SiD'erne i industrien er parat til at opsige hovedaftalen, også kaldet arbejdsmarkedets grundlov. Det er en direkte konsekvens af deltidsloven og de bebudede forslag om at forbyde eksklusivaftaler og begrænse retten til sympatikonflikter.

"Hvis regeringen fremturer med sine angreb, vil vi opfordre SiD's hovedbestyrelse til at gå til LO med et krav om, at hovedaftalen med Dansk Arbejdsgiverforening bliver opsagt," hedder det i en ud-talelse, der søndag blev vedtaget af de cirka 500 deltagere på SiD's Industrilandsmøde i Esbjerg.

Hovedaftalen sikrer blandt andet, at der ikke må strejkes, så snart nye overenskomster er indgået - med mindre der er tale om helt særlige forhold. Men det løfte er blevet sværere at holde, mener formanden for SiD's Industrigruppe, Børge Frederiksen.

- Jeg kan ikke argumentere for at overholde fredspligten, hvis dem, jeg repræsenterer, får frataget deres rettigheder, sagde han i sit indlæg på landsmødet.

Signal til Christiansborg

Børge Frederiksens budskab var, at hovedaftalen i givet fald skal opsiges senest 1. juli næste år. Det betyder ikke nødvendigvis, at der vil blive fri ret til at strejke. Men den gældende hovedaftale - og dermed fredspligten - vil på den måde komme i spil, når der skal forhandles nye overenskomster i begyndelsen 2004, herunder Industri-overenskomsten mellem CO-industri og Dansk Industri.

- Jeg vil da helst ikke have, at hovedaftalen bliver opsagt, men vi er nødt til at sende et klart signal til regeringen om konsekvenserne af den politik, de fører. De bevæger sig ind på områder, der hidtil har været forbeholdt arbejdsmarkedets parter. Og vi kan jo ikke lave aftaler, hvis der er risiko for, at politikerne hele tiden laver dem om, sagde Børge Frederiksen, som også er næstformand i CO-industri.

Forbuddet mod eksklusiv-aftaler

Han anser forbuddet mod eksklusivaftaler som noget nær en kendsgerning, selv om regeringens støtter i Dansk Folkeparti har været fremme med taktiske meldinger om at bremse forslaget. Og han advarede kraftigt regeringen mod at gennemføre planerne om at begrænse retten til sympatikonflikter.

Ifølge forslaget, som er stillet af Kristeligt Folkeparti, skal det være ulovligt at iværksætte sympatikonflikt mod en virksomhed, som i forvejen har en sammenlignelig overenskomst med en anden organisation - for eksempel Kristelig Fagforening.

- I praksis vil det betyde, at en arbejdsgiver kan tegne overenskomst med hvem som helst, så snart vi har varslet en sympatikonflikt. Dermed bliver hovedkonflik-ten jo udhulet, og det vil nedbryde vores overenskomstsystem på me-get kort tid, forudser Børge Frederiksen.

Arbejdsmarkedsmarkedsforskeren Jesper Due er enig, at et sådant indgreb i konfliktretten vil få store konsekvenser for den danske aftalemodel.
- Hvis man indskrænker konfliktretten, og det så fører til en opsigelse af hovedaftalen, kan det betyde, at grundlaget for den danske model forsvinder. Og det vil ikke nødvendigvis skabe et mere fredeligt arbejdsmarked. Tværtimod vil vi sandsynligvis se, at der bliver flere konflikter, sagde han i et indlæg på landsmødet.

Etårige overenskomster

Flere deltagere på landsmødet foreslog, at SiD skulle kræve etårige overenskomster, så der hurtigt kan rettes op på eventuelle indgreb fra Folketingets side.

Ideen er at øge konflikttruslen og dermed lægge pres på regeringen, men Børge Frederiksen advarede mod at binde sig for tidligt.

- Jeg forstår godt synspunktet, og jeg vil ikke afvise det. Men der er en klar sammenhæng mellem overenskomstens længde og det udbytte, vi kan få. Lad os først se kravene - så må vi tage stilling til længden, når vi kommer til forhandlingerne, sagde han.

Efter storkonflikten i 1998 kom Dansk Industri med flere forslag om at ændre de spilleregler, der gælder, når en konflikt er brudt ud. Et af dem gik ud på, at arbejdet skal genoptages, mens der stemmes om et nyt overenskomstforlig. Hvis der så stemmes nej på ny, kan konflikten fortsætte.

Som reglerne er nu, fortsætter konflikten i afstemningsperioden. Hidtil har det været kutyme at afsætte to uger til en urafstemning, og det blev i 1998 brugt af politikerne som et af argumenterne for det indgreb, der kom efter 11 da-ges konflikt.

Børge Frederiksen er med på ideen.

- Arbejdsgiverne vil være under et utroligt pres for at få konflikten afsluttet, og det skal vi da udnytte. Det skal naturligvis være et krav, at der ikke udføres overarbejde i den periode, og at alle bagefter genindtræder i deres stillinger, sagde han.

Holdningerne var mere delte blandt deltagerne på landsmødet.

- Jeg tror ikke, det vil give os nogen fordele. Arbejdsgiverne vil hellere tælle mandater i Folketinget og vente på et indgreb, sagde Finn Sørensen, der er formand for bryggeriarbejderne i København.

Landsmødet vedtog i udtalelsen, at det under alle omstændigheder kræver en grundig debat i SiD's afdelinger og på arbejdspladserne, før man går videre med ideen over for arbejdsgiverne.