Knap er den sidste nytårsraket sendt afsted, før vi skal til det igen: Den 6. januar begynder forhandlingerne om nye overenskomster for 600.000 lønmodtagere.
Det betyder, at hvis du er murer, chauffør, operatører, tjener, gartner eller en af de mange andre privatansatte 3F’ere, skal du have nye aftaler om løn og vilkår.
Det er kun to år siden, at overenskomsterne senest blev fornyet.
Men meget vand er løbet i åen: I starten af 2023 var de fleste af os glade for endelig at være sluppet ud af corona-krisen.
Men lettelsen var kortvarig: Kort tid efter angreb Putin Ukraine, energipriserne skød i vejret, og inflationen hamrede derudad. Og så ville den nye SVM-regering ovenikøbet afskaffe store bededag.
Det var med dét bagtæppe, at fagbevægelse og arbejdsgivere satte sig til forhandlingsbordet i starten af 2023.
Det lykkedes – trods dårlige odds – at indgå forlig, uden at landet blev kastet ud i en storkonflikt. “Det er blevet en historisk dyr omgang,” konstaterede Dansk Industris topforhandler, Lars Sandahl Sørensen, da den vigtigste aftale – den for industrien – blev præsenteret i februar 2023.
I 2023 handlede overenskomsterne om at sikre reallønnen i en tid med galopperende inflation.
Nu er der kommet ro på igen med inflationen, beskæftigelsen er rekordhøj, og arbejdsløsheden er i bund. Men omvendt har den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump varslet handelskrig, og krisen i Tyskland truer danske arbejdspladser.
Hvad betyder det for de kommende forhandlinger?
Det giver Søren Kaj Andersen, centerchef på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) sine bud på.
Ifølge ham kan en række ønsker blive lagt på bordet. For eksempel bedre vilkår for børnefamilier og kædeansvar i byggeriet. Men især tre temaer vil præge forhandlingerne, forudsiger han:
Hvor meget kan lønnen stige?
– Inflationen faldt relativt hurtigt gennem 2023. Vi står et helt andet sted end sidst, hvor det ser stabilt og fornuftigt ud. Men forskellige forhold kan ændre på det. Arbejdsgiverne vil nok pege på truslerne om en handelskrig med USA som et argument for at holde igen på lønningerne, siger Søren Kaj Andersen.
– Omvendt vil fagbevægelsen fremhæve, at eksportvirksomhederne har øget produktiviteten.
Alt i alt er der ingen tvivl om, at lønstigningerne bliver mindre end sidst. Spørgsmålet er bare: hvor meget mindre?
Hvad med pensionen?
I august 2024 kickstartede statsminister Mette Frederiksen debatten om pensionsalder. Hun åbnede op for, at den ikke skal stige så hurtigt som først vedtaget.
Hvornår vi må gå på pension, beslutter politikerne på Christiansborg. Men det har sparket gang i en debat, der også handler om pensionens størrelse.
– Indbetalingen til pension har ligget på 12 procent af lønnen i mange år. Der er fra fagbevægelsens side et ønske om, at den sats kan blive løftet. Der er meget snak blandt privatansatte om, at medlemmerne ligger lige lovlig lavt sammenlignet med mange offentligt ansatte og folk med længere uddannelser, siger Søren Kaj Andersen.
Særlige fordele til medlemmer?
De senere år har debatten om særlige medlemsfordele fyldt en del, altså om medlemmer af FH-forbund skal have betalt medlemskab eller særlig ret til uddannelse, sundhedsordninger eller andet, som deres uorganiserede kollegaer ikke får.
Det er ikke et emne, som topforhandlerne vil prioritere højt, men det fylder en del blandt græsrødderne:
– Det er svært at se, hvor meget man kan forhandle hjem centralt uden at opgive områdeoverenskomsterne, hvor alle er dækket af samme overenskomst i samme branche, uanset om de er medlemmer eller ej. Hvis det bliver dyrere at ansætte medlemmer af FH-forbund, kan det åbne op for konkurrerende overenskomster på samme arbejdsplads, og det vil forhandlerne for alt i verden undgå, siger Søren Kaj Andersen.