Lærlingens drøm: – Jeg vil ikke kun arbejde, jeg vil også have et liv

Der er én fællesnævner, når den 23-årige tømrerlærling Mark Haubjerg Flø Pedersen fra Brande ridser de arbejdsvilkår op, som er vigtige for, at han kan se et langt liv foran sig i branchen:

Balance mellem arbejde og så alt det, livet også er – og som han håber, det bliver på sigt: En familie.

– Børn er noget, jeg tænker over, og som jeg gerne vil have på et tidspunkt, siger han.

Mark Haubjerg Flø Pedersen, der også sidder i bestyrelsen for 3F Ungdom i Region Midtjylland, har et halvt år tilbage af sin lærlingetid, og så tager han for alvor fat på arbejdslivet.

For nylig landede overenskomsten for industrien, og her fyldte balancen mellem arbejds- og familieliv rigtig meget. På listen over nye tiltag var blandt andet retten til barnets tredje sygedag og bedsteforældre, der får to omsorgsdage dedikeret til børnebørnene.

Hverdagen skal hænge sammen

Begge tiltag nævner Mark Haubjerg Flø Pedersen som de første, da han skal svare på, hvad der er vigtigt for ham. Og faktisk vil han gerne have retten til at holde endnu flere sygedage med sine børn, når han en dag bliver far.

– Man skal kunne få hverdagen til at hænge sammen. Det er sjældent, at barnet kun er sygt i tre dage. Jeg ved godt, at der er to forældre, men det er ikke altid, man har muligheden for at tage fri.

Derfor synes han, at det er godt, at den ældre generation får retten til at hjælpe til.

– Bedsteforældre skal være længere og længere på arbejdsmarkedet. De har ikke særlig mange år til at gøre det, som deres forældre har gjort for dem. Det er vigtigt, de får muligheden, så jeg kan passe mit arbejde.

Din egen dag

Mark Haubjerg Flø Pedersen troede egentlig først, at han skulle være salgsassistent, men det var ikke noget for ham. Han er opvokset i en håndværkerfamilie, så da han skulle prøve noget andet, var det oplagt for ham også at blive håndværker.

– Tømrerfaget talte mest til mig. Jeg kan godt lide træarbejdet, sætte døre og vinduer i og lave facade. Hellere det end gips, som bare skal klaskes op, siger han.

Han står tidligt op fire dage om ugen for at møde ind på byggepladsen kl. 6. For tiden er han med til at ombygge en gammel skole til kontorlokaler. Han har en times pause, og klokken 16.15 kører han hjemad igen. Og den firedages arbejdsuge vil han gerne holde fast i.
 
– Det er rart at have fri om fredagen og kunne nå til tandlægen eller lægen uden at skulle tage fri. Jeg ved, at fredag er min dag, og at jeg kan lave det, jeg har lyst til.

For eksempel at være aktiv i sin fagforening.

– Jeg vil gerne lægge min tid i det, for jeg har mange år endnu, og jeg vil gerne have indflydelse på, hvad der kommer til at ske, siger han.

Noget at leve af

Og hvad måtte der så gerne mere ske? Jo, lærlingelønnen gad han godt var højere – og den må gerne stige mere i hans branche end de stigninger, der er landet med forliget på industriområdet.

Her blev det besluttet, at grundlønnen til elever, lærlinge og praktikanter stiger med fire procent i 2025, 3,5 procent i 2026 og 3,5 procent i 2027 – og så er det ellers op til tillidsfolkene på virksomhederne at hive den endelige løn hjem lokalt.

– Vi vil gerne have mere for vores arbejde, det er ikke nogen hemmelighed. Jeg kunne godt tænke mig, at lærlingelønnen havde været højere fra start, så jeg havde noget mere at leve af, for jo ældre du er, jo større chance er der for, at du har flere udgifter.

For eksempel har Mark Haubjerg Flø Pedersen selv udgifter til en bil.

Og når han sætter sig ind i den og kører til og fra byggepladsen ønsker han sig også mere i løn. I dag får han 100 kroner i timen i sin transporttid, mens hans normale timeløn er omkring 125 kroner.

– Det værste, jeg har prøvet, er at køre halvanden time frem og tilbage, siger han.

Så skal man tidligt op, hvis man skal møde ind kl. 6.