Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Teknisk skole har 500 elever, der kommer i klemme, fordi skolepraktik afskaffes på otte uddannelser. Tørnæs afviser, uddannelsesgaranti er væk.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs siger, at skolepraktikken blandt andet fjernes, fordi de unge ikke skal uddannes til ledighed. Samtidig vil hun presse arbejdsgivere til at oprette praktikpladser i brancher med god beskæftigelse.

Det er synd for de unge. Det her betyder stensikkert flere utilpassede unge på gaden, siger direktør for Teknisk Erhvervsskole Center i København (TEC) Leif Bille, efter at undervisningsministeriet har indstillet otte erhvervsuddannelser til at miste skolepraktikken 1. januar 2005.

Uddannelsesgarantien er væk, siger Leif Bille, men det afviser Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).

Skolen vil i værste fald stå med 500 elever - heraf en stor del andengenerationsindvandrere - der hverken kan få en læreplads eller komme i skolepraktik 1. januar, viser ny opgørelse fra skolen.

Misbrugsuddannelser

Ulla Tørnæs siger, at skolepraktikken blandt andet fjernes, fordi de unge ikke skal uddannes til ledighed.

- Samtidig lægger vi maksimalt pres på arbejdsgiverne ved at fjerne skolepraktikken indenfor de brancher, hvor der er god beskæftigelse, men hvor arbejdsgiverne misbruger skolepraktikken ved ikke at oprette uddannelsesaftaler nok, siger hun til Fagbladet/sid.dk.

De såkaldte "misbrugsuddannelser " er elektronik og svagstrøm, snedkeruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, elektrikeruddannelsen og autouddannelsen.

- Arbejdsgiverne skal tvinges til at leve op til deres ansvar og oprette de nødvendige praktikpladser, siger Ulla Tørnæs.

Høj ledighed

På de tre andre erhvervsuddannelser, der er indstillet til at miste skolepraktik - data og kommunikation, teknisk designer og kontor uddannelsen m. speciale - fremhæver ministeren de dårlige jobmuligheder bagefter.

- Der skal de unge vejledes over i beslægtede uddannelser. På den baggrund mener jeg, vi bibeholder uddannelsesgarantien. Unge der uforskyldt mister en læreplads, kan jo også fortsat gøre færdig i skolepraktik, siger Ulla Tørnæs.

500 mangler skolepraktik

Set med Leif Billes øjne er uddannelsesgarantien væk, og TEC's situation er, at 1.500 elever starter på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. august. De 800 af dem har valgt en af de otte erhvervsuddannelser, som Undervisningsministeriet har indstillet til at miste skolepraktikken.

- Men vi kan kun skaffe cirka 300 lærepladser, så i værste fald står der 1. januar 500 unge uden hverken læreplads eller den skolepraktik, som de hidtil har haft garanti for. Og der er intet redningsnet, pointerer Leif Bille.

Svært sporskifte

Han understreger, at skolen selvfølgelig vil prøve at overtale de unge til at skifte spor til uddannelser, hvor de stadigvæk er skolepraktik eller lærepladser.

- Men så risikerer man jo, at der kommer et skolepraktikboom på andre uddannelser i stedet for. Hvad gør man så ? spørger Leif Bille, der tror, det bliver svært at få de unge til at skifte spor.

- Drømmer man om at blive elektriker, ja så tager man måske chancen og håber der dukker en læreplads op.

Social slagside

Leif Bille frygter også social slagside, når skolepraktikken droppes.

Cirka 35 procent af skolens skolepraktikelever er tosprogede, ligesom der er end del unge, der "hænger lidt", som han udtrykker det.

Erhvervsskole-direktøren advarer om, at flere unge fra de to grupper vil ryge ud af uddannelse og arbejdsmarked.

- Indenfor et fag som for eksempel automekaniker, hvor skolepraktikken nu skal afskaffes, er 90 procent af eleverne tosprogede. Det her er virkelig dumt. De unge, vi mister, kommer dyrt igen. Hvad vil regeringen stille op med dem.

Lav aftalen om

Også formand for de tekniske skoler Peter Kay Mortensen er bekymret.

- Hvis uddannelsesgarantien for de unge viser sig at forsvinde, må forligspartierne lave det om, siger han.

Aftalen om erhvervsskolerne herunder skolepraktikken er indgået mellem regeringen Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

- Der også er fare for lærerfyringer på skolerne, siger Peter Kay Mortensen, der kalder aftalen for overilet.

Han understreger, at der er fornuft i at se på skolepraktikken på de områder, hvor den fører de unge direkte over i ledighed.

- Men planen forudsætter jo, at der skaffes flere ordinære praktikpladser, og det har vi ingen garanti for vil ske. Det vil tiden vise.

Ministeriets indstilling er ikke endelig. Den er til høring i Rådet for Erhvervsuddannelser, og ministeriet afventer rådets indstilling, som forventes i løbet af en uges tid.