– Når man som udlænding kommer til Danmark for at studere, så skal hovedformålet være at studere. Det siger sig selv. Men noget tyder på, at det ikke altid er sådan.
Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S), der reagerer på Fagbladets 3F’s historie om, at nepalesere strømmer ind på især én bestemt dansk uddannelsesinstitution og dermed får adgang til det danske arbejdsmarked.
Helt præcist var der 7070 nepalesere på det danske arbejdsmarked i 2024, og på blot to år er antallet fordoblet.
Det viser tal fra 3F på baggrund af Jobindsats.dk.
Tallene viser også, at ud af de nye nepalesere, som kom i job i Danmark i 2024, havde otte ud af ti fået deres opholdstilladelse enten som studerende eller som partner til en studerende. Det er altså på det grundlag, at langt hovedparten kom hertil.
I 2022 arbejdede 679 nepalesiske studerende i Danmark. I 2024 var tallet næsten firedoblet til 2446.
Det kan presse lønningerne på arbejdsmarkedet. Derfor tager jeg sagen meget alvorligt.
Kaare Dybvad-Bek
Særligt én uddannelsesinstitution
Mens den studerende må arbejde max 90 timer om måneden, må partneren arbejde ubegrænset.
Nepaleserne finder oftest job i lavtlønnede 3F-fag som rengøring, hotel og restauration, viser tallene.
Her tjener de typisk 173 kroner i timen (medianlønnen, red.) og konkurrerer med danskere om jobbene.
Det er særligt én uddannelsesinstitution, nepaleserne søger ind på, nemlig Niels Brock Copenhagen Business College, som ligger i hjertet af København og udbyder internationale uddannelser.
I 2020 blev der givet 77 studieopholdstilladelser til studerende fra Nepal. I 2024 var tallet mere end tidoblet til 1085.
Det viser tal fra SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Men studiet er ikke en gratis omgang for de nepalesiske studerende, som heller ikke modtager SU. For en treårig bacheloruddannelse betaler de op mod 292.000 danske kroner.
Bagdør til det danske arbejdsmarked
Og de mange nepalesiske studerende og deres partnere, som finder vej til det danske arbejdsmarked, får altså nu udlændinge og integrationsministeren til at reagere.
– En studieopholdstilladelse på en ikke-statslig godkendt videregående uddannelse kan reelt være en bagdør til det danske arbejdsmarked, hvor ikkevestlige studerende og deres medfølgende familie får adgang til det danske arbejdsmarked på lempeligere vilkår, end erhvervsordningerne giver mulighed for, lyder det fra Kaare Dybvad-Bek.
– Det er ikke meningen med en opholdstilladelse som studerende. Og det kan presse lønningerne på arbejdsmarkedet. Derfor tager jeg sagen meget alvorligt, fortsætter ministeren.
I Danmark kan udlændinge, som får job, for eksempel søge opholds- og arbejdstilladelse gennem beløbsordningen. Den fastsætter det beløb, man skal tjene for at opnå tilladelse. Pr. 1. januar 2025 var beløbet 514.000 kroner årligt.
Der er altså ikke et tilsvarende krav til, hvad de studerende og deres partnere skal tjene for at få ophold i Danmark.
Fagbladet 3F har kontaktet Niels Brock Copenhagen Business College for at forelægge dem kritikken, men de er ikke vendt tilbage på henvendelsen.