Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

63-årige Bjørn Vejen Larsen mistede sidste år sit arbejde. Siden har har søgt 100 job – forgæves. Nu forventer han at gå på efterløn næste år.

Bjørn Vejen Larsen er langt fra den eneste over 60 år, som har svært ved at finde et nyt job. Ifølge Jobindsats.dk var det kun 28,5 procent af de 60-64-årige, der havde held med at finde et nyt arbejde tre måneder efter et jobstop.
Foto: Privat

En af de seniorer, som ikke længere føler sig værdifuld for arbejdsmarkedet, er 63-årige Bjørn Vejen Larsen fra Nakskov på Lolland. Han mistede sit job for et år siden og har siden søgt cirka 100 job. Dog uden held.

- Jeg har været til syv samtaler, og det føles egentlig ofte, som om det går godt, og jeg gør et godt indtryk. Men det nytter jo bare ikke noget at være nummer to hver gang, siger Bjørn Vejen Larsen.

Betegnelsen “det grå guld” er de seneste år blevet et mere og mere populært udtryk. Det bruges til at fremhæve de ældre borgere som en værdifuld resurse på arbejdsmarkedet og sætte fokus på et uudnyttet potentiale. Udtrykket har på mange måder passet fint med udviklingen.

På flere parametre klarer de ældre sig bedre end nogensinde på arbejdsmarkedet. Det peger konklusioner på i en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF). Men kursen på det grå guld falder dog betragteligt, hvis man som senior mister sit arbejde efter 60-årsalderen. De 60-64 årige har nemlig langt sværere ved at finde tilbage på arbejdsmarkedet end andre aldersgrupper. 

Bjørn Vejen Larsen er oprindeligt faglært anlægsgartner. Han arbejdede i mange år som havemand og servicemedarbejder i en IT-virksomhed indtil oktober 2021, hvor han blev afskediget.

Bjørn Vejen Larsen fortæller, at han har forsøgt at opkvalificere sig selv ved blandt andet at tage et truckcertifikat og søge bredt. Men lige lidt har det hjulpet.

- Jeg har søgt så bredt som overhovedet muligt. Jeg har søgt alle de job, som jeg har kvalifikationer til at få. Det har desværre bare ikke gjort en forskel, siger Bjørn Vejen Larsen.

Alderen imod sig

Han er ikke i tvivl om, at hans alder er imod ham, nu hvor han er jobsøgende. Til jobsamtaler har han flere gange oplevet at blive spurgt til, hvor lang tid han vil blive på arbejdsmarkedet.

- De vil gerne vide, hvor længe jeg vil fortsætte på arbejdsmarkedet. Jeg vil fortsætte, så længe helbred, kræfter og lysten er der. Men jeg kan jo ikke udstede garantier for mit helbred.

Bjørn Vejen Larsen oplever, at medierne og politikerne tegner et billede af seniorerne som en eftertragtet og vigtig resurse på det danske arbejdsmarked. Et billede, som han har mere end svært ved at genkende.

- Jeg synes, at det er vildt, når man i medierne hører, at på grund af mangel på arbejdskraft er der brug for seniorerne, og at vi er ønsket på arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke på det. Det er i hvert fald ikke det, jeg har oplevet det sidste år, siger Bjørn Vejen Larsen og fortsætter:

- Hvordan kan det være, at jeg med mine kvalifikationer ikke kunne få et arbejde med det samme, da jeg blev arbejdsløs? Inden da havde jeg været tilknyttet arbejdsmarkedet 20 år i træk og ikke haft en eneste arbejdsløs dag i al den tid, påpeger han.

Mulighed for efterløn

Bjørn Vejen Larsen havde egentlig tænkt, at han skulle være på arbejdsmarkedet i en del år endnu. Men den vanskelige jobjagt har gjort, at han ser anderledes på det nu. Om knap 10 måneder bliver han 64 år og får dermed mulighed for at gøre brug af efterlønsordningen og trække sig tidligere tilbage end planlagt fra arbejdsmarkedet. En mulighed, han regner med at gøre brug af.

- Jeg er meget glad for, at jeg har min efterlønsret. Som det ser ud nu, trækker jeg stikket, når jeg bliver 64, siger Bjørn Vejen Larsen.