Tæskedyrt: Koster 100 millioner – har kun kradset småpenge ind

Virker ikke. Får ikke konsekvenser for banditterne. Og det koster kassen.

Kritikken hagler ned over den omstridte Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), som torsdag fylder ti år.

Fonden har kun inddrevet én procent af de mange millioner, som er anmeldt i sager om manglende løn eller underbetaling af arbejdere.

Det viser nye tal, som er oplyst til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Der er samlet anmeldt lidt over 50 millioner kroner til fonden i sager om manglende løn eller bod – men det er kun lykkedes at inddrive lidt over en halv million kroner af pengene hos firmaerne i udlandet.

– Vi synes ikke, at den fungerer, som det er tiltænkt: Som et alternativ til kædeansvar. Konsekvensen bliver, at virksomhederne ikke står til ansvar, siger Keld Jensen, der er næstformand i 3F Byggegruppen.

Fonden får kritik af både 3F og en forsker for at være tung og ineffektiv.

Og så er det også en ret dyr fornøjelse:

ATP, der driver fonden, har nemlig brugt 100 millioner kroner på at administrere og etablere ordningen.

Mikrolille bod

AFU-fonden blev sat i verden 1. oktober 2016 for at sikre byggearbejdere, der er udstationeret fra Litauen, Italien, Polen og andre EU-lande, den manglende løn, hvis deres arbejdsgiver har snydt dem.

Pengene kommer fra betalinger fra både danske og udenlandske firmaer.

Men selvom der er anmeldt krav for over 50 millioner kroner i AFU, har fonden alene udbetalt under 21 milioner kroner til ansatte og fagforeninger.

Det skyldes blandt andet, at AFU skal inddrive pengene hos firmaer i udlandet, før AFU kan udbetale penge i sager, hvor et firma er blevet idømt en bod.

Og det sker sjældent; der er kun blevet inddrevet knap 45.000 kroner i bod.

Med til historien hører dog, at AFU kun har haft mulighed for at inddrive bod siden 2023.

Få og små sanktioner

AFU blev oprettet, for at Danmark skulle leve op til kravene om kædeansvar i EU’s håndhævelsesdirektiv.

Ifølge direktivet kan EU-landene vælge at indføre nationale ordninger, som giver det samme som et egentligt kædeansvar. Det betyder, at man ikke skal kunne slippe for ansvar, hvis ens underleverandør snyder.

Og det har den danske regering forsøgt at sikre med AFU.

Her skal virksomheder fælles betale ind til fonden og enkeltvis sanktioneres, hvis de underbetaler.

Men der er langt fra intention til virkelighed, lyder det fra Natalie Videbæk Munkholm, professor ved Juridisk Institut på SDU.

– AFU er tungt, fordi en sag først skal afgøres ved Arbejdsretten. Og den hjælper sjældent de mange udenlandske arbejdere, som ikke er organiseret, siger hun.

Ifølge Natalie Videbæk Munkholm har AFU heller ikke fået brugt redskaberne til at kradse penge hjem fra udlandet:

– Der er kun en mindre præventiv effekt, da der er få og små sanktioner over for virksomheder, der snyder.

Sparer penge på løndumping

I 3F’s Byggegruppe ser man også mange problemer ved AFU:

For det første omfatter AFU ikke sager, hvor arbejdere eksempelvis er falske selvstændige.

For det andet kan virksomheder i faglige sager med uorganiserede kun blive idømt en bod.

Da pengene sjældent bliver udbetalt eller inddrevet, er der heller ikke grundlag for at kræve ekstra penge fra det danske firma, som har hyret dem ind – den såkaldte hvervgiver.

Kun i tre sager har den danske hvervgiver betalt et ekstra bidrag til AFU.

Når det sker så sjældent, at pengene hentes hjem, bliver firmaerne heller ikke opkrævet at betale ekstra penge til AFU. Det gælder heller ikke det danske selskab, der har hyret dem ind.

Dermed mindsker firmaerne ifølge 3F risikoen for konsekvenser, hvis de har brugt underleverandører med uorganiseret – og underbetalt – arbejdskraft.

For det fjerde går det alt for langsomt, når sager om underbetaling sendes til inddrivelse.

– AFU er ikke det værn, det bør være. Det er nu ti år siden, det blev sat i værk, og det virker ikke, siger Keld Jensen.

Kan ende ved domstol

Også fra EU-Kommissions side er der kritik af AFU. Den mener ikke, at Danmark lever op til reglerne om kædeansvar i håndhævelsesdirektivet.

– Danmark har ikke gennemført direktivet korrekt i sin nationale lovgivning, skrev Kommissionen tilbage i 2023 i en såkaldt begrundet udtalelse.

Nu overvejer Kommissionen at hive Danmark for EU-domstolen.

Den danske regering har hidtil fastholdt, at AFU skulle være tilstrækkelig til at sikre, at Danmark overholder EU-lovgivningen.

“Datavarehus og journalisering”

ATP, der driver AFU, henviser i et skriftligt svar til, at en stor del af omkostningerne til administration er uafhængig af antallet af sager og udbetalinger.

Det er penge, som går til “datavarehus, arbejdstilrettelæggelsessystem, telefonbetjening, journalisering, juridisk bistand” og meget andet, skriver ATP.

I et notat påpeger ATP, at det besværliggør sagerne, at pengene skal inddrives i de udenlandske selskabers hjemland, og at firmaer kan være insolvente eller gå konkurs.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil drøfte, hvordan der kan inddrives flere penge, med fagforeninger, arbejdsgivere og ATP, oplyser hun i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

– Det er vigtigt for mig, at udstationerede lønmodtagere får den løn, som de har krav på, og jeg er optaget af så vidt muligt at sikre, at der kan skrides ind over for de arbejdsgivere, der ikke overholder spillereglerne på det danske arbejdsmarked, skriver ministeren.

3F har på sin kongres i 2025 vedtaget, at kædeansvar i byggeriet skal sikres via lovgivning. Det er altså et opgør med ideen om, at det er tilstrækkeligt med en AFU-fond for at sikre kædeansvar her i landet.