SF spørger beskæftigelsesministeren, hvad der skal til, for at fagbevægelsen kan få alle relevante oplysninger fra register over udenlandske virksomheder.
Gemmelegen skal ikke fortsætte. Fagforeningerne skal naturligvis have oplysningerne om, hvor de udenlandske firmaer arbejder.
Sådan siger SF's arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge.
Han var indtil folketingsvalget i november 2007 formand for Forbundet Træ-Industri-Byg's afdeling på Fyn, hvor han i praksis har deltaget i det han kalder "gemmelegen", arbejdet med at finde de udenlandske byggefirmaer, der udstationerer arbejdskraft til Danmark.
Karsten Hønge var derfor været meget tilfreds med, at partierne bag Østaftalen - SF er et af dem - i 2007 blev enige om at oprette et register, som udstationerende virksomheder skal tilmelde sig, inden de går i gang med deres aktivitet i Danmark. Siden har han som folketingsmedlem fulgt ændringerne i udstationeringsloven, hvor reglerne om registret - i daglig tale RUT - er nedfældet. Her fremgår det, hvilke oplysninger den udenlandske virksomhed skal anmelde.
Det drejer sig blandt andet om stedet for "levering af tjenesteydelsen" (for et byggefirma vil det sige byggepladsen) samt i øvrigt, i hvilken periode arbejdet skal foregå, og hvilke personer virksomheden udstationerer.
- Det er sådan set alle de oplysninger, som fagbevægelsen har skreget på, og det kommer derfor bag på mig, at fagbevægelsen alligevel ikke kan få adgang til disse oplysninger. Det er ikke meget værd at få en liste over en række polske byggefirmaer, der har aktivitet i Danmark, hvis man ikke samtidig får at vide, hvor de har den pågældende aktivitet, siger Karsten Hønge, der føler sig snydt.
Han har derfor spurgt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) om, hvad der skal til, for at fagbevægelsen kan købe oplysningerne.
Ingen er blevet snydt
Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov mener ikke, at nogen med rette kan føle sig snydt.
- Vi ønsker de bedst mulige redskaber til fagbevægelsen i kampen for ordnede forhold også for den udenlandske arbejdskraft, men det har ikke vist sig muligt at få lister over, hvor de udenlandske firmaer har deres aktivitet. Det har arbejdsmarkedets parter accepteret og sammen med Beskæftigelsesministeriet forhandlet på plads, inden vi i forligskredsen færdiggjorde den reviderede Østaftale sidste år. Fagbevægelsen kender derfor vilkårene, og ingen er blevet snydt, siger han.
Thomas Adelskov oplyser, at det er en del af aftalen, at fagforeninger kan ringe til RUT-registret med konkrete forespørgsler.
- Hvis en fagforeningsmand står ved en byggeplads har han adgang til at ringe til RUT og spørge, om der er virksomheder registreret på denne adresse. Hvis denne del af aftalen ikke holder, kan man føle sig snydt, men jeg går da bestemt også ud fra, at aftalen holder.
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, bekræfter, at fagbevægelsen i forarbejdet til den reviderede Østaftale har accepteret, hvilke informationer man får adgang til.
- Det var vi simpelthen nødt til, hvis vi ville have et register, og jeg mener stadig, at RUT er en god idé, og at både vi og myndighederne kan gøre brug af det, siger han.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det er hensyn til EU-ret og persondatalovgivning, der hindrer fagbevægelsens adgang til visse af registrets informationer.
