Ældre og ansatte på små virksomheder samt de mindst uddannede sakker bagud i opkvalificering, påpeger Det Økonomiske Råd i ny rapport.
Fordelingen af efteruddannelse mellem ufaglærte og højt uddannede er skæv. Mens medarbejdere i den finansielle sektor og ledere deltager mest i efteruddannelse, sakker de ufaglærte bagud.
Det fastslår Det Økonomiske Råd (DØR) i sin halvårlige rapport, som offentliggøres i dag tirsdag.
De såkaldte økonomiske vismænd påpeger samtidig, at også ansatte på små virksomheder og ældre medarbejdere taber uddannelseskapløbet.
Årsagen til den skæve uddannelsesudvikling mangler at blive undersøgt, skriver DØR, men peger dog på flere mulige årsager.
En forklaring kan være markedsfejl, der betyder, at den enkelte selv skal betale for sin uddannelse.
- En sådan begrænsning kan være mere restriktiv for en ufaglært med lav løn, f.eks. fordi de har vanskeligere ved selv at finansiere deres uddannelse end højtlønnede, står der i rapporten.
Vismændene peger på, at der i forbindelse med finansloven for 2000 blev aftalt, at effekten af voksen- og efteruddannelse skulle undersøges.
Men den undersøgelse er aldrig lavet, påpeger vismændene.
Interesse i opkvalificering
Det Økonomiske Råd konkluderer i sin rapport, at det offentlige bør finansiere en væsentlig del af efteruddannelserne.
Samtidig foreslår rådet, at branchespecifik efteruddannelse finansieres af en fond, som arbejdsgivere og arbejdstagere indbetaler til branchevis. Fonden kunne indgå i overenskomstforhandlingerne, forslår DØR.
Manglende opkvalificering kan medføre ledighed og i værste fald udstødelse af arbejdsmarkedet. Det giver øgede udgifter, til dagpenge, førtidspension og efterløn.
Derfor har det offentlige en stor interesse i at opkvalificere de ledige, mener DØR.
Offentlige må betale
SiD's cheføkonom Kai Vangskjær er helt enig i, at det offentlige har et stort ansvar for at opkvalificere især de ufaglærte.
- Der er jo intet nyt i, at de ufaglærte står bagest i efteruddannelseskøen. Hvis ikke vi får rettet op på kløften i efteruddannelse, kommer vi til at stå med et meget stort problem, hvor arbejdskraftens kvalifikationer ikke matcher efterspørgslen siger Kai Vangskjær.
Han mener derfor, at staten burde tage et større ansvar end det sker i dag.
- Det går den modsatte vej i disse år, hvor VK-regeringen har indført brugerbetaling på en række områder samtidig med, at den har skåret ned på f.eks. voksenuddannelsen og skolepraktik, siger Kai Vangskjær, som samtidig er tilfreds med, at vismændene har taget problemet op.
