3F’ere bliver presset ud af byen: Se, hvor lidt bolig du kan købe

København er blevet en by for dem med høj løn og stor formue. Ny analyse viser, hvor svært det er for 3F’erne at få fat i en eftertragtet ejerbolig.
- Det er blevet superdyrt at købe en lejlighed i København.
- En gennemsnitlig ung 3F-familie uden formue kan kun købe en lille lejlighed til 3,3 millioner kroner. Dem er der ingen af i brokvarterne og kun ganske få af i hele kommunen.
- Det kræver en indtægt på halvanden million kroner at købe en lejlighed på 100 kvm.
- Fagbladet 3F sætter fokus på den stigende boligulighed i København op til kommunalvalget 18. november.
Bjørn er tømrer på byggepladser i København, mens Anna arbejder som tjener på en restaurant i Indre By.
Det unge par bor til fremleje i en lille lejlighed og drømmer om at få mere plads – et sted med to rigtige børneværelser til ungerne.
Det er et tænkt eksempel, dog næppe helt urealistisk at forestille sig.
Men for unge faglærte eller ufaglærte par er drømmen om en ejerbolig med god plads i Københavns Kommune helt umulig.
En ny analyse fra Arbejdernes Landsbank viser nemlig, at man skal være godt ved muffen for at få adgang til en af de eftertragtede ejerboliger.
Faktisk viser en gennemgang, at det er særdeles begrænset, hvad de kan få råd til.
– Hvis vi kigger på københavnsområdet, er der ingen tvivl om, at det kræver en solid indtægt eller en solid formue at købe en bolig, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank og står bag analysen.
Næsten alle lejligheder er for dyre
Anna og Bjørn har kun råd til at købe en lejlighed til 3,3 millioner kroner. Og her begrænser udvalget ifølge Boligsiden sig aktuelt til kun 10 lejligheder, hvis der skal være mindst tre værelser: Ingen i brokvarterne, seks i Brønshøj, to i Valby og to i Vanløse. De er på mellem 51 og 80 kvadratmeter.
Og hvordan er vi nået frem til disse tal?
Når et par som Anna og Bjørn går i banken for at få svar på, hvor meget de kan låne til en ejerbolig, starter banken med at kigge på, hvad de tjener.
Her tager man udgangspunkt i den såkaldte gældsfaktor fire.
Konkret betyder det, at man som hovedregel kan låne op til fire gange det beløb, man til sammen tjener om året, uden pension.
Her tjener Anna og Bjørn til sammen omkring 830.000 om året.
Derudover får de i gennemsnit 3.200 kroner om måneden i børneydelse.
Og de har ingen formue fra arv eller tidligere ejerboliger, så de har kun råd til at lægge de nødvendige 165.000 kroner – eller fem procent af købsprisen – i udbetaling.
100 kvadratmeter? Glem det!
Med far, mor og to børn vil mange måske synes, at 100 kvadratmeter er en passende størrelse, hvis der skal være plads til hele familien, når børnene bliver større.
Men det er helt håbløst for Anna og Bjørn. Sådan en lejlighed koster nemlig i gennemsnit lidt mere end seks millioner kroner i København.
Det vil som udgangspunkt kræve en årsindkomst på halvanden million kroner, hvis man ikke har en stor formue fra for eksempel tidligere boligsalg eller arv.
Så for Anna og Bjørn bliver drømmen om en lejlighed på 100 kvadratmeter i hovedstaden aldrig til mere end et luftkastel.
– De vil være nødt til at skulle gå på kompromis med størrelsen eller beliggenheden, siger Brian Friis Helmer.
Stiger mere, end du kan spare op
Hvis man “bare” skal have en større formue for at kunne bo i en større lejlighed, kan Anna og Bjørn så ikke bare købe en billig lejlighed, blive boende et par år, mens værdien stiger – og så flytte i noget større?
Næppe.
For boligpriserne er intet mindre end eksploderet i pris og slår år efter år nye rekorder. I København steg prisen på ejerlejligheder med hele 13 procent fra juni 2024 til juni 2025.
Og når lejlighederne stiger i pris, skal du også lægge tilsvarende flere penge i udbetaling. Så det er ret urealistisk, vurderer Brian Friis Helmer.
