Hvis der er to ting, som den 60-årige Steen Hendriksen er ekspert i, er det store lastbiler udefra og kommunale systemer indefra.
For i fem år stressede den tidligere lastvognchauffør rundt i et ressourceforløb, som han var sendt ud i via jobcentret i Randers Kommune.
Her blev han blandt andet sat til at danse salsa på et psykomotorisk kursus – ene mand sammen med 11 kvinder. Han nåede også at lege med hoppebolde og hoppe rundt uden sokker, mens han gav sine medkursister highfives.
Men den slags forløb skal det være slut med fremover. I en ny beskæftigelsesreform afvikler man nemlig de udskældte ressourceforløb.
– Det skulle de have gjort for mange år siden, lyder det prompte fra Steen Hendriksen, da Fagbladet 3F spørger ham, om det er en god eller dårlig nyhed for syge og ledige fremover.
En slags opbevaring
Den nye reform skal forenkle de mange processer for ledige og syge, der fremover kommer i kontakt med det kommunale system.
I dag er der nemlig for mange borgere, der oplever lange, uværdige forløb, der ikke fører dem tættere på job.
Jeg stod af, da jeg skulle danse salsa. Det er at gøre grin med mig og skatteborgernes penge
Steen Hendriksen, 60 år
Det er her, at ressourceforløbene kommer ind i billedet. For netop disse er gennem årene blevet kritiseret for ofte at være et bevaringssted, inden borgeren alligevel endte på førtidspension. Og derfor bliver de og andre indsatser fremover afskaffet.
For Steen Hendriksen var ressourceforløbet også en slags langvarig parkeringsplads, oplevede han:
– Jeg var hamsteren i hamsterhjulet, kalder han det selv.
En lækker følelse
Han blev voldsomt skadet efter en arbejdsulykke i 2014, hvor han faldt ned fra ladet af en lastbil. I lang tid efter kunne han ikke gå mere end 500 meter.
Alligevel sendte Randers Kommune ham i ressourceforløb i samlet fem år, hvor han blandt andet i 2018 blev sat til at danse salsa.
– Jeg stod af, da jeg skulle danse salsa. Det er at gøre grin med mig og skatteborgernes penge, sagde han dengang til Fagbladet 3F.
Han fik med egne ord “absolut intet fået ud af det”.
I dag er han et andet sted. I 2021 fik han nemlig langt om længe et fleksjob hos entreprenørselskabet Arkil.
– Det er virkelig en lækker følelse at trække i arbejdstøjet igen og kunne bidrage til samfundet, siger Steen Hendriksen.
Det er ganske vist kun tre timer om ugen. Men mere kan kroppen heller ikke holde til. Arbejdsulykken gav ham piskesmæld og flere diskusprolapser, og han har fået fastsat sit tab af erhvervsevne til 85 procent af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Men vejen til fleksjobbet kunne have være mange år kortere, hvis kommunen blot havde skippet det useriøse indhold i ressourceforløbet, mener Steen Hendriksen:
– Jeg håber da virkelig, at man fremover kommer til at lytte lidt mere til den enkelte borger. Jeg følte ikke, at man lyttede til mig, siger Steen Hendriksen.
Vil se det før jeg tror det
Afskaffelsen af blandt andet ressourceforløb har medført lidt bekymring, fordi det risikerer at efterlade borgeren “på perronen” uden retssikkerhed, har blandt andre 3F advaret om.
For hvad får borgerne fremover af rettigheder til indsatser, der kan bringe dem videre, hvis mange af disse nu afskaffes?
Her håber Steen Hendriksen, at fokus fremover kommer på den enkelte borgers behov:
– Jeg håber, at kommunerne fremover kommer til at tage mere udgangspunkt i, hvad den enkelte borger kan og har lyst til, og hvad der reelt kan skaffe personen i job – i stedet for bare at lade hamsterhjulet køre, siger Steen Hendriksen.
Men han tilføjer også med et smil: “Det vil dog jeg se, før jeg tror det”.
Omkring 15.000 danskere er i ressourceforløb, men antallet har været over 23.000 tilbage i 2019.
Beskæftigelsesreformen, som regeringen onsdag indgik sammen Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, træder i kraft i flere tempi hen over 2026 og 2027.