Hos Color Hotel Skagen plejer de at sige, at hvis de ikke kan give et lille stykke af deres hjerter til gæsterne, så skal man ikke være der.
Det fortæller den 43-årige receptionist og tillidsrepræsentant Britt Schmidt Andersen, der har haft sin gang på hotellet i otte år, de seneste seks som tillidsrepræsentant.
Vi er gode til at tale om tingene. Jeg hopper ikke på overenskomsten, når der er problemer.
Britt Schmidt Andersen
Og hun siger det på en måde, så man forstår, at hun selv holder af at give det lille stykke af sit hjerte til gæsterne.
En anden ting, hun holder af, er opgaverne, der følger med tillidsrepræsentantshvervet.
– Vi er gode til at tale om tingene. Jeg hopper ikke på overenskomsten, når der er problemer. Jeg siger til min direktør, at der må være sket en misforståelse, og for det meste siger hun hurtigt, at det tror hun også, og så får vi det fikset.
Et lønhop uden modregning
Netop overenskomsten for hotel- og restaurationsmedarbejdere skal forhandles i løbet af de næste måneder.
Forhandlingerne begynder fredag, når HORESTA, Dansk Erhverv og 3F Privat Service, Hotel og Restauration mødes hos Dansk Erhverv i København.
Her kommer John Frederiksen, gruppeformanden for 3F Privat Service, Hotel og Restauration til at bringe en række krav med til bordet, hvor han desuden er forhandlingsleder.
Et af kravene handler om, at alle ansatte skal have et lønhop, uden arbejdsgiver har mulighed for at lave modregning.
Det sker, når en medarbejder får en stigning på grundlønnen, men arbejdsgiveren samtidig sætter medarbejderens personlige tillæg ned med det samme beløb, som grundlønnen stiger med. Og voila, medarbejderen oplever ingen reel lønstigning.
Vi er så lavtlønnet, at det særlige løntillæg, der for mit vedkommende var 7000 kroner sidst, ryger direkte i budgettet.
Britt Schmidt Andersen
Et andet krav handler om, at housekeeping-gruppen, altså rengøringspersonale, ønsker flere timer, så de kan tjene nok til at leve af deres arbejde.
– Man kan undre sig over, at de skal kræve flere timer, når vi samtidig hører arbejdsgiverne råbe på mere arbejdskraft. Det hænger ikke sammen, siger John Frederiksen.
Og det leder meget godt videre til det tredje krav, som handler om bedre muligheder for at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen.
– Hvis det skal hænge sammen, så skal du jo også have råd til et familieliv – det vil sige nok timer, lyder det fra gruppeformanden.
Ønskelisten fra Skagen
På Color Hotel Skagen er Britt Schmidt Andersen tillidsrepræsentant for hele hotellet. Lige nu, i lavsæsonen, gælder det 55 kolleger. Og når der er run på i højsæsonen, ryger tallet op omkring 100 kolleger.
Og hun har selvfølgelig også en række ønsker til overenskomstforhandlingerne.
Ligesom John Frederiksen nævner hun et lønhop uden modregning. Det vil altså sige, at hun gerne ser en stigning i grundlønnen, uden at hendes arbejdsgiver samtidig kan vælge at sætte det personlige tillæg ned, så hun reelt ikke oplever en lønstigning.
– Det er 50/50. Nogle gange får man en lønstigning, og nogle gange får man ikke. Man kan se, at ens grundløn er steget, men det personlige tillæg er blevet mindre, siger hun.
Derudover ønsker hun sig også bedre pension. I dag betaler hun selv to procent, mens arbejdsgiver betaler ti procent. Hun så gerne, det blev 11 procent.
– Jeg har ikke lyst til, det bliver fuld arbejdsgiverbetalt, for så vil 3F ikke have et argument for at sidde med en Pension Danmarks bestyrelse og have indflydelse på, hvordan pengene bliver investeret.
Et frit valg
Britt Schmidt Andersen har også et ønske om mere fleksibilitet. Hun gad nemlig godt have en fritvalgsordning i stedet for det særlige løntillæg, hun har i dag.
– Så kunne man sige, at jeg vil gerne bruge pengene på min pension, eller jeg vil gerne bruge en fridag med mine børn. Arbejdsgiverne skriger på fleksibilitet, så jeg kunne godt tænke mig, det gik begge veje.
Modargumentet er, at hun bare kan sætte løntillægget over på en opsparing og selv betale for en ekstra fridag.
– Det er dem, der har lønninger på et niveau, hvor man bare kan lave en opsparing, der siger det. For vi er så lavtlønnet, at det særlige løntillæg, der for mit vedkommende var 7000 kroner sidst, ryger direkte i budgettet, siger Britt Schmidt Andersen.
“Det der vil jeg ikke finde mig i”
Britt Schmidt Andersen blev tillidsrepræsentant, fordi hendes kolleger bad hende om det, fortæller hun.
– De fandt ud af, at jeg er typen, der siger, det det vil jeg ikke finde mig i. Så trak vi lidt tov om det, for jeg vidste, at jeg ikke kan gøre noget halvt.
Til sidst gik Britt Schmidt Andersen med til det, og i dag er hun ”vanvittig glad” for at være tillidsrepræsentant.
– Det er fedt at se et menneske, som først har været i tvivl om noget, komme ud fra ledelsens kontor og sige, jeg gjorde det! Jeg fik selv den aftale i hus.
Det er nemlig sådan, Britt Schmidt Andersen holder af at bruge sin rolle: At coache sine kolleger til selv at tage snakken med ledelsen. For så er der større sandsynlighed for, at de selv gør det, næste gang der opstår noget.