Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fagforbundet TIB er bange for, at det polske firma Gal-Met stikker af fra millionregning og prøver derfor at få fogedretten til at inddrive krav på 2,4 millioner kroner.

Bygningsgruppeformand Palle Bisgaard: - Retssikkerheden er fuldstændig væk i de her sager, hvor der er tale om polske firmaer, som i dette tilfælde. Det er endnu ikke lykkes at inddrive erkendte krav i Polen.

Presset mod det stærkt omstridte polske byggefirma Gal-Met forstærkes. Nu slæber Forbundet Træ-Industri-Byg det polske firma i fogedretten med en fordring på 2,4 millioner kroner.

Baggrunden er manglende betaling af kost og logi efter TIB's overenskomst.

- Vi aner ikke, om Gal-Met har værdier, som retten kan gøre udlæg i, men vi er nødt til at forsøge. Vi er bange for, at Gal-Met stikker af fra regningen, siger formanden for bygningsgruppen i TIB København, Palle Bisgaard.

Det store krav fra TIB er opsamlet i forbindelse med Gal-Mets arbejde som entreprenør på et meget omfattende renoveringsprojekt på Dortheavej i det københavnske nordvestkvarter. I forbindelse med samme arbejde har Malernes Fagforening en parallel sag om underbetaling i forhold til overenskomsten. De polske arbejdere skal angiveligt arbejde for 40 kroner i timen, selvom firmaet som medlem af Dansk Byggeri er omfattet af overenskomst.

Retssikkerheden er borte

I TIB's sag mod Gal-Met har Dansk Byggeri som repræsentant for Gal-Met på et fællesmøde 11. juni erkendt, at der er sket overenskomstbrud ved den manglende betaling for kost og logi, og ifølge referatet fra mødet pålagde Dansk Byggeri Gal-Met at bringe forholdene i orden i det omfang, det ikke allerede var sket, samt fremover at overholde overenskomsten.

Betalingsfristen i sådanne sager er altid 14 dage.

- Og da vi ikke har set en krone inden fristens udløb - naturligvis, fristes man til at sige - så er næste skridt at prøve at få fogedretten til at inddrive pengene, siger Palle Bisgaard.

I Byggefagene og dermed i TIB er man bange for, at Gal-Met forlader Danmark, når det igangværende arbejde, som giver anledning til de faglige sager, er afsluttet.

- Det er, hvad de nu tidligere ansatte i Gal-Met siger, og vi har ingen grund til at tvivle på det.

- Retssikkerheden er fuldstændig væk i de her sager, hvor der er tale om polske firmaer, som i dette tilfælde. Det er endnu ikke lykkedes at inddrive erkendte krav i Polen.

Spørgsmål om pres på firmaet

Det er formelt TIB som forbund, der sender kravet til fogedretten.

Faglig sekretær i TIB Christian Dyrberg oplyser, at det usædvanlige i denne sag er, at fordringen sendes i fogedretten på baggrund af en kendelse i et fællesmøde.

- Normalt afventer vi en kendelse fra Arbejdsretten, men vi har her valgt ikke at afvente Arbejdsrettens behandling, hvilket der er mulighed for efter arbejdsretsloven. Det sker for at lægge yderligere pres på virksomheden, og fordi vi er bange for, at det vil stikke af fra regningen. De to sager kan sagtens køre sideløbende. Fogedretten skal tage stilling til inddrivelse af et krav, som vi har en fællesmøde-afgørelse på. Arbejdsretten tager stilling til overenskomstbruddet og eventuel bod, siger Christian Dyrberg.

I TIB håber man, at fogedretten i København vil fremskynde sagen.

- Hvis Gal-Met opfører sig over for fogedretten som i det fagretlige system, så er der stor sandsynlighed for, at firmaet udebliver, når det kaldes i fogedretten. Derfor kan man desværre forestille sig, at firmaet er væk fra landet, inden det bliver politifremstillet, siger Palle Bisgaard.