Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et påbud til byggefirmaet MT Højgaard om at sørge for skur til omklædning og bad til kabelarbejdere er trukket tilbage efter anke fra entreprenøren.

I 3F Frederiksborg, der på vegne af medlemmerne indledte sagen, siger opmåler John Kongeskov, at MT Højgaard har taget kabelarbejderne som gidsler i sagen.

Først krævede Arbejdstilsynet skur med omklædningsmulighed, bad og toilet til kabelarbejdere, der er ved at nedgrave fiberkabler og el-ledninger i Jyllinge. Siden har tilsynet trukket sit påbud tilbage.

Det drejer sig om et omfattende projekt med nedgravning af kabler for NESA, hvor Danmarks største entreprenørvirksomhed MT Højgaard alene i Jyllinge-området beskæftiger knap 30 kabelarbejdere.

Arbejdstilsynet har efter et tilsynsbesøg 7. juli påbudt MT Højgaard at etablere velfærdsforanstaltninger for kabelarbejderne. Det er sket med henvisning til arbejdsmiljøloven og til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser.

27. juli har Arbejdstilsynet trukket påbuddet tilbage. Det er sket efter anke fra MT Højgaard.

Det fremgår af korrespondancen mellem parterne, som nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i.

Undren over MT Højgaard

I Byggegruppen i 3F undrer man sig. Gruppen og 3F Frederiksborg har støttet kabelarbejderne i deres krav om at få indrettet velfærdsfaciliteter i forbindelse med arbejdspladsen.

- Vi har hele tiden ment, at kabelarbejderne har krav på at få stillet skur til rådighed til omklædning, bad og frokostpause, siger Finn Larsen, forhandlingssekretær i Byggegruppen.

- Vi undrer os over, at MT Højgaard ikke kan læse bekendtgørelse og overenskomst og handler mod bedre vidende. Vi undrer os imidlertid endnu mere over, at en seriøs, arbejdsmiljøcertificeret entreprenør henviser medarbejderne til offentlige toiletter, frokost i deres biler og bad hjemme, siger Finn Larsen.

- Vi føler os med Arbejdstilsynets påbud bekræftet i, at folkene naturligvis skal have de samme omklædnings- og badeforhold som andre bygge- og anlægsarbejdere. Men det nytter jo ikke stort for folkene, når MT Højgaard har fået tilsynet til at trække påbuddet tilbage igen.

Ikke "skiftende arbejdssteder"

Byggegruppen har på et mæglingsmøde forgæves prøvet at overbevise MT Højgaard om pligten til at stille skur til rådighed. Virksomheden mener imidlertid, at der er tale om det man kalder "skiftende arbejdssteder", der ikke er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Denne påstand afviser 3F.

- Kabelarbejderne flytter sig naturligvis, efterhånden som de får gravet kablerne ned, men de er i et område i flere måneder i træk og arbejdet har derfor ikke den kortvarige karakter, der gør at det kan defineres som "skiftende arbejdssteder", siger Finn Larsen.

Da parterne ikke har kunnet blive enige, er spørgsmålet sendt videre til en faglig voldgift. Den er endnu ikke berammet.

Sagen til faglig voldgift

Når Arbejdstilsynet har valgt at tilbagekalde sit påbud til MT Højgaard skyldes det netop, at overenskomsten indeholder bestemmelser om velfærdsforanstaltninger og at sagen kører i det fagretslige system.

Det hedder nemlig i en anden bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet, at når der i en kollektiv, landsdækkende overenskomst er forhold om tvistløsning af spørgsmål om arbejdsmiljø, så skal Arbejdstilsynet ikke kontrollere overholdelse af visse dele af arbejdsmiljølovgivningen.

- Vi konstaterer, at der er en partsaftale og at der er en igangværende fagretlig sag, og når det ligger i det regi, går vi ikke ind i det. Derfor er der sket en tilbagekaldelse, siger tilsynschef Sonja Ploug Jensen fra Arbejdstilsynets center 2 til nyhedsbrevet 3F.

I 3F Frederiksborg, der på vegne af medlemmerne indledte sagen, siger opmåler John Kongeskov, at MT Højgaard har taget kabelarbejderne som gidsler i sagen.

- Nu har de arbejdet uden ordentlige velfærdsforhold i fire måneder med risiko for endnu flere måneders ventetid på afklaring. Det er urimeligt men det er samtidig også fantastisk, at MT Højgaard vil behandle sine medarbejdere på den måde, siger han.

3F finder Arbejdstilsynets tilbagekaldelse af eget påbud forkert og har anket afgørelsen til Arbejdsmiljøankenævnet.