3F er lunken over for nye regler til syge og ledige: – Der er ikke behov for flere forsøg
En stor beskæftigelsesreform, som landede onsdag, vækker ikke ligefrem begejstring i 3F: – Der er ikke brug for flere forsøg med a-kasserne, lyder kritikken
- Regeringen og fire aftalepartier præsenterede onsdag en beskæftigelsesreform med færre krav, regler og penge.
- A-kasser skulle hjælpe egne ledige mere, men får kun en birolle, ifølge 3F.
- Reformen sigter mod at spare 2,7 milliarder, hvilket bekymrer 3F, som frygter besparelser på de svageste grupper.
- Ressource- og jobafklaringsforløb skal afskaffes, hvilket der er gode takter i, men det vækker også bekymring for borgernes retssikkerhed.
Færre krav. Færre regler. Og også færre penge.
Onsdag har regeringen og fire aftalepartier præsenteret en længe ventet aftale om en beskæftigelsesreform.
Men modtagelsen i 3F er lunken.
I 3F var det ventet, at a-kasserne i højere grad skulle hjælpe egne ledige med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Regeringen har nemlig tidligere meldt ud, at a-kasser og private leverandører skulle spille en større rolle i indsatsen.
Men den rolle bliver kun til en birolle, lyder det fra 3F’s a-kasse.
– Det er uforståeligt, at regeringen ikke har holdt fast i sit løfte om, at a-kassernes rolle permanent skulle styrkes, siger forretningsfører Eva Obdrup.
Ikke brug for nye forsøg
I dag har a-kasserne ansvaret for egne ledige under de første tre måneders ledighed. A-kasserne havde regnet med at få mere.
I stedet blev det kun til en forsøgsordning, så hver fjerde ledige bliver knyttet til a-kassen de første fire måneder.
Men regeringen kunne have sparet et trecifret millionbeløb, hvis a-kasserne havde fået ansvaret for de arbejdsparate ledige i seks måneder eller mere, vurderer Eva Opdrup.
– Og de ledige kunne få hurtigere og bedre tilgang til arbejdsmarkedet, som a-kasserne kender langt bedre end jobcentrene, siger hun.
– Der er ikke brug for nye forsøg, tilføjer hun.
Sparer på de svageste
En del af formålet med beskæftigelsesreformen er også at spare penge. Samlet skal der reduceres 2,7 milliarder kroner. Staten brugte i 2024 i alt 11,5 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Mange af de sparede pengene skal findes i indsatsen til ledige, der har flere og andre udfordringer end at være ledig.
Lavere sygedagepenge gør ikke folk raske
Lene Krabbe Dahl
For eksempel skal ressourceforløb og jobafklaringsforløb afskaffes. De blev indført i 2013-2014.
Der har været mange eksempler på den slags forløb uden hverken mål eller indhold, så at vinke farvel til dem er okay, lyder det fra Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F.
– Men hvad vil regeringen sætte i stedet for? Det står noget uklart, siger Lene Krabbe Dahl, som hellere så et større fokus på borgernes retssikkerhed:
– At afskaffe ressourceforløb betyder ikke automatisk kortere eller mere værdige afklaringsforløb. Slet ikke, når det fremover bliver op til de enkelte kommuner, hvordan det skal håndteres, påpeger hun.
Hun understreger desuden, at reformen vil medføre, at syge efter 26 ugers sygemelding vil få en lavere sats.
– Vi mener ikke, at en lavere ydelse gør folk mere raske. Tværtimod øges deres sociale og økonomiske problemer, siger Lene Krabbe Dahl.
FH: Reform kan blive fiasko
Foruden regeringen er det Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, De radikale og de konservative, som er blevet enige om reformen.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder aftalen for historisk – en historisk afskaffelse af det “jobcenterregime”, som politikerne fra Christiansborg har skabt.
Der er dog også lyspunkter i aftalen, set med 3F’s øjne.
Blandt andet bevares de rettigheder til kurser og opkvalificering, som man i dag har, når man bliver ledig.
Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan landets seks største kommuner plus reformkommissionen ville afskaffe lediges mulighed for at få seks ugers jobrettet uddannelse igennem a-kasserne.
Men denne spareide er altså taget helt ud af reformen.