have tildelt tidlig pension.

Man skal som 61-årig kunne dokumentere mindst 42 arbejdsår, hvis man skal have ret til tidlig pension.

Udbetaling Danmark henter selv oplysninger om din tilknytning til arbejdsmarkedet ved at kigge i forskellige registre, for eksempel ATP-indbetalinger.

Men findes der ikke dokumentation for alle arbejdsår, er det op til dig selv at grave papirer frem.

Læs også: Arne-pension: 3F’s medlemmer topper liste over ansøgere

Her finder du dine oplysninger

De fleste har ligesom Tommy OIsen svært ved at finde dokumentation for deres tidligste arbejdsår. Men der kan Rigsarkivet muligvis hjælpe. 

De har en lang række arkiver og registre, hvor du kan finde bevis for eksempelvis gamle lærepladser eller værnepligt.

Siden det blev muligt at søge tidlig pension 1. august, har Rigsarkivet modtaget mere end 1.800 dokumentationsbegæringer relateret til tidlig pension.

- Rigsarkivet hjælper med at finde relevant dokumentation på baggrund af borgernes specifikke forespørgsler. Det er dokumentation, som ikke i forvejen er hos Udbetaling Danmark, og som kan dokumentere borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Ole Magnus Mølbak Andersen, vicedirektør hos Rigsarkivet.

Rigsarkivet kan som udgangspunkt finde relevante papirer, hvis du har modtaget følgende i den angivende periode:

• Lønmodtager uden ATP-bidrag (1970-2017)

• Lærling, elev eller under uddannelse med løn (1971-1978)

• Arbejdet som 16- eller 17-årig (1971-1978)

• Selvstændig erhvervsdrivende (1971-1973)

• Medarbejdende ægtefælle (1971-1973)

• Aftjent værnepligt (1969-2005)

• Civil militærnægter (1969-2005).

Eller hvis du har modtaget:

• Arbejdsløshedsdagpenge (1976-1979)

• Sygedagpenge (1983-1992)

• Barselsdagpenge (1983-1992)

• Dagpenge, men du passede alvorligt sygt barn (1990-1998)

• Feriedagpenge (1981-1984)

• Ydelse for tabt arbejdsfortjeneste (1980-2002).

Lang ventetid

Der kan dog være op til et års ventetid hos Rigsarkivet, der nu har fået flere ressourcer til at hjælpe med dokumentsøgningen.

Læs også: Arne-pension: Flere ressourcer skal mindske kø til Rigsarkivet

På skat.dk under “Skatteoplysninger” kan du muligvis finde dokumentation for dine arbejdsår fra 2003 og frem.

Da der ikke er ATP-oplysninger for dem, der fyldte 16, 17 eller 18 år før 1977, tildeles de automatisk op til 1,2 års ekstra anciennitet i form af arbejdsår.

En række ydelser tæller ikke med i regnskabet

Uddannelse tæller som udgangspunkt ikke med som arbejdsår. Det betyder, at de år, man har modtaget nedstående ydelser, ikke kan bruges som dokumentation.

• Statens Uddannelsesstøtte (SU)
• Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
• Uddannelsesophold i udlandet
• Godtgørelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse)
• Andre typer af uddannelsesydelse i løbet af uddannelsen.

Uddannelse tæller dog med, hvis man modtager løn, skolepraktikydelse eller arbejdsløshedsdagpenge under uddannelsen. Har man et arbejde ved siden af studiet, vil de år også gælde som tid på arbejdsmarkedet.