Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En række af Falcks vagtcentraler har været blokeret siden tidligt torsdag morgen. Men det er slut nu. Ifølge de aktionerende reddere har man besluttet at opløse blokaderne for at undgå yderligere optrapning af konflikten.

Falck-redderne har opløst de blokader, de indledte torsdag morgen.

I en udtalelse fra de aktionerende reddere hedder det blandt andet:

"Vi reddere ønsker ikke unødig gene på vores abonnenter, kunder og kollegaer. Vi har nu sendt et tydeligt signal til vores Ledelse, at vi er meget utilfredse med, at de ikke kan overholde tidligere indgåede aftaler om brugen af og formidling til underleverandører".

Redderne håber på, at Falcks ledelse nu vil overveje situationen og brug af underleverandører til at udføre strejkeramt arbejde.

Trods forlig om ny overenskomst blev Falck ramt af konflikt torsdag morgen, fordi Falck ville lade underleverandører udføre konfliktramt arbejde, og det fik redderne til at fare i flint og blokere Falck-centraler.

Afstemningen om forliget er først slut omkring 20. juni.

Falck-stationer og vagtcentraler blev torsdag morgen flere steder blokeret for at få det konfliktramte arbejde stoppet. Det samme skete i de første døgn af konflikten mellem Falck og redderne, og dengang udløste blokader og andre protester en aftale med Falck om et stop for brug af underleverandører under konflikten.

Tirsdag blev Falck advaret. Det skete i et åbent brev til Falck fra en gruppe reddere, der kalder sig Aktionsgrupperne af Falckreddere:

"Vi har bemærket, at I siden forliget mellem forhandlerne lørdag, har genoptaget brugen af underleverandører. Vi reddere kan ikke nogen steder finde en aftale der retfærdiggør dette tiltag fra jeres/ledelsens side", står der blandt andet i brevet, der beder Falck-ledelsen om øjeblikkeligt at ophøre med at sælge konfliktramt arbejde.

Falck: Vi vil bare hjælpe

Det er ikke sket. Og på Falcks hjemmeside kan man læse, at det er rigtigt, at der er der tale om genoptagelse af brugen af underleverandører.

"Indtil afstemningsresultatet foreligger, fortsætter strejken, men Falck lader kolleger i branchen hjælpe abonnenter, der beder om assistance, sådan som det var tilfældet i strejkens første dage. Hvis man har brug for hjælp, kan den derfor opnås på Falcks telefonnummer 70 10 20 30", står der blandt andet på www.falck.dk

Hos Falck forstår ledelsen ikke, hvorfor redderne er blevet vrede, og Falcks koncerndirektør henviser til det forlig, der blev indgået lørdag om ny overenskomst og en orientering fra Falck til reddernes fagforening om, at Falck ville hjælpe sine kunder indtil afstemningen ved at få andre leverandører til at løse kundernes problemer.

- Det er jo både i ledelsens og reddernes interesse at betjene de mennesker, der ønsker hjælp fra Falck, bedst muligt, så vi bevarer både kunder og arbejdspladser, lyder det fra Falck og virksomhedens koncernchef, Allan Søgaard Larsen.