Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Polakkerne bliver snydt i løn, mener de selv og fagbevægelsen. Men det er først snyd, hvis de ikke får de 80 kroner, de er blevet lovet, mener arbejdsgiverne i Dansk Byggeri.

En undersøgelse, som ugebrevet A4 har gennemført blandt polske arbejdere i København, viser, at knap en tredjedel er blevet snydt på et tidspunkt. Men der er ikke tale om snyd, fordi man ikke bliver dækket af en overenskomst, hvis ikke man er blevet

De polske arbejdere bliver snydt, så vandet driver. Det siger de selv.

En undersøgelse, som LO's ugebrev A4 har gennemført blandt polske arbejdere i København, viser, at knap en tredjedel af de adspurgte er blevet snydt på et tidspunkt.

Kilder i fagbevægelsen med indblik i østarbejdernes forhold er dog sikre på, at endnu flere bliver snydt, fordi de simpelthen ikke ved, hvad de har krav på.

- Når 35 procent af polakkerne på hovedstadens byggepladser siger, at de er blevet snydt, så er det, fordi de har opdaget, at de er blevet fuppet. Hvis vi kiggede på det med vores kendskab til danske regler og overenskomster, ville tallet formentlig være 80 procent eller mere, siger Palle Bisgaard, bygningsgruppeformand for TIB i København til A4.

I Dansk Byggeri har man et andet forhold til begrebet snyd.

- I mine øjne er det snyd, hvis man får mindre, end der er aftalt. Hvis man har aftalt 80 kroner i timen og ikke får det, så er det snyd. Men der er ikke tale om snyd, fordi man ikke bliver dækket af en overenskomst, hvis ikke man er blevet lovet det, siger Børge Elgaard, direktør i Dansk Byggeri.

Kun få får hvad de skal have

Bo Rosschou, formand for de københavnske malere, siger til Nyhedsbrevet 3F, at man naturligvis kan diskutere, hvad der er snyd.

- Jeg betragter det som snyd, hvis de polske arbejdere ikke honoreres som deres danske kolleger og påfører arbejdsgivere og danske lønmodtagere unfair konkurrence - og med den tilgang snydes et langt større antal af østarbejdere.

- Når vi på byggepladserne træffer østeuropæisk arbejdskraft, hører det til sjældenhederne, at de får, hvad de skal have.

Jesper Weihe, byggegruppeformand hos 3F Bygge, Jord og Miljø, oplever også, at de fleste bliver snydt.

- Men de færreste tør gøre noget ved det. Selvom de bliver snydt, får de stadig mere end hjemme i Polen, og brokker de sig, ved de, at det er lig med en fyreseddel. Derfor ser vi kun toppen af isbjerget, siger han.

Ikke mindst de københavnske byggefagforeninger har afsløret stribevis af sager om underbetaling og udnyttelse af østeuropæisk arbejdskraft. I mange tilfælde har udnyttelsen stået på i månedsvis, inden arbejderne er gået til fagforeningen. I andre tilfælde har udlændingene ikke turdet bidrage til afklaring af underbetaling.

Kun en tiendedel har overenskomst

A4 har gennemført sin undersøgelse ved den katolske Sankt Annæ Kirke i København, hvor mange polske arbejdere mødes hver søndag. 151 polakker har udfyldt et spørgeskema om forhold som løn, arbejdstid, sort arbejde og boligforhold.

Især avisbude og bygningsarbejdere føler sig snydt.

BAT-kartellet har tidligere vurderet, at højst en tiendedel af østarbejderne i byggebranchen arbejder på dansk overenskomst.

I Norge er der i Oslo-området i 2006-07 gennemført en videnskabelig undersøgelse af de polske arbejderes forhold. Den viste, at hver tredje polak arbejdede illegalt.