Den københavnske boligmarked fremstår mere og mere som en lukket fest.
Det er blevet noget nær umuligt for unge familier at finde et hjem, de kan betale i hovedstaden, hvis de er tjenere, specialarbejdere eller buschauffører.
Fra at være en arbejderby er København ved at blive en by for overklassen. Men hvordan er det kommet så vidt? Det giver vi seks bud på her:
Foto: Foto: Mathias Løvgreen/Scanpix
Superdyre ejerboliger
22 procent af boligerne i København er ejerboliger, mest lejligheder.
Ifølge kommunens Boligredegørelse er prisen for ejerlejligheder i København siden 2014 steget med hele 86 procent.
Det skyldes flere ting: I store dele af 2010’erne var renterne rekordlave, og det gjorde det muligt for mange at låne store beløb til boligkøb. Samtidig voksede efterspørgslen markant, i takt med at København tiltrak flere unge, højtuddannede og udenlandske tilflyttere.
I dag koster en lejlighed på 100 kvadratmeter typisk seks millioner kroner i København.
Foto: Arkiv / Henning Bagger / billedbureauet Ritzau/Scanpix
Næsten ingen nye almene boliger
Almene boliger er lejeboliger, der er ejet af beboerstyrede boligorganisationer, der ikke må tjene penge på udlejningen. De udgjorde i 2024 19 procent af boligmassen i København.
Siden 2014 er der kun bygget 4.300 nye almene boliger, det svarer til ni procent af alle nye boliger i perioden.
Det skyldes først og fremmest, at Christiansborg har besluttet, at de almene boligselskaber ikke må betale det samme for byggeri, som private firmaer, og de stigende byggeudgifter har derfor gjort det næsten umuligt at opføre nye almene boliger.
Mandag 3. november 2025 varslede regeringen, at den vil hæve loftet for, hvad det må koste at bygge alment.
Op til kommunalvalget sætter Fagbladet 3F fokus på, at det er blevet dyrt at bo i København, og at unge 3F’ere bliver presset ud af byen.
Priserne på ejerboliger har aldrig været højere: På kun ét år, fra juni 2024 til juni 2025 er prisen på ejerlejligheder i København steget med 13 procent. Det almene byggeri er gået i stå, andelsboliger er umulige at få fat i, og huslejen på privat udlejning går amok.
Fagbladet 3F undersøger, om det er ved at være et farvel til København som arbejderby og i stedet er blevet en by kun for de rige.
Vi taler med 3F’ere, der har svært ved at få råd til at bo i byen. Vi hører, hvad kandidaterne til overborgmesterposten vil gøre ved problemet. Og vi undersøger, hvorfor priserne stikker af og ser på, hvordan man har forsøgt at løse problemet i andre storbyer.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Andelsboliger er en lukket fest
Andelsboliger udgør 28 procent af de københavnske boligformer. Men her er byggeriet gået i stå: Kun én procent af de nyopførte boliger de seneste 10 år er andelsboliger.
Som ung arbejderfamilie fra provinsen kan det virke helt håbløst at få fingrene i en andelsbolig. Man skal tit kende nogen, der kender nogen for at komme på en venteliste. Ofte går lejlighederne videre til familiemedlemmer. Og måske er der penge under bordet.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Privat udlejning uden regulering
29 procent af boligerne i København er privat udlejning, altså hvor en pensionskasse, udenlandsk kapitalfond eller dansk rigmand ejer den bygning, som du bor til leje i. Det meste nybyggeri de senere år er privat udlejning.
For private lejeboliger opført før 1992, er der begrænsning på, hvor høj huslejen må være. Huslejen i nyere private udlejningsboliger er i gennemsnit 50 procent højere end de ældre boliger.
Det betyder, at de ældre bliver boende billigt, mens unge må betale markant mere – hvis de overhovedet har råd til en lejlighed.
Omkring halvdelen har huslejeloft, men antallet falder år for år, når der bliver bygget nyt – og når større renoveringer giver mulighed for at sætte huslejen fri.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Det ældre bliver boende i store, billige lejligheder
Et ofte overset aspekt af boligkrisen er, at mange ældre, for eksempel din mormor, bliver boende i Københavns store, billige lejligheder, når børnene flytter hjemmefra.
Næsten 10 procent af boligerne i København på over 100 m² er beboet af en enlig +60-årig.
Langt størstedelen af de 60-75-årige er tilfredse med at bo i København, viser Boligredegørelsen. Hele 80 procent ønsker at blive boende i deres nuværende bolig så længe som muligt. Om 10 år forventes der at være 22 procent flere 65-79-årige i København.
Foto: Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Flere turister, flere Airbnb-udlejninger
København er i stigende grad blevet et rejsemål de senere år. Det har også præget det københavnske bybillede, hvor private udlejer værelser og boliger til turister.
Onlineplatformen Airbnb gør det muligt for private at udleje deres hjem. Aktuelt er det 22.684 af de københavnske boliger, der kan findes på udlejningsplatformen.
Regeringen besluttede i 2019 at man må udleje sin bolig i 70 dage om året via Airbnb og lignende portaler.
Tal fra Boligopgørelsen 2024 viser dog, at hele 2.218 af de dengang 21.528 Airbnb-lejemål i København havde været udlejet i mere end 90 dage de seneste 12 måneder.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen fra oktober 2025 viser, at det er for svært at håndhæve reglerne på området for myndighederne.
