Udlændingestyrelsens seneste opgørelse over danske arbejdstilladelser til borgere fra de nye EU-lande viser en stigning på 35 procent for de seneste otte måneder frem til april 2006.
Antallet af personer med dansk arbejdstilladelse fra de otte nye EU-lande fortsætter med at vokse.
Ifølge en opgørelse, som Udlændingestyrelsen har udarbejdet efter, at Fagbladet 3F har begæret aktindsigt, er det gennemsnitlige antal tilladelser pr. måned steget med 35 procent i de seneste otte måneder sammenlignet med de første 15 måneder efter EU-udvidelsen.
Fra den 1. maj 2004 og frem til og med den 31. juli 2005 gav Udlændingestyrelsen i gennemsnit pr. måned 352 arbejdstilladelser. Men fra den 1. august 2005 og de følgende otte måneder, det vil sige til og med den 31. marts 2006, er dette tal steget til 475 pr. måned.
- Jeg undrer mig fortsat over, at det er bedre for gartnerier og landbrug at ansætte udlændinge frem for danske ledige. Jeg er i princippet ligeglad med, hvem der tager arbejdet, bare det er på samme vilkår. Det klinger hult, når arbejdsgiverne vil afskaffe efterlønnen, fordi man siger, man har brug for mere arbejdskraft, mens der samtidig går danske ledige, siger gruppeformand Arne Grevsen fra Den Grønne Gruppe i 3F og tilføjer:
- Regeringen burde gøre noget mere for at skaffe de ledige i arbejde. Dybest set mener jeg, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har svigtet sit ansvar. Nu importerer vi ledige fra Østeuropa, samtidig med at vi skal betale understøttelse til danske ledige.
Syv ud af ti kunne være 3F'ere
Langt de fleste arbejdstilladelser i den nye opgørelse er givet inden for 3F's fagområde. Flere end syv ud af ti tilladelser falder således inden for 3F's (68 procent) eller RBF's (tre procent) a-kasseområde.
Af Udlændingestyrelsens opgørelse fremgår det endvidere, at 52 procent af samtlige 3.796 tilladelser i perioden er givet til polakker, mens arbejdere fra Litauen er den andenstørste gruppe med 30 procent af tilladelserne.
Lidt færre end halvdelen af tilladelserne (45 procent) er givet inden for landbrug, gartneri og skovbrug, mens bygge-anlæg som den næststørste gruppe tegner sig med 14 procent af samtlige tilladelser.
I forhold til den analyse, som Ugebrevet A4 i januar gennemførte af tilladelserne fra de første 15 måneder efter EU-udvidelsen, er der her en interessant forskydning i tallene: I de første 15 måneder faldt 54 procent af tilladelserne inden for det grønne område, mens bygge-anlæg kun stod for fire procent.
Hver fjerde tilladelse godkendt af arbejdsmarkedsråd
I Udlændingestyrelsens nye opgørelse kan man se de paragraffer, som hver enkelt tilladelse er givet efter. Styrelsen opererer med i alt tre forskellige paragraffer alt afhængig af, om der er tale om specialister (for eksempel en polsk røntgenlæge), eller om firmaet har overenskomst eller ej.
I sidstnævnte tilfælde skal tilladelsen først vurderes af de regionale arbejdsmarkedsråd, hvori såvel fagforeninger som arbejdsgivere deltager.
Specialisterne er den mindste gruppe med 231 tilladelser, svarende til bare seks procent. Næststørst med 969 tilladelser, svarende til 26 procent, er de tilladelser, som har passeret et arbejdsmarkedsråd, mens 2.594 tilladelser er givet til firmaer, der i forvejen enten har overenskomst eller er medlem af en arbejdsgiverforening.
Længere tilladelser
Det fremgår også, at Udlændingestyrelsen nu giver tilladelser for en længere og længere periode. I de første 15 måneder efter EU-udvidelsen var en arbejdstilladelse som hovedregel maksimalt på 12 måneder, men nu kan den sagtens strække sig over længere tid.
Næsten hver tiende tilladelse gælder således for mere end 365 dage, viser Udlændingestyrelsens nye opgørelse. Blandt de langvarige arbejdstilladelser er de fleste givet inden for 3F's akasseområde.
