Tjener millioner på at hente udenlandske studerende: Nu kan lovændring “slå hårdt”
Niels Brock tjener stort på at hente udenlandske studerende, som ender i 3F-fag. Minister vil ændre reglerne – det kan ramme Niels Brocks økonomi “markant”, vurderer ekspert.
- Mange nepalesere og bangladeshere får opholdstilladelse i Danmark som studerende på Niels Brock Copenhagen Business School, hvor de betaler op mod 292.000 kroner for en treårig uddannelse. De finder job i 3F-fag.
- Niels Brock havde et driftsunderskud på 1,6 mio. kroner i 2023, som i 2023 blev vendt til et overskud på 16,8 mio. kroner i 2024. Overskuddet kommer primært fra indtægter fra de internationale studerende.
- Både 3F, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S) og ifølge ministeriet også Københavns Politi er bekymrede for, at de samme studerende er udsat for social dumping på det danske arbejdsmarked, og at der reelt er tale om arbejdsmigration.
- Ministeren vil ændre reglerne for de internationale studerende på Niels Brock, og to eksperter vurderer, at det vil ramme Niels Brock økonomisk.
Man behøver ikke være et økonomisk geni for at aflæse grafen, som viser, at Niels Brock i 2023 tjente helt enormt mange penge på deres internationale studerende i forhold til året forinden.
Den taler sig eget tydelige sprog.
I 2022 havde uddannelsesinstitutionen et overskud på 2 millioner kroner på denne del af deres forretning. I 2023 var overskuddet på lige knap 20 millioner kroner. Altså en stigning på knap 18 millioner kroner.
Men hvis udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S) får det, som han vil have det, bliver reglerne for denne gruppe af studerende ændret, og ifølge økonomiske eksperter, som Fagbladet 3F har talt med, kommer det angiveligt til at ramme Niels Brock hårdt – lige der, hvor de tjener allerflest penge.
Artiklen fortsætter under grafen
Arbejde eller studere?
De studerende kommer især fra Nepal og Bangladesh, og når Niels Brock tjener penge på dem, er det, fordi de betaler op mod 292.000 kroner for en treårig uddannelse.
Med studieopholdstilladelsen i hånden får de lov til at arbejde 90 timer om måneden og fuldtid om sommeren, mens deres partner, som mange rejser herop sammen med, får ubegrænset adgang til det danske arbejdsmarked.
Arbejdstimerne lægger mange af dem i 3F-job på for eksempel restauranter, hoteller og med rengøring.
Men både 3F, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S) og ifølge ministeriet også Københavns Politi er bekymret for, at de bliver udsat for social dumping. En anden bekymring er, at de bruger studieopholdstilladelsen som en genvej til det danske arbejdsmarked og reelt ikke kommer her for at studere.
Det var nogle af de argumenter, Kaare Dybvad-Bek (S) fremlagde, da han fortalte, at han vil ændre reglerne for de studerende.
En særlig gruppe af studerende
Mere specifikt vil ministeren ændre reglerne for studerende, der går på ikke-statsligt godkendte videregående godkendte uddannelser. Og det er præcis sådan nogle, de studerende fra Nepal og Bangladesh læser på Niels Brock Copenhagen Business College.
Are you a student from Nepal or Bangladesh? Then I would like to hear about your experience with studying and working in Denmark
Regelændringen vil betyde, at de studerende ikke længere må arbejde ved siden af deres studie, og at deres partner ikke længere må rejse med herop. De nye regler skal træde i kraft fra maj 2025 og vil ikke gælde for dem, der har fået studieopholdstilladelse eller søgt om at få det inden da.
Hvis reglerne bliver til virkelighed, er det noget, som vil kunne mærkes på Niels Brocks økonomi – og påvirke den alt andet lige prangende forretning, de i dag kører på de internationale studerende.
Nedskalering
Det vurderer Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
– Jeg tror, det vil slå hårdt og påvirke overskuddet markant. Det bliver en nedskalering. Jeg kan ikke forestille mig andet, siger han.
Når man nedskalerer, følger der også omkostninger med. Man kan for eksempel forestille sig, at skolen får brug for færre lokaler og færre undervisere, forklarer Per Nikolaj Bukh. Men det er dog ikke muligt at sætte et specifikt beløb på disse omkostninger.
Jeg har aldrig set noget lignende i forhold til, at man får så stort et spring i aktivitet fra det ene år til det andet.
Per Nikolaj Bukh
Efter at have læst Niels Brocks regnskab fra 2023, var han ”måbende”, fortæller han.
– Jeg har aldrig set noget lignende i forhold til, at man får så stort et spring i aktivitet fra det ene år til det andet, siger han om indtægterne fra de internationale studerende.
Et fald
En anden økonom, som har læst regnskabet, er Thomas Holde Skinnerup, som er adjunkt hos CBS, hvor han blandt andet forsker i økonomistyring af universiteter.
Han kan ikke sige, hvad de konkrete økonomiske konsekvenser vil blive, hvis reglerne bliver ændret, som ministeren har varslet.
– Men antageligvis får Niels Brock sværere ved at tiltrække studerende til de betalte uddannelser, som gør, at omsætningen og overskuddet falder for det indtægtsdækkede område.
Fagbladet 3F har været i kontakt med Niels Brock.
De ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til deres hjemmeside, hvor de har oplistet en række spørgsmål og svar om sagen.