Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Her er tabeller over bærbares styrke, gode råd, fremragende tips og en del nye og spændende dimser.

Man kan nu sætte et rigtigt kamera foran sin smarte mobil og tage lidt bedre billeder, som så kan rejse lidt længere lidt hurtigere.

Ovenfor er der et klip fra denne uges tilbudsavis fra El-giganten.

Vi ser fire bærbare til mellem 1999 og 4999 kroner. De har alle mellem 4 og 6 GB hukommelse (ram) og 500 til 750 GB store harddiske. De er klart brugbare. Og dog. For er der egentlig nok kræfter i processorerne?

Det kan man finde ud af ved at søge efter henholdsvis passmark A6 1450, passmark 4010upassmark i3 3110,  passmark 3217u og så vælge det første resultat, Google disker op med (det hedder altid noget med PassMark og er fra cpubenchmark.net - stedet, hvor man måler processorstyrke).

På passmark-siden kan vi så lære, at maskinerne har henholdsvis 1659, 3066, 2400 og 2263 cpumarks at gøre godt med.

Er det nok?

Næsten. En god tommelfingerregel ser sådan ud:

CpumarksBrug og oplevelse1000Ulideligt langsom2000God til hverdagsopgaver. Surf på nettet, skriveri, billedbehandling3000Endnu bedre til billedbehandling4000Videoredigering begynder at virke5000Videoredigering bliver sjovere6000Videoredigering bliver endnu sjovere. Maskinen skal køles en del7000Videoredigering tæt på at være behagelig - hvis man har 8 GB ram eller bedre8000Man begynder at kunne udleje sin computerkraft til forskningsinstitutioner9000En forrygende stærk stationær10000Den stærkeste stationære i butikkenSå den lille maskine til 1.999 kroner egner sig altså mest til tekstbehandling (for folk med små hænder) og browsing (for folk med gode øjne).

Forsøg ikke at redigere video på den.

Der skal man mindst op på en af de andre.

Og hvad med vilde 3D-spil?

Maskinerne besidder grafikprocessorne 8250, HD4000, HD4400, der giver henholdsvis 255463 og 497 G3Dmarks.

Er det nok?

Desværre ikke.

En god tommelfingerregel ser sådan ud:

G3DmarksOplevelse500Kan lige spille i 1024*7681000Kan lige spille i 1368*766 med en del detaljer2000Kan spille i 1600*900 med en del detaljer3000Kan spille i 1920*1080 med få detaljer4000Kan spille i 1920*1080 med mange detaljerDe seje spillere vil nok hævde, at alt under 2000 G3Dmarks er umuligt at spille på. Men følger man linket under 1000 G3Dmarks og scroller lidt ned, vil man med tydelighed kunne se, at man faktisk kan spille en hel del moderne spil uden hakkeri - bare ikke i så høj en opløsning.

Sådan tjekker du, om de bærbare er stærke nok

Lad os sige, at du overvejer at købe en bærbar med en i5-2450m processor og et NVIDIA GeForce GT 630M grafikkort.

Søg efter passmark i5-2450m og passmark 630m.

Det viser sig at være 3447 muskler i processoren og 754 i grafikkortet.

Ifølge ovenstående tabeller er det altså en ret stærk maskine - dog ikke helt klar til videoredigering og kun spilleri i lav opløsning med få detaljer.

Så vidt tilbudslæsning og opslag i databaser.

Lad os så se på bedste, billigste bærbare.

Bedste, billigste bærbare til den sparsommelige

Valget på EDBpriser står som altid mellem de billigste Toshibaer og Lenovoer.

Toshibaen har 2 procent stærkere processor og grafikkort til samme pris som Lenovoerne. Til gengæld har den en noget bette harddisk, kun 320 GB.

De er alle stærkere end El-Gigantens 2.999 kroners-tilbud fra Acer.

Acer'en kan dog bryste sig af stor harddisk, 20 procent stærkere grafik og en skærmopløsning på hele 1920*1080. Har man falkeblik og lyst til en maskine med 15.6"-skærm, er Acer altså ikke et helt ringe bud.

Bedste, billige studiebærbare

En lidt svag processor (1678 cpumarks) er det eneste, man kan udsætte på Toshiba Satellite L830-13J.

Ellers koster og vejer den mindre end de nærmeste konkurrenter og er endog yppigt udstyret med 6 GB ram og en 640 GB harddisk.

En over dobbelt så stærk processor koster 1.000 kroner mere. Her må man så vælge mellem en slank og let Asus Vivobook eller nogle tykmavede kraftværker.

Blandt disse udmærker Sony'en sig faktisk ved at kunne fungere som en ret anstændig spillemaskine for de knapt så krævende.


Bedste, billige bærbare til videoredigering

Toshiba Satellite L855-162 med den meget stærke i7-3630qm-processor er det klare valg.

Når man videoredigerer, er det dog rart lige at købe en 24"-skærm (1.000 kroner) eller et 40"-tv (2-3.500 kroner).

Videoredigering er meget bedre på to skærme, og man opdager flere ting på en stor skærm end på en lille. Derudover er det også møgirriterende at slæbe rundt på 17.3" eller 18.4" tommer store bærbare.

Bedste, billige tablet

Jeg kan bedst lide de små tablets. Dem på 7".

  • De ligger bedre i én hånd.
  • De kan let tages med på ferie eller dagsudflugter.
  • De er lette at ligge med på sofaen.
  • De koster ikke alverden.

Den bedste 7" er Google Nexus 7 til 1.600 kroner. Der er dog lige kommet en ny version, Google Nexus 7 HD/2013 til 2.300 kroner.

Den nye version har en ekstremt højopløst skærm (1920*1200 punkter), et par stærkere stereohøjttalere og en lidt stærkere processor.

Jeg tror ikke, at det er de 700 kroner ekstra værd, men HD-versionen er bestemt et fint apparat.

Bevæger vi os op i 10" er Asus Memo Pad det bedste køb. 2.000 kroner for cirka samme funktionalitet som en 3.500 kroners iPad.

Asus Memo Pads skærmopløsning er godt nok i den lave ende. Men så kan man købe den nu og en ny med bedre opløsning om et par år uden at betale væsentligt mere end iPad-køberen betaler for ét apparat.

Bedste, billigste kamera

Går vi udelukkende efter billedkvalitet, er det svært at slå Nikon D3200 til 3.000 kroner.

Spejlreflekskameraet tager fænomenalt gode, skarpe billeder. Men det er selvfølgelig noget af en klump at slæbe rundt på.

Bedste lommekamera med højkvalitet i billedafdelingen og blærede funktioner er Canon S110 til 2.000 kroner.
Men det helt nye S120 er lige en bid mere lysfølsomt og har wifi.

Generelt er efterårets nye kameraer spækket med funktionalitet.

  • Mange kan gå på trådløse netværk og dele billeder med det samme.
  • De kan også tale sammen med ens smarte mobil og stemple GPS-koordinater på billederne.
  • Man kan køre billederne gennem diverse filtre, inden man deler dem online.
  • Kameraer kan også sætte flere billeder sammen, så man får glidende panoramaer, småfilm eller kunstnerisk udvisket baggrund på sine billeder.

I mikrokamera- og 1.000 kroners-klassen ville jeg vælge Canon Ixus 132 (lav pris, ok billedkvalitet) eller Ixus 135 (lav, pris, ok billedkvalitet og wifi) for næsen af Panasonics stilfulde mikrokameraer.

Ixus'erne er godt nok større og mindre lysfølsomme end konkurrenterne fra Panasonic. Men billedkvaliteten er mærkbart højere.

Samsung Smart Camera WB250F er både superzoom-kamera (18 x zoom), smart kamera (wifi, delingsmuligheder) og billigt (1.500 kroner). Kan man klare den lidt underlegne billedkvalitet, har man her et strålende legetøj.

Sony har også lavet et sjovt legetøj til 1.500 kroner. Sony Cybershot DSC-QX10 er en ny slags kamera, en smart lens. Et kamera der sættes fast på en mobil og styres 100 procent fra mobilen. Billederne kan så også straks deles via mobilens mange muligheder.

Ikke en helt skidt idé, men nok ikke en, der tager verden med storm, så længe man kan få endnu bedre selvstændige kameraer i samme prisklasse.

Links

Hardwaresiden. Det er her, man får overblik.

Køb aldrig på afbetaling. Du kommer i sidste ende til at betale 400 kroner pr. måned for den samme bærbare, som jeg køber kontant til 200 kroner pr. måned.

Sådan køber du den bedste bærbare og Sådan tjekker du styrken på din kommende bærbare. Snyd ikke dig selv med en svag tilbudsbærbar.

Køb de bedste tv'er, skærme og projektorer. Størst er bedst. Smart er ligegyldigt.

Fornøjelse med en surround-forstærker. Selv under pres.

Find det bedste kamera. Eller behold dit gamle, og lær at bruge det bedre.

Find de gratis glæder. Ikke alting her i verden drejer sig om hardware. Selvfølgelig skal man ikke købe dumt, men nytten og fornøjelsen af de smarte dimser hænger ikke udelukkende sammen med processorstyrke.