Gå til hovedindhold

Selvom beskæftigelsen er høj og ledigheden lav, så mister godt 14 langtidsledige hver dag deres dagpengeret, viser nye tal. 4 ud af 10 af dem får hverken løn eller penge fra det offentlige bagefter.

4.000-5.000 ledige falder ud af dagpengesystemet årligt, selvom beskæftigelsen er høj. 4 ud af 10 af dem er efterfølgende ikke registreret for hverken lønindtægt eller ydelser fra det offentlige.
Arkiv / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Da dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år, var det forventet, at flere ville opbruge deres dagpengeret, fordi de ikke nåede at finde arbejde, før det var slut med dagpenge.

De første år, efter at forkortelsen slog igennem, faldt mange tusinde ledige ud af dagpengesystemet. Det første år – 2013 – var det over 37.000, der røg ud af dagpengesystemet. Siden er dagpengesystemet blevet ændret, så man nu kan forlænge sin dagpengeperiode med et år ekstra.

Men trods rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og op til et års ekstra dagpenge, er der fortsat omkring 4.500 ledige, der falder ud af dagpengesystemet hvert år.

Der er endnu ikke kommet tal for de sidste måneder for året 2019, men tendensen i årets første ni måneder lå højere end niveauet for 2018. Fortsætter den tendens de sidste måneder, vil det betyde, at over 5.000 ledige røg ud af dagpengesystemet sidste år.

Bekymring

Det bekymrer Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s a-kasse.

- Du kan sige, at systemet ikke fungerer godt nok, når der trods højkonjunktur stadig er så mange, der ikke kommer i gang, før perioden er gået, mener hun.

Velfærdsforsker og postdoc på Aalborg Universitet Kristian Kongshøj fortæller, at det kan synes overraskende, fordi antallet af dagpengemodtagere og langtidsledigheden også er faldet de senere år.

- Forklaringen er måske, at der trods alt er tale om en relativt lille gruppe blandt dagpengemodtagerne. Antallet kan påvirkes lidt op og ned af alle mulige andre forhold, eventuelt at nogle af dem har lidt større problemer i forhold til at finde arbejde igen, siger Kristian Kongshøj.

Han peger desuden på, at kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet bliver større.

Hverken løn eller penge fra kommunen

Lige så opsigtsvækkende er det, at 4 ud af 10 af dem, der mister retten til dagpenge, bagefter hverken får løn eller penge fra det offentlige.

- Dybest set ved vi ikke ret meget om, hvad de lever af. Nogle er sikkert blevet selvstændige. Andre bliver formentlig forsørget af deres ægtefælle. Man får jo ikke kontanthjælp, hvis man har penge eller en ægtefælle, der tjener nogenlunde godt, siger Eva Obdrup fra a-kassen.

Ifølge Kristian Kongshøj har det altid været et problem, at man ikke kan være garanteret kontanthjælp, når man opbruger sine dagpenge.

- Er man syg, skal man være meget syg, inden førtidspension er aktuel. Antallet uden hverken den ene eller anden indkomst er steget i de senere år. En del af forklaringen er sandsynligvis reformerne fra 2010 til 2013, der strammede dagpenge og førtidspension. Det kan også spille ind, hvis befolkningssammensætningen ændrer sig i perioden, påpeger Kristian Kongshøj.

Tallene i grafikken viser dels antallet af ledige, der har opbrugt dagpengeretten, og nedenunder deres “status” samme måned, som dagpengene er stoppet. Der er også små grupper, der for eksempel er gået på efterløn, på barsel, er udrejst og så videre.