Frygter udnyttelse: Nu stopper minister mystisk boom i 3F-fag

Det var en række bemærkelsesværdige tal, som Fagbladet 3F i sidste uge bragte om nepalesiske studerende, som strømmer til Danmark. Her finder de arbejde i en række lavtlønnede 3F-fag som rengøring, på hoteller og i restauranter.

På blot to år er antallet mere end tredoblet, så der i 2024 var 2446 nepalesere, som studerede og arbejdede i Danmark. Det viser tal fra 3F på baggrund af Jobindsats.dk.

Når de nepalesiske studerende har fået studieopholdstilladelse, kan deres partner søge om at komme med. Her er antallet også mere end tredoblet fra 2022 til 2024, hvor der var 1725 partnere i job.

De tal får nu udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til at skride til handling: Han vil ændre reglerne, så de studerende ikke længere automatisk får adgang til det danske arbejdsmarked, bare fordi de har fået en opholdstilladelse som studerende.

Han vil også sørge for, at den studerendes partner ikke længere kan ansøge om at komme med til Danmark og dermed få adgang til arbejdsmarkedet, som reglerne giver mulighed for i dag.

Regelændringen gælder for studerende på ikke-statsligt godkendte videregående uddannelser.

Politiet: Ordning bliver misbrugt

Når ministeren er så klar i mælet, skyldes det også, at Københavns Politi nu har vurderet, at de studerendes arbejdstilladelser misbruges.

– Vi læner os op ad politiets vurdering af, at det overordnede formål med nepalesernes ophold er arbejdsmigration. Politiet har en formodning om, at man ikke overholder reglerne og dermed trykker lønningerne på det danske arbejdsmarked, siger ministeren.

Politiet undersøger flere sager med ægtepar, hvor den ene har studieopholdstilladelse, og de begge får løn fra samme arbejdsgiver. I de anmeldte sager har partneren et usædvanligt højt timetal ifølge arbejdsgiverens indberetning.

Imens har den studerende fået indberettet et timetal, der ligger inden for skiven af det tilladte for den studerende: Nemlig 90 timer om måneden og fuldtid i sommermånederne juni, juli og august. Imens må deres partner arbejde ubegrænset.

En genvej til arbejdsmarkedet

Samtidig vurderer Kaare Dybvad Beks ministerium, at de nuværende regler bliver udnyttet som en utrolig nem vej til det danske arbejdsmarked. Den adskiller sig markant fra for eksempel beløbsordningen, der fastsætter, at en person, som har fået job i Danmark, skal tjene mindst 514.000 kroner årligt for at opnå arbejds- og opholdstilladelse.

For de studerende derimod er der intet krav om, hvor meget de skal tjene for at opholde sig i Danmark.

Fagbladet 3F kunne i sidste uge også dokumentere, at mange af de studerende har deres gang på særligt én uddannelsesinstitution: Niels Brock Copenhagen Business College, som udbyder internationale, ikke-statsligt godkendte, videregående uddannelser, og som har deres licens til at udbyde uddannelserne fra et britisk universitet. De studerende her er ikke SU-berettigede.

I 2024 begyndte 1085 nepalesiske studerende hos Niels Brock Copenhagen Business College. En markant stigning fra 2022, hvor blot 191 begyndte. Det viser tal fra SIRI, Styrelsen for International Integration og Rekruttering.

Niels Brocks forretningsmodel vækker bekymring

Og der er et særligt element i Niels Brock Copenhagen Business Colleges forretningsmodel, som vækker bekymring hos ministeren: Agenter i de studerendes hjemland, som rekrutterer studerende til uddannelsesinstitutionen.

Af Niels Brock Copenhagen Business Colleges hjemmeside fremgår det, hvordan man kan ansøge om at blive en certificeret Niels Brock agent.

– Politiets vurderer, at der er en større organisation bagved, hvor man har et sammenfald mellem dem, der står for ansøgningsprocessen (agenterne, red.) og dem, der ansætter folk i Danmark. Det hele er organiseret i en stor kæde, og det er ikke meningen med studieordningen, at den skal bruges til, at nepalesiske bagmænd kan tjene penge på, at folk kommer herop og påstår, at de er her for at studere, siger Kaare Dybvad Bek.

Han fortæller, at når politiet støder på folk, der arbejder ulovligt i restaurationsbranchen, er en meget stor andel af dem tilknyttet Niels Brock Copenhagen Business College som studerende.

Fagbladet 3F har forholdt kritikken for Niels Brock Copenhagen Business School, som ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

Samlingskraften

Vil de nye regler ikke være en de facto afskaffelse af den type studerendes ophold i Danmark?

– Nej, det mener jeg ikke, siger ministeren og forklarer, at de stadig kan komme hertil for at studere, de kan bare ikke arbejde samtidig.

– Vi har ikke noget problem med nepalesere. Det, vi har et problem med, er, hvis de ødelægger samlingskraften på arbejdsmarkedet, for de gør det på en lovgivning, som vi ved, er hullet.

Hvad med de skatteindtægter, man kommer til at undvære?

– De bruger også vores velfærdssamfund, når de for eksempel skal på hospitalet, bruger vores infrastruktur eller får børn, der skal i børnehave. Derfor tror jeg ikke samlet set, det er noget, der går i minus, hvis der kommer færre hertil, siger ministeren.

De nye regler skal træde i kraft fra maj 2025 og vil ikke gælde for dem, der har fået studieopholdstilladelse eller søgt om at få det inden da.