Fredag er det præcis to år siden, fabriksbygningen Rana Plaza kollapsede i Bangladesh med 1134 dræbte tøjarbejdere til følge.

Mange af de sårede og efterladte venter stadig på den erstatning, som det internationale samfund har stillet dem i udsigt.  Der mangler 59 millioner kroner, før ofrene har fået denne rette erstatning ifølge FN-organet ILO. Derfor skal de globale tøjkoncerner til lommerne nu, mener Mads Andersen, formand for Industrigruppen i 3F.

- Det er ganske enkelt for ringe, at tøjindustrien ikke tager større ansvar for de berørte af den største ulykke i branchen nogensinde. Alle ved, at der er store problemer i at lægge produktionen i et land, hvor arbejdere mangler basale rettigheder. Der skal handling til, siger Mads Andersen.

Han sidder i bestyrelsen i det internationale industriforbund, IndustriALL, der kræver, at koncerner som Benetton og Walmart betaler de manglende millioner med deadline på to års-dagen.

Over 2000 fabrikker er blevet inspiceret af internationale eksperter efter katastrofen, men nye rapporter fra Human Rights Watch og Danwatch peger på, at der stadig findes grov undertrykkelse i tekstilsektoren i Bangladesh.

- Vi har ingenting fået fra selskaberne

21-årige Marufa Akter er et offer for Rana Plaza i mere end én forstand. Hun kom slemt til skade ved ulykken og kommer aldrig til at arbejde på fabrik igen. Samtidig mistede hun sin mand, der arbejdede på den samme fabrik, New Wave Style, på øverste etage på Rana Plaza. Dermed blev hun enlig mor til datteren Jannet, der i dag er to et halvt år gammel.

Marufa har modtaget 3.500 kroner i erstatning for sine skader gennem ILO's fond - langt mindre end hun er blevet stillet i udsigt. Hun fik 8.800 kroner i kompensation for sin mands død.

På fabrikken på Rana Plaza syede hun blandt andet tøj til de danske tøjkæder Tøjeksperten og Wagner, der er ejet af PWT Group. Marufa er vred over, at den danske tøjkoncern og de øvrige kunder ikke har betalt erstatning til ofrene for ulykken.

- Vi har ingenting fået fra de udenlandske selskaber. De kommer til Bangladesh, fordi lønnen er lav, og de tjener en masse penge, men de nægter at hjælpe os, siger Marufa.

PWT GROUP har ikke ønsket at donere penge til ofrenes internationale fond. I stedet oplyser den danske koncern, at den har doneret et 6-cifret beløb til rehabilitering og medicinsk hjælp. Det er sket gennem støtte til fabriksejernes organisation i Bangladesh og et lokalt rehabiliteringscenter.