Stop huslejebanditterne! Forslag kan spare 3F’ere for tusindvis af kroner

Et loft over huslejen kan skaffe lejligheder i København, som 3F-familier har råd til at bo i, lyder et forslag fra Enhedslisten. Det bliver skudt ned af både røde og blå partier.
- Almindelige 3F-familier bliver presset ud af København, fordi andels- og almene boliger er utilgængelige, og ejerboliger er alt for dyre.
- Over halvdelen af nybyggeri er superdyr privat udlejning.
- Fagbladet 3F har interviewet kandidaterne til overborgmester i København op til kommunalvalget 18. november.
- Enhedslistens Line Barfod vil genindføre det huslejeloft, der blev afskaffet i 1992.
- Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil kalder forslaget for ”boligbluff”, mens de konservative mener, at det vil stoppe nybyggeri.
Enhedslisten vil indføre huslejeloft på privat udlejning i København, så prisen for at bo til leje ikke bare kan stige og stige i takt med, at boligpriserne skyder i vejret.
– Der er kommet alt for mange hundedyre private udlejningsboliger. Et huslejeloft er den eneste måde, vi kan løse det på, ligesom vi har det i det gamle udlejningsbyggeri, siger Line Barfod, der er Enhedslistens teknik- og miljøborgmester og overborgmesterkandidat ved kommunalvalget i København 18. november.
Ifølge Line Barfods forslag skal huslejen kun dække omkostninger til driften af ejendommen og så et ”rimeligt afkast” – og ikke som i dag, hvor ejerne kan score en pæn profit.
Der er mange penge at spare for dig som lejer: Er du så heldig at være flyttet til København før 1992 og bor i privat udlejning, er du omfattet af det gamle huslejeloft. Her er huslejen i gennemsnit 50 procent lavere ifølge kommunens boligredegørelse.
Kapitalfonde scorer kassen
Er du en ung 3F-familie og drømmer om at finde et sted at bo i København, er en lejelejlighed ofte den eneste mulighed.
Andelsboliger er en lukket fest, byggeriet af almene boliger er næsten gået i stå. Og ejerlejligheder er blevet så enormt dyre, at almindelige arbejdere oftest ikke kan komme i nærheden af dem.
– Det er en gang boligbluff.
Pernille Rosenkrantz-Theil
Derfor kan det være nødvendigt at ty til privat udlejning. Det er der også masser af: Over halvdelen af nybyggeriet de seneste 10 år er privat udlejning. Her er det typisk en udenlandsk kapitalfond eller en dansk pensionskasse, som ejer den bygning, du bor i – og ofte får de en stor profit.
Men den månedlige husleje stiger og stiger og ligger i dag typisk på 20.000 kroner, hvis du skal flytte i en fireværelses privat lejelejlighed i København. Og det er rigtig mange penge på almindelige 3F’eres budget.
Helt urealistisk
Det kan være svært at slippe udenom politikerne på Christiansborg, hvis der skal komme flere billige boliger i København. Det gælder for eksempel huslejeloftet, som kommunerne ikke selv kan indføre, men skal besluttes i Folketinget.
– Det ville være dejligt, hvis vi kunne få lov til det, siger SF’s Sisse Marie Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester, og som også er i spil som overborgmester i København.
Socialdemokraternes overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil er mere klar i mælet:
– Det lyder vildt godt. Men det er en gang boligbluff. Det er helt urealistisk. Der er ikke skyggen af et flertal på Christiansborg, siger hun.
Den melding giver Line Barfod dog ikke meget for.
– Hvis ikke man går ind og kæmper for det, som man tror på er det rigtige, så kommer det i hvert fald ikke til at ske. Det lykkedes jo for arbejderbevægelsen i 1930’erne at få kæmpet et huslejeloft igennem, som vi stadig har i den gamle boligsektor, siger hun.
Lyder smukt, men …
De blå partier er imod et loft over huslejen.
– Det lyder smukt. Men det betyder jo, at den, der opfører boligerne, formentlig vil stoppe med at opføre boliger i København og i stedet kommer til at gøre det i omegnskommunerne, siger Konservatives børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.
Han stiller også op som overborgmester i København.
– Men kan man så ikke bare indføre et nationalt huslejeloft?
– Der er en risiko for, at boligerne ikke vil blive holdt ved lige i samme omfang som i dag.
– Hver gang, man går ind og ændrer på den slags, skaber det usikkerhed i markedet og så risikerer vi, at investorerne i stedet bygger i Stockholm, Oslo eller Hamburg, siger Jakob Næsager.
Det bekymrer imidlertid ikke Line Barfod.
– Der er ikke behov for at bygge flere private udlejningsbyggerier. Vi har rigeligt af dem, siger hun.

