Fagbevægelsen skal have direkte adgang til oplysninger om udstationerede virksomheder med henblik på forbedret kontrol, har medlem af Europaparlamentet Ole Christensen (S) foreslået.
Tillid er godt, men kontrol er bedre!
Det bliver sværere for plattenslagere at lave fup-udstationering af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark, når et ændringsforslag fra Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet, med stor sandsynlighed bliver vedtaget på torsdag.
Ole Christensens ændringsforslag til Parlamentets rapport om udstationeringsdirektivet præciserer, at "arbejdsmarkedets parter ... (får) direkte adgang til oplysninger om de udstationerede virksomheder, således at de kunne udøve den kontrol, som i andre medlemsstater er underlagt myndigheder, som har en sådan adgang til virksomhedsoplysninger."
Pres på minister
Netop manglen på præcise oplysninger har i flere år været et af de problemer, som danske fagforeninger har bakset med, når de stødte på østeuropæiske arbejdere, der påstod at være udstationerede. Som Nyhedsbrevet 3F har beskrevet igen og igen, er det blandt andet sket på talrige byggepladser og på gartnerier og i plantager landet over.
Selv om udstationerede arbejdere i Danmark ifølge udstationeringsdirektivet skal arbejde efter danske forhold, og dermed ikke fungere som løntrykkere, så har det vist sig svært for fagbevægelsen at kontrollere, om det så faktisk også var sådan.
Ole Christensens ændringsforslag, som bakkes op af et flertal i Europaparlamentet, vil således lægge et kraftigt pres ikke mindst på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det er nemlig ministeren, der i givet fald skal sørge for, at fagforeningerne får adgang til de oplysninger, som udstationerede firmaer i forvejen er forpligtet til at udlevere til danske myndigheder.
Men når ministeren får den færdige rapport i hånden efter afstemningen torsdag, kan han ved selvsyn læse, at det er der altså flertal for i Europa.
Inspiration fra fagbevægelsen
Rapporten om udstationeringsdirektivet fra Europaparlamentet indeholder andre blomster, der godt kunne have groet i fagbevægelsens have.
Således kritiserer rapporten de EU-lande, der ikke gør nok for kontrol og tilsyn, ligesom rapporten også kræver, at en hovedleverandører for eksempel på en byggeplads også har ansvar for, om arbejds- og lønforholdene hos samtlige underleverandører er i orden.
Desuden ønsker Parlamentet, at Kommissionen aktivt fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne, ligesom arbejdsmarkedets parters rolle skal styrkes, og der skal satses mere på fagligt samarbejde på tværs af grænser.
