William blev fyret for at bære et flag – se her, hvad din arbejdsgiver må blande sig i

Spillestedet Hotel Cecil i København er kommet i vælten, efter at to bartendere er blevet fyret for at nægte at fjerne, hvad arbejdsgiveren betragtede som politiske symboler i arbejdstiden.

Begge bartendere havde klistermærker på deres t-shirts med det palæstinensiske flag og navnet på den venstreradikale gruppe Antifascistisk Aktion.

Læs også: William bar Palæstina-mærke på arbejde – nu er han fyret

Men hvad kan en arbejdsgiver egentlig tillade sig, når det gælder politiske symboler?

Det har vi spurgt advokat Malia Barrour om. Hun arbejder hos advokatkontoret Bjørst og har blandt andet specialiseret sig inden for individuel og kollektiv arbejdsret.

Arbejdsgiveren har ledelsesret – men må ikke diskriminere

I arbejdstiden er det arbejdsgiveren, der har ledelsesretten, og som dermed sætter de overordnede rammer for de enkelte medarbejdere, siger Malia Barrour.

Derfor må arbejdsgivere også gerne lave regler for blandt andet politiske symboler på arbejdspladsen – men skal samtidigt sørge for at holde sig inden for loven om forskelsbehandling.

Advokaten påpeger, at der ”ikke altid er et håndfast svar”, men hun fremhæver nogle centrale kriterier, som arbejdsgivere skal leve op til for ikke at diskriminere:

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Skal være en saglig begrundelse

Først og fremmest skal arbejdsgiveren have en saglig begrundelse for at indføre forbud mod politiske symboler. Og det kan være en saglig begrundelse, at en arbejdsplads ønsker at fremstå apolitisk.

Advokat Maria Barrour henviser til en Højesteretsdom fra 2003, hvor det var i orden, at supermarkedskæden Føtex forbød en kvindelig medarbejder med kundekontakt at bære muslimsk tørklæde.

Føtex havde klare regler om, at ingen ansatte med kundekontakt måtte bære eksempelvis religiøse eller politiske symboler. Man ønskede at signalere, at firmaet er en politisk og religiøs neutral virksomhed.

– Her havde man nogle beklædningsregler, som sagde, at man ønskede at være neutral i sin præsentation over for kunderne. Der vurderede Højesteret, at det faktisk var en saglig grund, siger Malia Barrour.

– Reglerne var vel at mærke også tilstrækkeligt generelle, gjorde ikke forskel på religion og blev håndhævet konsekvent. Man tillod eksempelvis heller ikke ansatte at bære kors, siger Malia Barrour.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Regler skal være klare og tydelige

Ønsker en arbejdsgiver, at ansatte ikke skilter med politiske symboler, bør reglerne fremgå klart og tydeligt for alle ansatte.

Det kan for eksempel stå direkte i ansættelseskontrakten, eller den kan henvise til en personalebog, hvor det står.

Oplyser man som arbejdsgiver blot reglerne i en Facebook-gruppe for ansatte, er det umiddelbart ikke tilstrækkeligt, vurderer Malia Barrour. – Arbejdsgiver kan ikke forvente, at alle ansatte også er medlem af gruppen, eller at ansatte sidder og scroller i en gruppe for at finde regler, der gælder på arbejdspladsen, siger Malia Barrour.

Som arbejdsgiver er det også sværere, ”men ikke umuligt”, at dokumentere, at ansatte er blevet oplyst om reglerne, hvis det kun er fortalt mundtligt.

Og indholdet af en skriftlig instruks er generelt også klarere end en mundtlig instruks, forklarer hun.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Og hvad er så ”politisk”?

Sidst, så er der spørgsmålet om, hvad der kan tolkes som politisk, og om det for eksempel gælder et landeflag.

Og det er svært at give et klart svar på, siger Malia Barrour, for det er ikke entydigt, om et flag i sig selv er politisk. Dér vil en domstol skulle tolke, hvad der ligger af budskaber i det enkelte flag, påpeger advokaten.

– Om et Palæstina-flag er politisk, er også svært at vurdere. Det kan være, at bæreren blot udtrykker en humanitær interesse i, at man sympatiserer med mennesker, der dør i krig – mere end der ligger en politisk tilkendegivelse og holdning i det.

– Der er dog nogle symboler, som er så tæt knyttet til en politisk interesse, at man vil vurdere, at det er et politisk udtryk. Det gælder for eksempel hagekorset, som også er et soltegn. Soltegnet er så tæt forbundet med de tyske nazister under anden verdenskrig, at det med stor sikkerhed ville blive betragtet som et politisk symbol, selvom det har en anden oprindelse, siger Malia Barrour.

William blev fyret for at bære et flag – se her, hvad din arbejdsgiver må blande sig i

Arbejdsgiveren har ledelsesret – men må ikke diskriminere

Din reaktion

Alle reaktioner