Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Borris Landbrugsskole har efter påbud fra Undervisningsministeriet nu accepteret at refundere de penge, som skolen har snydt sine udenlandske elever for.

Efter et påbud fra Undervisningsministeriet må Borris Landbrugsskole nu tilbagebetale penge til dens udenlandske elever, som hidtil har måttet betale overpris for at bo og spise på den omstridte skole nær Skjern.

Nu vender pengestrømmen på Borris Landbrugsskole.

Hidtil har udenlandske elever måttet betale overpris for at bo og spise på den omstridte skole nær Skjern. Men efter krav fra Undervisningsministeriet får eleverne nu deres penge tilbage. Det lover ledelsen for Agroskolen, der har ansvaret for undervisningen på Borris Landbrugsskole, som ikke er godkendt af ministeriet:

”Vi vil naturligvis betale pengene til eleverne,” skriver forstander Anders Ahrenfeldt i en redegørelse til Undervisningsministeriet, som Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i.

Overpris på over 20 procent

Nyhedsbrevet 3F afslørede i begyndelsen af maj, at udenlandske elever på Borris Landbrugsskole hver uge måtte slippe 700 kroner i kost og logi. Dermed betalte udlændingene over 20 procent mere end de 550 kroner, som en statsstøttet landbrugsskole maksimalt må opkræve af elever på en grunduddannelse.

Udenlandske elever skal sidde på skolebænken i 42 uger i løbet af skolens toårige discountuddannelse for udelukkende udlændinge. Dermed kunne landbrugsskolen se frem til en ulovlig fortjeneste på 6.300 kroner fra hver eneste elev.

Alligevel har ledelsen for Borris Landbrugsskole hidtil nægtet at tilbagebetale de 150 kroner om ugen, som skolen har snydt eleverne for. Men i slutningen af august krævede Undervisningsministeriet, at pengene skal tilbage i elevernes lommer.

Forstander: En fejl

Og pengene er nu på vej tilbage til eleverne, lover ledelsen for Agroskolen - selvom den ikke mener, at Borris Landbrugsskole har krævet for meget:

”Med hensyn til de 150 kr. pr. uge i merbetaling for kostskoleophold, så bygger det på en misforståelse og en fejl. Agroskolen Borris har ved en fejl lagt fællesudgifter og kostskoleudgifter sammen. Fakturaen burde have været bedre specificeret i de forskellige udgifter, som eleven skal betale. Der er således ikke tale om for høj en opkrævning totalt set. Men om en forkert faktura, der ikke giver eleven de fulde oplysninger, som eleven har krav på,” lyder forklaringen fra forstander Anders Ahrenfeldt i redegørelsen til Undervisningsministeriet.

3F: På høje tid

3F krævede allerede i maj måned, at Borris Landbrugsskole betalte overprisen for kost og logi tilbage til eleverne. Derfor er der nu tilfredshed hos fagforbundet, der har nogle af skolens elever som medlemmer.

- Vi er glade for, at det nu endelig ser ud til, at eleverne får de penge tilbage, som Borris Landbrugsskole har snydt dem for. Skolen har været meget nølende i denne sag, så vi vil kontrollere, at tilbagebetalingen rent faktisk sker, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F, til Nyhedsbrevet 3F.