Dagpenge, sygdom, jobafklaring: Her er de nye regler
Regeringen har sammen med flere andre partier præsenteret en ny reform for beskæftigelsesindsatsen.Foto: Robert Attermann
Ledige og syge ser ind i nye tider. Regeringen og fire partier har nemlig indgået en beskæftigelsesreform – her er et overblik.
Helene Krarup Olesen
Journalist
Lene Petersen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Mere frihed til kommuner og værdighed for borgerne, lød det ved regeringens præsentation af beskæftigelsesreformen
Der skal skæres 2,7 milliarder på indsatsen. I 2024 blev der brugt godt 11 milliarder
Kommunerne har ikke længere pligt til at have et jobcenter, men skal stadig løse en del af de samme opgaver
Samlet set forenkles målgrupper og indsats, og sagsbehandlerne i kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsats
“Vi giver mere frihed til borgere, der kan selv, og møder udsatte borgere med en højere grad af tillid og værdighed”.
Det er en af de centrale sætninger i en ny reform af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen onsdag har præsenteret sammen med de fire partier Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
“Mere værdighed, større frihed og færre regler”, er hele overskriften på reformen.
Men hvad dækker det egentlig over med lidt mere nuancerede briller? Vi giver et overblik hér.