“Det krænker ytringsfriheden”: Fyringer vækker opsigt

Det er ikke orden, når en arbejdsgiver nægter sine ansatte at bære et Palæstina-klistermærke i arbejdstiden.

Det mener Per Jørgensen, fællestillidsrepræsentant for 3F’ere i Københavns kulturhuse, heriblandt spillestederne Amager Bio, Huset og Basement.

– I en eller anden form så træder man jo ytringsfriheden under fode for de ansatte, siger Per Jørgensen.

Han henviser til sagen om bartenderne William Weiss og Jens Ozmec, der er blevet fyret fra spillestedet Hotel Cecil i København, efter de nægtede at fjerne et klistermærke, som arbejdsgiveren mente var politisk.

Klistermærket illustrerede det palæstinensiske flag og bar desuden navnet på den venstreradikale gruppe Antifascistisk Aktion.

– Jeg synes, at det er langt over grænsen af en arbejdsgiver at sende nogen hjem på grund af nogle klistermærker. Det er jo en ret stille og rolig måde at markere sine standpunkter på, siger Per Jørgensen.

– Må forsvare ytringsfriheden hele vejen

Inden de to bartendere mistede deres arbejde, havde en tredje bartender på Hotel Cecil også båret en trøje med påskriften ”boykot Israel”. Hun blev overfuset af en gæst, og herefter blev det indskærpet over for de ansatte i en intern Facebook-gruppe, at de i arbejdstiden ikke må have ”tøj på, der har politiske budskaber”.

Men også sådan en trøje bør ansatte have lov at bære i arbejdstiden, mener Per Jørgensen.

Er der ikke forskel på en trøje med ”boykot Israel” og et klistermærke med et flag for eksempel?

– Det synes jeg i bund og grund ikke. Altså hvis man vil forsvare ytringsfriheden, så må man tage den hele vejen, siger han.

”Tynd” forklaring

Per Jørgensen kan ikke huske diskussioner om politiske symboler i arbejdstiden i sine godt 30 år som tillidsrepræsentant i Københavns Kommune.

Han fortæller, at han selv og flere kollegaer – heriblandt bartendere – senest i forbindelse med Kvindernes Kampdag har haft t-shirts på med skriften ”Women’s rights are human rights”.

Og ved overenskomstforhandlinger har flere ansatte også haft et OK-klistermærke på.

– Det er der sgu ikke nogen, der har brokket sig over, siger tillidsrepræsentanten.

Direktøren Jesper Majdall fra Hotel Cecil har udtalt til kulturmediet Soundvenue, at reglerne om ikke at bære tøj med politiske budskaber blandt andet er til for medarbejdernes egen sikkerhed.

Samtidig nævner han, at Hotel Cecil ”ikke kan tage kunstnerne (på scenen, red.) til indtægt for en politisk holdning, som vi har”. Men den forklaring er ”tynd”, mener Per Jørgensen.

– Kunstnere kan jo selv agitere for, hvad de vil. Og jeg forstår ikke, at kunstnere godt kan udtrykke sig politisk, men personalet ikke må. Det er ikke god stil, siger han.

Advokat: Arbejdsgiver må gerne lave forbud

Fagbladet 3F har spurgt advokat Malia Barrour fra advokatkontoret Bjørst om, hvad en arbejdsgiver kan tillade sig, når det gælder politiske symboler i arbejdstiden.

Arbejdsgiveren har ledelsesretten og dermed som udgangspunkt ret til at forbyde politiske symboler i arbejdstiden, siger hun. Men der er nogle vigtige kriterier, arbejdsgivere skal leve op til for ikke at diskriminere:

– Der skal være en saglig begrundelse for forbuddet, fortæller advokaten.

Ifølge Malia Barrour har Højesteret før godtaget, at en arbejdsgiver har forbudt politiske og religiøse symboler, fordi ansatte med kundekontakt skulle være neutrale i deres præsentation over for kunder.

Samtidig påpeger hun, at reglerne for forbuddet skal være klare og tydelige for alle ansatte, og at arbejdsgiveren skal håndhæve dem på samme måde for alle.  

– Det vigtige er, at reglerne ikke må være vilkårlige og for eksempel tillade israelske, men ikke palæstinensiske flag. Så vil det være at forskelsbehandle, siger Malia Barrour.

Direktøren for Hotel Cecil, Jesper Majdall, ønsker ikke at svare på spørgsmål fra Fagbladet 3F:

– Jeg kommenterer ikke yderligere på de personalesager, lyder det i en skriftlig kommentar.