19 dages AMU-kursus til en pris af 12.000 kroner skilte fire kontanthjælpsmodtagere i aktivering fra fast arbejde med kabelgravning. Men Københavns kommune ville ikke betale.

Michael Udsen, 45, er en af de personer, som bare var ét kursus fra fast arbejde hos Eltel, der i fjor overtog aktiviteterne efter Københavns Energis entreprenørselskab KE Partner.

- Jeg blev først overrasket og ikke kunne forstå den dybere mening med afslaget. Siden er jeg blevet gal - selvfølgelig på mine egne vegne, men også som skatteborger. Gal, fordi man ikke vil ofre 12.000 kroner på et kursus, gal, fordi det kunne få mig væk fra kontanthjælpen og over på egen forsørgelse, siger han.

Michael Udsen begyndte i kommunal aktivering 8. maj i Center for Erhvervsrettet Træning (CET), hvor han har lavet anlægsarbejde i forbindelse med institution for handicappede. Han har ikke haft en sygedag, siden han begyndte i aktiveringsprojektet.

- Jeg var derfor fyr og flamme, da jeg hørte om mulighederne for arbejde som kabelarbejder. Jeg er sikker på, at det er inden for bygge og anlæg, jeg skal arbejde, siger han.

Grov udnyttelse

Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København har i samarbejde med AMU lavet kurser, der giver alle egnede fast arbejde.

Faglig sekretær John Læssøe har formidlet kontakten til Eltel og sikret, at der ville være arbejde, når kurset var afsluttet med kursusbevis.

Han er rasende.

- Al deres politikersnak om, at de vil have kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og at der skal laves handlingsplaner og samtaler og hvad ved jeg, er hul, når vi sammenholder den med virkeligheden. Her var der tale om fire personer, som af deres instruktør betegnes som stabil arbejdskraft, og som blot mangler en smule uddannelse for at komme væk fra kontanthjælpen og ud i beskæftigelse på ordinære vilkår. Når man ikke vil bruge 12.000 kroner, men hellere fastholde folk på kontanthjælp, så er det udtryk for, at den kommunale virkelighed er helt anderledes end den flotte politikerdagsorden, siger han.

- Afslaget viser, at der er tale om en anden dagsorden end den, man prøver at give offentligheden indtryk af. Kontanthjælpsmodtagerne er af kommunen blevet brugt som billig arbejdskraft i årevis, og det er ikke blevet bedre af, at Københavns kommune senest har skåret kraftigt blandt egne kommunale medarbejdere. Der er tale om grov udnyttelse af kontanthjælpsmodtagerne, siger John Læssøe.

Afvist på grund af tidspres

Michael Udsen har tidligere arbejdet som murerarbejdsmand og bestridt mange forskellige job. Senest har han været lærervikar, men stoppede i forbindelse med, at han opgav lærerseminariet. Uden medlemskab af en arbejdsløshedskasse røg han på kontanthjælp.

- Jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle være lærer, men at jeg skulle lave noget med mine hænder. Det har jeg fået bekræftet i aktiveringsjobbet, hvor jeg oplever en instruktør, der tror på os. Skuffelsen over, at kommunen ikke vil ofre sølle 12.000 kroner på at få mig væk fra kontanthjælp, er derfor enorm.

Claus Ærendahl fra CET under Københavns kommune bekræfter, at de fire fik afslag på det nævnte AMU-kursus.

- Det skyldtes, at det tidsmæssigt var så presset, at det ikke kunne lade sig gøre at få sat det hele i scene, og at vi ikke havde mulighed for at vurdere, om de udvalgte var mødestabile.

- Det er vores generelle politik, at vi sender de ledige på relevante kurser, hvis der er arbejde i den anden ende. Det er ikke bare politik. Det er sådan vores hverdag er. Det er faktisk vores allerfornemste opgave at få de ledige i fast beskæftigelse, siger Claus Ærendahl.

En slags indrømmelse

Forelagt CET's forklaring siger John Læssøe:

- Det er den værste gang håndvask, jeg længe har hørt. Tiden var knap, det er rigtigt, men der må arbejdes hurtigt, når en arbejdsgiver er klar med arbejde, og der blot er brug for et kursus. Instruktøren havde sagt god for folkene, og kurset var køreklart. Men hvis meldingen skal betragtes som en slags efterrationalisering om, at det ikke var godt nok, så er det trods alt en indrømmelse. I øvrigt er jeg glad for, at det så kategorisk meldes ud, at man normalt betaler de nødvendige kurser, hvis det giver efterfølgende fast arbejde. Det lover godt for fremtiden.

Efter Nyhedsbrevet 3F's snak med Michael Udsen er han og de tre øvrige alle kommet i arbejde med hjælp fra BJMF.

- Men det ændrer ikke ved, at man forhindrede en håndfuld gode mennesker at få et kursus, som ville give nogle kompetencer, som måske i fremtiden gør det lettere at bide sig fast på arbejdsmarkedet, siger John Læssøe.