Arbejdsmiljø og social dumpning var hovedtemaer på kongressens anden dag. Hvor taler efter taler understregede at social dumpning var hovedudfordringen for 3F og Danmark i det hele taget, så var der en række talerere, der understregede at 3F må gøre en større indsats for arbejdsmiljøet.

Blandt indlæggende blev arbejdsmiljøreformen fra 2010 kritiseret, flere fortalte hvorledes antallet af arbejdsmiljørepræsentanter var reduceret som følge af reformen. Den manglende kompetenceudvikling som ellers skulle have været en af hovedhjørnestene i reformen, blev nævnt som et væsentligt problem.
Men hovedparten af indlæggene om arbejdsmiljø gik på behovet for en stærkere 3F indsats for et bedre arbejdsmiljø. Der må flere ressourcer til og afdelingerne må lave strategiplaner for indsatsen. Ikke mindst blev det nævnt at 3F måtte bruge aftalevejen og overenskomsterne til at supplere lovgivningen, der hvor vi ikke fik gavn nok af reglerne
Det klareste indlæg var måske da en delegeret sagde at temaet med kamp mod social dumpning jo også vare en kamp mod dårligt arbejdsmiljø. Når arbejdsgivere konkurrede på dårligt arbejdsmiljø er det jo ikke anderledes end at konkurrere på dårlige løn og arbejdsforhold. og konsekvensen den samme!