Ender som billig arbejdskraft: Dansk uddannelse tjener kassen på udenlandske studerende
Den københavnske uddannelsesinstitution Niels Brock har vendt underskud til et stort millionoverskud ved at optage internationale studerende fra Nepal og Bangladesh.
- Mange nepalesere og bangladeshere får opholdstilladelse i Danmark som studerende på Niels Brock Copenhagen Business School, hvor de betaler op mod 292.000 kroner for en treårig uddannelse. De finder job i 3F-fag.
- Både 3F, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S) og ifølge ministeriet også Københavns Politi er bekymrede for, at de samme studerende er udsat for social dumping på det danske arbejdsmarked, og at der reelt er tale om arbejdsmigration.
- Niels Brock havde et driftsunderskud på 1,6 mio. kroner i 2023, som i 2023 blev vendt til et overskud på 16,8 mio. kroner i 2024. Overskuddet kommer primært fra indtægter fra de internationale studerende.
- Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh beskriver det som "en overdreven god forretning" for Niels Brock i forhold til skolens størrelse.
Det må have været en tilfreds bestyrelse, som i foråret 2023 underskrev årsregnskabet for Niels Brock.
I hvert fald var det lykkedes den københavnske uddannelsesinstitution at vende et driftsunderskud på 1,6 mio. kroner i 2023 til et overskud på 16,8 mio. kroner i 2024.
Bladrer man gennem regnskabet, kan man læse, at Niels Brock primært har skabt deres overskud på at optage betalende studerende fra udlandet, konstaterer professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, som kalder overskuddet for ”næsten uforståeligt” i forhold til Niels Brocks størrelse.
Ifølge professoren driver Niels Brock en ”overdreven god” forretning på området.
Are you a student from Nepal or Bangladesh? Then I would like to hear about your experience with studying and working in Denmark
Thomas Holde Skinnerup, som er adjunkt ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han blandt andet forsker i økonomistyring af universiteter, har også læst regnskabet.
– Når Niels Brock har et større overskud i 2023, skyldes det primært, at de har mere end fordoblet antallet af internationale studerende og indtægterne herfra. Det er en virkelig markant stigning i studerende, siger han til fagbladet 3F.
Artiklen fortsætter under grafen
Social dumping
Imens er både 3F, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad-Bek (S) og ifølge ministeren også Københavns Politi bekymrede for, at de samme studerende er udsat for social dumping på det danske arbejdsmarked, og at der reelt er tale om arbejdsmigration.
Altså at de studerende ikke kommer for at studere, men for at arbejde.
Fagbladet 3F har de seneste uger beskrevet en enorm stigning blandt studerende fra Nepal og Bangladesh, som finder job i 3F-fag på hoteller, i restauranter og med rengøring.
Ud af knap 4.000 studerende fra de to lande har over 1.300 deres gang på Niels Brock Copenhagen Business College, hvor de betaler op mod 292.000 kroner for en treårig uddannelse.
Fagbladet 3F har forholdt Niels Brock kritikken.
De ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til deres hjemmeside, hvor de har oplistet en række spørgsmål og svar om sagen.
Arbejde, ikke studere
Men kommer de studerende reelt hertil for at arbejde?
Ja, lyder svaret fra en tidligere nepalesisk studerende på Niels Brock, som Fagbladet 3F mødes med på en café i København.
Hun ønsker at medvirke anonymt af frygt for hendes muligheder i Danmark.
– Studiet er en måde at komme hertil på, så man kan tjene penge, siger hun.
Hun fortæller, at de fleste af de 40-50 nepalesere, hun har i sit netværk, har brugt deres studieopholdstilladelse som en genvej til det danske arbejdsmarked.
– Jeg kom også selv for at arbejde, ikke studere, siger hun.
Hun studerede på Niels Brock i et år og fortæller, at der ikke var mange undervisningstimer.
– Det virker, som om de er mere interesserede i at køre en god forretning på de studerende, end de er interesserede i at uddanne dem, siger hun.
Niels Brock har ikke ønsket at svare på kritikken.
“Næsten uforståeligt”
Efter Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet har læst Niels Brocks regnskab, er han ”måbende”.
I regnskabet kan man nemlig læse, at Niels Brocks indtægt fra det, der hedder indtægtsdækket virksomhed, som de internationale studerende hører ind under, steg med knap 70 millioner kroner fra 51,8 millioner kroner i 2022 til 131,1 millioner kroner i 2023.
I samme periode blev antallet af internationale studerende på Niels Brocks internationale afdeling mere end fordoblet fra 542 studerende i 2022 til 1376 studerende i 2023.
Artiklen fortsætter under grafen
Når man trækker omkostningerne fra, ender Niels Brock med et samlet resultat på lige knap 20 mio. kroner på denne del af deres forretning. Det er en stigning på næsten 18 mio. fra 2022, hvor resultatet landede på 2 mio. kroner.
– Det er næsten uforståeligt, at du kan have en uddannelsesaktivitet, der generer overskud i den her størrelse i forhold til, hvad vi ellers ser blandt uddannelsesinstitutioner og i forhold til Niels Brocks størrelse, siger Per Nikolaj Bukh.
Artiklen fortsætter under grafen
Lovens intention
For er det i orden, at en uddannelsesinstitution, der modtager offentlig støtte, tjener så mange penge internationale studerende, som både 3F og ministeren mistænker er udsat for social dumping?
– Niels Brock driver en overdreven god forretning på dette område. Hvis der ikke er tale om reelle studerende, men nogle, der er kommet hertil for at arbejde, så bør man som offentligt finansieret uddannelsesinstitution afstå fra at tage imod dem, mener Per Nikolaj Bukh.
For selvom Niels Brock ifølge loven er i deres gode ret til at udbyde uddannelserne, mener Per Nikolaj Bukh, at Niels Brock bør overveje, hvad lovens intention er.
– Den er, at udlændinge skal have mulighed for at komme til Danmark og studere. Ikke at de skal bruge deres studieopholdstilladelse til at komme hertil for at arbejde.