Det står sløjt til med at få sat sig til forhandlingsbordet og lavet nye lokalaftaler rundt om på de danske virksomheder. På 43 procent af virksomhederne i industrien har der slet ikke været forhandlet løn i år.

Det viser en undersøgelse fra 3F blandt 1.400 tillidsfolk i industrien.

Og det bekymrer Mads Andersen, formand for 3F Industri.

- Når vi i industrien bliver enige med arbejdsgiverne om nye overenskomster, er en helt central del af aftalen, at tillidsfolk og den lokale ledelse forhandler løn og andre vilkår lokalt. Det er en del af fundamentet i den danske model. Hvis ikke det foregår, skal vi tage det meget alvorligt, siger Mads Andersen.

Når Industriens Overenskomst bliver fornyet omkring hvert tredje år, er det langt fra alt, der bliver aftalt ved det centrale forhandlingsbord. Den endelige aftale skal forhandles lokalt.

For eksempel er den garanterede løn kun 117,65 kroner i overenskomsten. Men næsten ingen nøjes med denne sats. Omkring halvdelen får over 50 kroner mere end mindstebetalingssatsen.

Plads til forbedringer

Jørgen Stamhus, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at det er “bekymrende mange”, som ikke forhandler de lokale aftaler:

- Det er en præmis i overenskomsten, at man aftaler lønstigninger lokalt. Der er klart plads til forbedringer. Man risikerer at underminere systemet. Og konsekvensen af manglende lokale forhandlinger bliver, at man sakker bagud af lønkapløbet, siger Jørgen Stamhus.

Ingen problemer

Arbejdsgiverne har dog svært ved at følge kritikken:

- Jeg mener ikke, at dette her er et problem, siger Steen Nielsen, underdirektør i DI.

Han peger på, at flere har forhandlet flerårige aftaler. Eller skal forhandle senere på året. Overenskomståret starter 1. marts, og så har medarbejderne og lederne et år til at få lønforhandlingen gennemført.

- Alle har ret til en årlig lønforhandling. Medarbejderne eller tillidsrepræsentanterne kan forlange en forhandling. Hvis ikke lederne imødekommer ønsket, kan de rejse en faglig sag, siger Steen Nielsen.

Han understreger dog, at det er “fuldstændigt afgørende”, at der forhandles ude på de enkelte arbejdspladser:

- Når løndannelsen sker lokalt, kommer udviklingen i lønnen til at afspejle, hvad der er plads til på den enkelte virksomhed. Dermed er det medarbejdere og ledere, der sikrer en god konkurrenceevne og arbejdspladser på virksomheden, siger han.

Handler om retfærdighed

Mads Andersen fra 3F peger på, at lønmodtagerne fortjener lønstigninger:

- Det handler også om retfærdighed. Efter krisen har vi været meget ansvarlige og tilbageholdende med vores krav. Nu går det godt i økonomien, og det skal også kunne mærkes i pengepungen hos almindelige lønmodtagere, siger han.

Mads Andersen er også næstformand i kartellet CO-industri. Her har han sammen med formanden Claus Jensen tidligere opfordret arbejdsgiverne til at komme til lommerne.

Og allerede for to år siden advarede han om, at industriens tradition for lokale lønforhandlinger var truet.

Pæne lønstigninger

Steen Nielsen fra DI henviser til en nylig opgørelse fra sin egen organisation. Den viser en foreløbig stigning på 1,9 procent, som konsekvens af de lokale forhandlinger i år.

- Der bliver faktisk givet ganske pæne lønstigninger lokalt, siger Steen Nielsen.

Tallene stammer fra halvdelen af DI’s medlemsvirksomheders medarbejdere. Det er den højeste stigning siden 2008. Men ikke i nærheden af kæmpe stigningen på 3,6 procent i 2007, året før finanskrisen satte ind.