Wolt-bude glæder sig over EU-aftale, men frygter én ting

At være eller ikke at være lønmodtager. Det spørgsmål har EU nu har taget stilling til i deres seneste aftale om et platformsdirektiv.

Ifølge aftalen skal platformsarbejdere som Wolt-bude som udgangspunkt anses som lønmodtagere, hvis de lever op nogle få kriterier.

Og det kan sikre cykelbude, Uber-chauffører og andre, der får arbejdsopgaver via digitale platforme, basale lønmodtagerrettigheder som ret til betalt ferie og barsel.

Det er noget, der møder opbakning fra tre Wolt-bude, som Fagbladet 3F har talt med.

– Jeg synes, det er rigtig godt. Det giver da bestemt ikke nogen mening, at man i Danmark ikke har ret til løn under sygdom eller feriepenge, siger Niels Sørensen, der har kørt med Wolt i mere end to år.  

Giver tryghed

Miklos Emody, der kører Wolt i Aalborgs gader, deler glæden over udsigt til flere rettigheder.

– Jeg håber, at vi vil få løn under sygdom. Jeg spiller meget fodbold, og hvis jeg brækker mit ben, så vil jeg virkelig være i problemer, for så har jeg ingen indkomst, siger han.

Samme toner lyder fra det københavnske Wolt-bud Stefan Wullfsberg.

– Det er fedt, at man har sikret de rettigheder. Som det er lige nu, ser Wolt jo ikke budene som ansatte – men det kommer de nok til, siger han.

Vi er jo lønmodtagere

Ifølge Wolt er budene selvstændige kurerer. Noget budfirmaet holder fast i, på trods af at flere danske myndigheder, heriblandt SKAT, betragter dem som lønmodtagere.

De tre Wolt-bude mener heller ikke, at de er entydigt selvstændige.

– Den eneste selvstændighed ved dit job, det er jo, at du selv bestemmer, hvornår du vil arbejde, siger Stefan Wullfsberg og tilføjer:

– Når jeg leverer mad, så fakturerer jeg jo ikke med mit navn, som en selvstændig ville gøre, siger han.

Miklos Emody føler sig dog grundlæggende som selvstændig, fordi han kan styre sin egen arbejdstid.

– Men siden juni, da SKAT besluttede, at vi er lønmodtagere, ligner det jo mere og mere, at vi er lønmodtagere, siger han.

Bange for skemalagte timer

Én frygt går dog igen blandt de tre lyseblå bude: Frygten for at miste frihed.

– Jeg gider simpelthen ikke køre Wolt mere, hvis de kommer til at lægge vagtskemaer seks til ti uger frem, siger Niels Sørensen og fortsætter:

– Det er friheden i det. Jeg synes ikke, det er et problem, at man arbejder, når man har lyst, og at man bliver hjemme, når man ikke gider.

Samme bekymring deler Miklos Emody.

– Selvom jeg er positivt stemt over for aftalen, er den anden del af mig mere bekymret for, at jeg mister fleksibiliteten og muligheden for at arbejde, når jeg har lyst, siger han.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Wolt om deres holdning til den nye aftale, men de er ikke vendt tilbage inden for deadline.